Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 594 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2018
efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 594
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27/3-18 fra Limfjordsrådet om lokal
planlægning og implementering i 3. vandplanperiode, jf. MOF alm. del - bilag
384?”
Svar
Limfjordsrådet peger i sin henvendelse til Miljø- og Fødevareudvalget på, at vandrådskonceptet bør
bredes ud til flere dele af vandplanlægningens indsatsområder og, at der er behov for en kommunal
koordinering af gennemførelsen af vandplanprojekterne, så helheden ikke tabes. Limfjordsrådet
ønsker desuden, at en række konkrete beskrevne projekter i Limfjordsområdet indeholdes i
udmøntningen af den grønne pulje på 90. mio. kr., som er afsat i forbindelse med indgåelsen af aftale
om målrettet regulering.
I henhold til Lov om vandplanlægning skal kommunalbestyrelserne i et hovedopland udarbejde forslag
til hele eller dele af vandområdeplanernes indsatsprogram. Der kan desuden på initiativ af en eller
flere af de organisationer og foreninger oprettes vandråd, som kan rådgive kommunalbestyrelserne i
dette arbejde.
Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke dele af indsatsprogrammet i vandområdeplanerne for tredje
planperiode, 2021-2027, som kommunalbestyrelserne med inddragelse af vandrådene skal arbejde
med. Vandrådene har indtil videre være nedsat to gange. Vandrådsarbejdet i 2014 er efterfølgende
blevet evalueret, og vandrådsarbejdet i 2017 vil blive evalueret i løbet af sommeren 2018.
Evalueringsresultaterne vil komme til at indgå i vurderingen af, hvilke opgaver kommunerne og
vandrådene skal bidrage til løsningen af forud for vandområdeplanerne for tredje planperiode.
Med hensyn til den grønne pulje på 90 mio. kr. kan jeg oplyse, at der endnu ikke er taget stilling til
hvordan puljen skal udmøntes.
Esben Lunde Larsen
/
Kirsten Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk