MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvornår og hvordan afgrænsningen af et Natura 2000 område kan ændres, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18

MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 387

Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 22. februar 2018

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 387 (MOF alm. del) stillet 1. februar 2018.

Spørgsmål nr. 387

”Vil ministeren oplyse, hvilke kriterier der har ligget til grund for udtagelse af

Natura 2000 områder?”

Svar

Spørgsmålet vedrører den igangværende proces for justering af Natura 2000-områdegrænserne.

.//.

Kriterierne for justeringerne vedlægges til udvalgets orientering. De er i øvrigt offentligt tilgængelige

på Miljøstyrelsens hjemmeside:

http://mst.dk/media/139254/kriterier-til-forslag-til-aendringer-i-natura-2000-graenserne.pdf

http://mst.dk/media/139255/kriterier-til-beregning-af-friholdt-areal-omkring-husdyrbrug.pdf

For så vidt angår den igangværende proces, henviser jeg til min besvarelse af MOF alm. del nr. 323

(Folketingsåret 2017-18).

./.

Esben Lunde Larsen

Hans Christian Karsten

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvornår og hvordan afgrænsningen af et Natura 2000 område kan ændres, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18

MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 387

Offentligt

Kriterier til forslag til ændringer i Natura 2000-grænserne

Nedenstående specifikke kriterier er en konkretisering af de mere overordnede kriterier der tidligere er

offentliggjort. Det er de specifikke kriterier der er anvendt til udarbejdelse af høringsmaterialet.

Generelle kriterier for ændringer i områdegrænserne

a. For enhver ændring skal det kunne begrundes naturfagligt, at der ikke sker en kvalitativ

forringelse af beskyttelsen i forhold til den eksisterende udpegning (2017)

b. Ændringer i områdegrænserne skal som udgangspunkt ske i randen af Natura 2000-områderne,

således at der ikke laves ”huller” i områderne

c. Der tages så vidt muligt hensyn til at tilpasse Natura 2000-grænserne til naturlige skel (fx veje,

diger, levende hegn, vandløb, kyst, skovbryn mv.), så områdegrænserne så vidt muligt kan

genfindes i landskabet

d. Når der i nedenstående tekster omtales naturtyper og arter henvises der til hhv. habitatdirektivets

bilag 1 og 2, fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1og regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter på

udpegningsgrundlaget, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk.1.

Specifikke kriterier for at fjerne arealer fra Natura 2000-områderne

a. Der fokuseres på at fjerne følgende arealtyper fra Natura 2000-områderne:

i. Arealer i byzone

ii. Arealer med tæt bebyggelse, lokalplanlagte arealer med tæt bebyggelse som formål,

aftaleområder for sommerhuse (fra 1977 og senere regionplangodkendte områder), arealer

planlagt for eller med anlæg eller særligt forstyrrende aktiviteter (herunder erhvervshavne)

iii. Intensive jordbrugsarealer (herunder landbrug og skovbrug)

b. Som udgangspunkt fjernes der ikke arealer

i. med habitatnatur (der foretages dog en konkret vurdering for enkelte søer

vandløbsbræmmer med høje urter (6430) langs helt kanaliseret vandløb

)

ii. med levesteder med væsentlig stabil forekomst af arter på habitatdirektivets bilag 1 eller 2

(der foretages dog en konkret vurdering for stor vandsalamander),

fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter på

udpegningsgrundlaget

iii. hvor der er givet tilskud til gennemførte projekter, der understøtter målsætningen i Natura

2000-planen. Dette gælder ikke for arealer, hvor der er givet tidsbegrænsede tilskud til

slet/afgræsning

iv. hvor der er registreret lavbundsarealer, der har betydning for og ligger i tilknytning til

lavbundshabitatnaturtyper eller arter knyttet til lavbundsområder (habitatnaturtyper og

arter på aktuelle Natura 2000-områders udpegningsgrundlag)

v. der har betydning for at sikre

01. opretholdelsen af det eksisterende udpegningsgrundlag (arealer, der ikke er eller endnu

ikke er kortlagt, kan være af stor betydning for et områdes udpegningsgrundlag, fx. som

fouragerings- eller rasteområde for fx fugle, sommerfugle, padder mm.)

02. drift og pleje på den specifikt beskyttede natur

Jf. habitatdirektivets art 9, hvorefter evt. misforvaltning ikke er begrundelse for at fjerne arealer med væsentlig

betydning for den aktuelle naturtype eller art (http://eur-

lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0043:DA:HTML)

kortlagte næringsrige søer (3150) der ligger over 100m fra anden natur, har et areal på under 1 ha, er total omgivet

af intensivt dyrket landbrugsareal og er i dårlig tilstand

Se Habitatbeskrivelser, version. 1.05, maj 2016

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvornår og hvordan afgrænsningen af et Natura 2000 område kan ændres, til miljø- og fødevareministeren

c. Supplerende kriterier for fuglebeskyttelsesområder

i. Sammenhængende arealer på øer, der er over 100 ha og som består af enten intensiv

jordbrugsdrift, bebyggelse mv. (jf. pkt. 2a), kan udtages efter en konkret vurdering, hvis

aktuelle fuglebeskyttelsesområde er udpeget for tilbagevendende trækfugle

ii. Hvis der er fugle på udpegningsgrundlaget, der kan have tilknytning til omdriftsarealer,

foretages der en konkretvurdering af hvorvidt omdriftsarealer kan udtages

iii. Arealer i omdrift kan udtages, når de vurderes ikke at være af væsentlig betydning for

udpegningsgrundlaget, herunder f.eks. forekomster af svaner og gæs

Specifikke kriterier for at kunne inddrage arealer i Natura 2000-områderne

a. Der kan inddrages bilagsnatur eller levesteder for bilagsarter (se pkt. 1d), hvis

i. arealerne ligger i tilknytning til anden kortlagt habitatnatur eller til et levested for bilagsarter

(se pkt. 1d)

ii. naturarealerne har en god kvalitet

b. Ved vurdering af om arealerne kan inddrages, lægges der vægt på

i. Afstand til nærmeste husdyrbrug – ved forslag om medtagelse af ammoniakfølsomnatur

lægges der vægt på afstanden til husdyrbrug, således at eksisterende husdyrbrug ikke berøres

yderligere af husdyrregulering

ii. Udpegningsgrundlag – naturtypen eller arten skal være på udpegningsgrundlaget

iii. Naturkvalitet – bedst naturkvalitet prioriteres højest

iv. Hidtidig registrering – områder som i forvejen er udpeget som habitatområde vurderes med

henblik på mulig udpegning til fuglebeskyttelsesområde, hvis der er en stabil forekomst af

sjældne eller truede fuglearter nævnt på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag. (jf. pkt. 1d)

c. Supplerende kriterier til inddragelse af arealer i fuglebeskyttelsesområder

i. Væsentlige forekomster af sjældne bilag 1 arter eller arter i stærk tilbagegang vurderet ud fra

areal eller udbredelse

ii. Meget sjældne bilag 1 arter med stabil bestand eller bestand i fremgang

iii. Væsentlige levesteder for en række bilag 1 arter, hvor kun en mindre del af bestanden

vurderes at være dækket af fuglebeskyttelsesområderne

iv. Væsentlige arealer til at sikre det eksisterende områdes udpegningsgrundlag

Ammoniakfølsomnatur: Kategori 1-natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvornår og hvordan afgrænsningen af et Natura 2000 område kan ændres, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18

MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 387

Offentligt

Kriterier til beregning af friholdt areal omkring husdyrbrug

Eksisterende husdyrbrug begrænses ikke yderligere ved udvidelse af Natura 2000-områderne med

ammoniakfølsom natur. Dette gøres ved at definere et areal rundt om alle registrerede husdyrbrug, inden for

hvilket Natura 2000-områderne ikke foreslås udvidet med ammoniakfølsom natur.

1. Arealet om eksisterende husdyrbrug defineres ud fra følgende faktorer:

a. Den geografiske placering af husdyrbruget

b. Besætningsstørrelsen i form af antal dyreenheder/DE (CHR, april 2017)

c. Besætningstype (CHR, april 2017)

i.Der knyttes kun én besætningstype til hvert CHR-nummer. Besætningstyperne opdeles i 3

overordnede kategorier:

01. Mink mv.(ilder, mink, ræv)

02.

Fjerkræ (agerhøns, due, fasan, fjerkræ, fjervildt, gråænder, gæs, høns, kalkuner,

rødhøns, vagtler, ænder)

03.

Andet (alle andre arter, primært svin og kvæg)

ii.Hvis et CHR-nummer omfatter dyrearter fra mere end én af ovennævnte kategorier,

kategoriseres hele besætningen som den kategori, der har det laveste nummer. Der tages ikke

hensyn til delbesætningens størrelse. Eksempelvis vil en blandet besætning med svin og mink

blive kategoriseret som mink mv.

d. Nærhed til eksisterende, kortlagt ammoniakfølsom natur (kategori 1 natur i

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). Kortlægningen stammer fra 2. planperiode.

2. Ud fra faktorerne under pkt. 1 opdeles besætningerne i tre grupper med fokus på størrelsen af

besætningen (antal DE) og besætningskategorien (01, 02 eller 03). Der tages højde for besætningstypen

ved at gange besætningsstørrelsen med en fast faktor – faktor 2 for fjerkræbesætninger og faktor 5 for

minkbesætninger (se tabel 1).

3. Der defineres tre afstande på hhv. 0,5 km, 1 km og 1,5 km. Disse kobles med besætningsgrupperne, jf. pkt.

2 (se tabel 1). Afstandene angiver radier/cirkler omkring eksisterende husdyrbrug, inden for hvilke

habitatområderne ikke vil blive udvidet med kategori 1 natur. Hvis der i forvejen findes kortlagt kategori 1

natur inden for en cirkel, vil det friholdte areal omkring husdyrbruget dog blive tilpasset, så det svarer til

den faktiske afstand til denne kortlagte natur (se illustration nedenfor).

Tabel 1. Sammenhæng mellem besætningstype, besætningsstørrelse og det friholdte areal

(radius) omkring de enkelte husdyrbrug

Besætningsgruppe 1

Besætningsgruppe 2

Besætningsgruppe 3

Afstand

0,5 km

1 km

1,5 km

(evt. tilpasset til

faktisk afstand til

eksisterende

kortlagt kategori

1 natur)

Størrelse af

Andet: mellem 15-200 DE

Andet: mellem 200-500 DE

Andet: over 500 DE

husdyrbrug jf.

Mink mv.: mellem 3-40 DE

Mink mv.: mellem 40-100 DE

Mink mv.: over 100 DE

besætnings-

Fjerkræ: mellem 7,5-100 DE

Fjerkræ mellem 100-250 DE

Fjerkræ: over 250 DE

kategori

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvornår og hvordan afgrænsningen af et Natura 2000 område kan ændres, til miljø- og fødevareministeren

Habitatområ

Eksisterende kortlagt

kategori 1 natur

Tilpassede afstand svarende til

afstanden til nærmeste kortlagte

kategori 1 natur

Udvidelse af

habitatområde

kategori 1

natur

Afstand jf. DE

Eksisterende husdyrbrug

Habitatområde

der udvides for

kategori 1 natur

Figur 1. Illustration af det areal om eksisterende husdyrbrug der friholdes for udvidelse af habitatområder i forhold til

ammoniakfølsom natur. Arealet afhænger af besætnings type og størrelse og afstanden til eksisterende kortlagt

habitatnatur.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvornår og hvordan afgrænsningen af et Natura 2000 område kan ændres, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18

MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 387

Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18

MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323

Offentligt

Den 1. februar 2018

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 323 (MOF alm. del) stillet 8. januar 2018

efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 323

”Danmarks Naturfredningsforening har den 2. januar 2018 fremsendt kopi af

høringssvar vedrørende "Justering af natura 2000 områdernes afgrænsning"

til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 178. Vil ministeren med henvisning hertil

besvare følgende spørgsmål:

– har offentlighedens faglige og områdespecifikke grundlag for at kunne

kommentere på de specifikt udtagne arealer i de enkelte Natura 2000 områder

under den netop gennemførte offentlige høring udelukkende været

den summariske gengivelse i Miljøstyrelsens "Overordnede områdebeskrivelse",

som findes på styrelsens hjemmeside, jf. http://mst.dk/media/

139268/overordnet-omraadebeskrivelse.pdf?

– hvad er i givet fald årsagen til, at offentligheden ikke under høringen har

kunnet orientere sig nærmere om de specifikke faglige vurderinger, der er

lagt til grund for udtagning af blandt andet meget omfattende arealer i fuglebeskyttelsesområderne?

– hvilken dokumenteret sikkerhed er der for, at udtagne arealer i fuglebeskyttelsesområderne

ikke er af "væsentlig betydning" for de arter af rastende

trækfugle, som de respektive fuglebeskyttelsesområder er udpeget

for at tilgodese?

– vil ministeren fremsende de områdespecifikke faglige vurderinger til udvalget,

som Miljøstyrelsen har udarbejdet før den netop gennemførte offentlige

høring, med de overvejelser, der ligger til grund for udtagningen af

arealer i de respektive fuglebeskyttelsesområder?

– kan ministeren bekræfte, at de i høringssvaret angivne andele af de pågældende

naturtyper er de andele af naturtyperne, der i dag indgår i udpegede

Natura 2000 områder?

– hvad er i givet fald ministerens forventninger til Kommissionens tilkendegivelser,

når Kommissionen skal vurdere et dansk ønske om at udtage netto

23.000 hektar (230 km2) af Natura 2000 områderne, uden supplerende

udpegninger af nye områder for de pågældende naturtyper?

– kan ministeren bekræfte, at der er lagt op til at udtage arealer af Natura

2000 områderne, uden at hverken lodsejere eller kommuner har udtrykt

ønske om det, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse omfanget af

arealer, der er taget ud, uden der er fremsat ønske fra ejers side samt

baggrunden for at arealer udtages, uden der er fremsat ønske om det fra

ejerens side?

– kan ministeren bekræfte, at Danmark ifølge EUs "Natura 2000 barometer"

i forvejen er det land i EU, der har udpeget den laveste andel af landarealet,

som Natura 2000 område?

– vil ministeren med udgangspunkt i regeringens oplæg i høringsmaterialet

om at udtage netto ca. 23.000 hektar af Natura 2000 områderne oplyse,

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvornår og hvordan afgrænsningen af et Natura 2000 område kan ændres, til miljø- og fødevareministeren

hvor stor/lille en andel af landarealet Danmark da vil have udpeget som

Natura 2000 område, under forudsætning af at Kommissionen måtte acceptere

udtagningen, og vil ministeren til sammenligning oplyse den omtrentlige

andel af Danmarks landareal, der i dag udgøres af byzone og veje/

infrastruktur?

– vil ministeren genoverveje kommissoriet for justeringen af Natura 2000

områdernes afgrænsning med henblik på supplerende udpegninger af Natura

2”

Svar

Spørgsmålet vedrører forskellige aspekter i høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening ved-

rørende den netop afsluttede høring af Miljøstyrelsens forslag til justering af Natura 2000-

områdegrænserme, som jeg allerede har kommenteret i svaret på MOF alm. del spørgsmål 314 (folke-

tingsåret 2017-18), og som jeg derfor skal henvise til for så vidt angår delspørgsmålene, der vedrører

grundlaget for høringsmaterialet.

Med hensyn til den andel af landarealet, som Danmark har udpeget som Natura 2000 områder, skal

jeg henvise til min besvarelse på MOF alm. del spørgsmål 39 (folketingsåret 2017-18).

Såfremt resultatet af høringen og den igangværende proces resulterer i udtagning af ca. 28.000 ha fra

Natura 2000-områderne, og områderne udvides med ca. 5000 ha værdifuld natur, der understøtter

direktivmål svarende til det, som fremgår af høringsforslaget, vil ca. 7,8 % af landarealet være udpeget

som Natura 2000-område.

For så vidt angår delspørgsmålet om arealandele af veje, infrastruktur og byzoner kan jeg henvise til

tabel over Danmarks arealdække fra Danmarks Statistik i bilag 1.

Høringsforslaget og det endelige forslag til justerede Natura 2000-områdegrænser vil tage udgangs-

punkt i de kriterier, der er omtalt i mit svar på MOF alm. del spørgsmål 314 (folketingsåret 2017-18).

Kriterierne og høringsforslaget fokuserer på naturindholdet i Natura 2000-områderne og ikke lodseje-

res eller andres eventuelle præferencer ift., om konkrete arealer indgår i områderne. Det vil være area-

ler, der ikke indeholder direktivnatur eller er væsentlige for de beskyttede arter, der vil blive foreslået

taget ud af de nuværende områdeudpegninger.

Der lægges, jfr. høringsforslaget, op til at udvide arealet med direktivnatur med et betydeligt areal.

Derfor forventer jeg en konstruktiv dialog med Kommissionen, når det endelige danske forslag til ju-

stering af Natura 2000-områderne efter vurdering af høringssvarene kan fremsendes til EU.

./.

Svarene på MOF alm. del 39 og 314 vedlægges til udvalgets orientering.

./.

Esben Lunde Larsen

Hans Christian Karsten