MINISTEREN
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
Dato 18. juni 2018
J. nr. 2018-2221
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 6. april 2018 stillet mig følgende
spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 603:
Vil ministeren oplyse, hvilke tilladelser og godkendelser fra myndigheder på
natur- og miljøområdet man skal have, før en udvidelse af Esbjerg havn kan
sættes i værk, og hvilke natur- og miljømæssige vurderinger der skal foretages i
den forbindelse?
Svar:
Jeg lægger til grund, at der i spørgsmålet refereres til ansøgningen fra Esbjerg
Havn om udvidelse ved anlæg af Etape 5 og 6, som er sendt til og modtaget i
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 24. november 2017.
En havneudvidelse
forudsætter tilladelse efter havnelovens § 2, stk. 1. Havnelo-
vens § 2, stk. 2. uddyber, at en udvidelse af en bestående havn ved etablering af
faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet inden for en havns dæk-
kende værker kan udføres uden tilladelse efter stk. 1, medmindre udvidelsen
kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægget. Transport-
ministeren fastsætter regler herom. Kompetencen
til at meddele tilladelse er
delegeret til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at der skal foreligge en godkendt
VVM-undersøgelse og en vurdering af, om projektet påvirker Natura 2000-
områder, før der kan træffes afgørelse om eventuel tilladelse.
Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at havneudvidelsen på land vurderes
at være omfattet af regler i lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM). Idet en miljøvurdering af et konkret projekt skal
foretages for et samlet projekt, må det umiddelbart forventes, at der foretages
én miljøvurderingsproces for havneudvidelsen. Det afhænger dog af de konkre-
te anlæg, og hvem der i givet fald vil stå som bygherre. For projekter uden for
en havns dækkende værker har Naturstyrelsen (Kystdirektoratet) kompeten-
cen. For så vidt angår landanlæg, er det Esbjerg Kommune, der har VVM-