Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1877615_0001.png
Sundheds‐ og Ældreministeriet
 
Enhed: JURPSYK 
Sagsbeh.: DEPLBT 
Koordineret med:  
Sagsnr.: 1801488 
Dok. nr.: 558562 
Dato: 03‐04‐2018 
 
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder 
Samrådstale AL og AM torsdag den 5. april 2018
[Samrådsspørgsmål AL 
Hvad kan regeringen oplyse om resistensproblemer forbundet med den 
samtidige brug af azol‐midler i landbruget, som biocid i produkter og i 
sundhedssektoren? 
Samrådsspørgsmål AM 
Hvad agter regeringen at foretage sig for at forhindre, at brugen af 
pesticider og biocider fører til resistente svampe, der kan true sundheden 
og være livstruende? 
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Ida Auken (RV), Christian Rabjerg 
Madsen (S), Maria Reumert Gjerding (EL), Trine Torp (SF), Christian Poll 
(ALT)].  
 
Tak for ordet.  
 
I dag skal vi drøfte resistensproblemer forbundet med samtidig 
brug af azoler i landbruget, miljøet og i sundhedsvæsenet, samt 
hvad vi som regering agter at gøre for at forhindre dette.  
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
Jeg har aftalt med miljø‐ og fødevareministeren, at jeg indleder 
med at besvare begge spørgsmål for så vidt angår 
sundhedsområdet, hvorefter miljø‐og fødevareministeren vil 
besvare spørgsmålene for så vidt angår hans ressortområde.   
 
Og først og fremmest vil jeg gerne understrege, at hvad end vi 
taler om bakterier, svampe eller andre mikroorganismer, så er 
det naturligvis skræmmende, at resistens kan påvirke vores 
helbred og i yderste tilfælde slå os ihjel.  
 
Og derfor er resistens også et område, som både jeg som 
sundhedsminister, og vi som regering tager meget alvorligt, og 
også har meget fokus på – ikke bare hver især i vores respektive 
ministerier, men også ud fra en erkendelse af, at der er behov 
for at se sundhed for mennesker og dyr og hensynet til miljøet i 
en helhed. Det vi også kalder en One Health tilgang til 
spørgsmålet.  
 
 
  
 
Side 2
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
Fordi antibiotikaresistens og resistens bredt set udgør en af de 
største trusler mod vores folkesundhed, har vores fokus indtil nu 
hovedsageligt været koncentreret om kampen mod 
antibiotikaresistens. I juli 2017 der lancerede regeringen en One 
Health strategi mod antibiotikaresistens, som sætter de 
overordnede rammer for vores indsats på 
antibioitikaresistensområdet.  
 
Også i juli sidste år blev denne strategi udmøntet i en 
handlingsplan for antibiotika til mennesker, som for første gang i 
Danmark fastsætter nationale målbare mål for en reduktion i 
forbruget af antibiotika frem mod 2020.  
 
Og senest har regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen om 
finansloven for 2018 prioriteret at styrke indsatsen mod 
antibiotikaresistens på Statens Serum Institut med 48 mio. kr. 
frem mod 2021 og efterfølgende med 16 mio. kr. årligt. Den 
prioritering vil styrke det danske beredskab på området, ligesom 
også Statens Serum Instituts overtagelse af det veterinære 
beredskab fra DTU i 2020 vil medvirke til et styrket beredskab.   
 
Side 3
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
Midlerne til Statens Serum Institut er dog ikke kun møntet på 
antibiotikaresistens, men også indsatsen over for andre 
resistensformer. Det vil jeg komme tilbage til i min besvarelse af 
samrådsspørgsmål AM.  
 
[Baggrund] 
For at forstå den specifikke problemstilling, som samrådet 
omhandler, vil jeg egentlig gerne indlede med kort at fortælle 
om, hvad azoler egentlig er, og hvordan de bruges i 
sundhedsvæsenet. Det kan godt være, at alle i det her rum er 
fuldstændig opdaterede på det, men der kunne jo være nogle 
tilhørere til samrådet, som måske kunne have gavn af, at få lidt 
mere baggrund for hvad det er, vi taler om.  
 
Kort fortalt er azoler en gruppe af kemiske stoffer, som i 
sundhedsvæsenet findes i 9 lægemidler, der anvendes til at 
bekæmpe forskellige typer af svampe, herunder Aspergillus som 
er en særlig skimmelsvamp og Aspergillus Fumigatus, som er en 
af mange arter heraf. Heraf er de 5 af lægemidlerne relevante i 
denne sammenhæng.  
 
Side 4
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
Aspergillus er meget almindelig, og der findes flere hunderede 
arter. Den særlige skimmelsvamp kan finde voksesteder næsten 
overalt og forekommer i alt fra jord, forrådnede plantedele, luft, 
støv, vand, krydderier og en lang række yderligere ting.  
Aspergillus smitter ikke mellem mennesker, men da de er 
luftbårne, inhalerer vi mennesker dagligt de svampesporer, som 
Aspergillus arterne udskiller. Dog normalvis uden at det 
forvolder skade på vores helbred.  
 
For særligt udsatte patientgrupper med lavt immunforsvar kan 
det dog føre til en infektion, der kan ødelægge lungerne eller 
sprede sig og gøre patienten alvorligt syg. Det gælder 
eksempelvis patienter, som har fået foretaget en 
knoglemarvstransplantation, patienter der har alvorlig 
indlæggelseskrævende influenza eller patienter med visse 
lungesygdomme. Fælles for behandlingen af infektioner med 
Aspergillus er, at førstevalg til behandling er et lægemiddel, som 
indeholder azoler.  
 
Disse lægemidler er normalt effektive over for Aspergillus 
infektioner, men hvis skimmelsvampen er resistent over for 
azoler, så kan infektionen blive meget vanskelig at behandle.  
Side 5
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
Det er særlig problematisk, hvis resistensen ikke skyldes 
forudgående behandling med azoler, men at patienten har 
indåndet resistente svampesporer i miljøet.    
 
[Svar på samrådsspørgsmål AL] 
Og netop den problemstilling er jo sådan set baggrunden for, at 
vi sidder her i dag, hvilket leder mig til det første 
samrådsspørgsmål, som omhandler, hvad regeringen kan oplyse 
om resistensproblemer forbundet med den samtidige brug af 
azol‐midler i landbruget, som biocid i produkter og i 
sundhedssektoren.  
 
Her vil jeg gerne indlede med at fortælle, hvad vi ifølge Statens 
Serum Institut ved om omfanget af infektioner med 
azolresistent Aspergillus, og hvad vi ved om dødeligheden.  
 
Først vil jeg starte med at understege, at fordi vi på nuværende 
tidspunkt ikke har en national overvågning af azolresistens i 
svampe, så kendes det nøjagtige antal infektioner med 
Aspergillus, der er er resistente over for azoler ikke.  
 
Side 6
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
Ud af de prøver som Statens Serum Institut har undersøgt, blev 
der fundet resistens i Aspergillus Fumigatus hos 4 procent af de 
undersøgte patienter i 2014 og i 5 procent i 2017. Disse tal er 
dog behæftet med en hvis usikkerhed, dels fordi vi som sagt ikke 
har en national overvågning af området, dels fordi tallene ikke 
er direkte sammenlignelige, fordi regionernes hjemtagelser af 
diagnostik medførte, at prøvetallet på SSI blev reduceret over 
perioden.  
 
Til sammenligning viser aktuelle tal fra Holland, der som det 
eneste land har en national overvågning af området, at der for 
hele 13 procent af de undersøgte patienter er fundet resistens i 
Aspergillus Fumigatus, hvoraf den altovervejende andel skyldes 
en af de ’miljø‐betingede’ mekanismer. Undersøgelser fra andre 
lande viser varierende forekomst.  
 
Side 7
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
Fokuserer vi på dødeligheden efter infektioner med 
azolresistent Aspergillus, har vi ikke aktuelle danske tal, idet vi 
som sagt ikke på nuværende tidspunkt har en national human 
overvågning af området. Internationale studier viser dog, at 
dødeligheden er op mod 90‐100 procent. Det bakkes op af de tal 
vi i Danmark har tilbage fra 2012‐2014, hvor de første fire 
danske patienter som havde en infektion med resistente 
skimmelsvampe, som stammede fra miljøet, døde.  
 
Jeg synes, at det er en stærkt bekymrende statistik, som jeg som 
sundhedsminister hverken kan eller vil lukke øjnene for.  
 
Og for at kunne handle, så må man dog sige, at vi centralt har 
brug for et overblik over sammenhængen mellem forbruget af 
azol‐midler uden for sundhedsvæsenet og infektioner med 
resistent Aspergillus i sundhedsvæsenet.  
 
Helt overordnet kan man sige, at der er nogle forhold der tyder 
på, at der er en sammenhæng.  
 
Side 8
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
Konkret har Statens Serum Institut oplyst, at international 
forskning har påvist resistent Aspergillus i miljøet i Danmark, 
hvor to typer resistensmekanismer er dominerende. Da netop 
disse typer Aspergillus også er påvist hos mennesker, som aldrig 
tidligere har fået behandling med lægemidler, der indeholder 
azoler, har disse patienter indåndet den resistente 
skimmelsvamp.  
 
Da der er lignende fund i stort set alle andre EU‐lande, tyder det 
på, at det er et tværsektorielt problem, vi har, her.  
 
Det understreges yderligere af, at Statens Serum Institut den 26. 
marts 2018 har oplyst, at der fredag den 23. marts 2018 blev 
påvist en tredje type azolresistent Aspergillus Fumigatus, der 
ikke tidligere er fundet i Danmark. SSI oplyser endvidere, at det 
er sandsynligt, at der er tale om en ny miljøvariant, da denne 
tredje type er beslægtet med en af de typer, som vi allerede ved 
stammer fra miljøet.  
 
Side 9
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
Den nye type er fundet hos en patient som er særlig udsat, fordi 
patienten lider af en kronisk lungesygdom (cystisk fibrose). SSI 
kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvorvidt der er 
tale om et enkeltstående fund eller en ny type af azolresistent 
Aspergillus Fumigatus, som vi må forvente at se mere til.  
 
[Besvarelse af samrådsspørgsmål AM] 
Det leder mig hen til samrådsspørgsmål AM, som jeg nu vil 
besvare ved at fortælle om de to initiativer, jeg på baggrund af 
sagen har igangsat på sundhedsområdet.  
 
Det første initiativ er igangsat i samarbejde mellem miljø‐ og 
fødevareministeren og jeg selv, og afspejler således den One 
Health tilgang, vi som regering allerede håndterer 
problematikken med antibiotikaresistens ud fra.  
 
Konkret blev det på det indledende møde den 2. marts 2018 
besluttet, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, 
som skal udbygge vores viden på området ved at se på, hvad der 
eksisterer af viden og anbefalinger på området, og hvor der er 
behov for mere viden, og hvordan man håndterer 
problemstillingen i andre lande.  
Side 10
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
 
Arbejdsgruppens arbejde kan dog ikke stå alene.  
 
Og som det fremgik af min besvarelse af det første 
samrådsspørgsmål, så har vi på nuværende tidspunkt ikke en 
national human overvågning på området. Det har vi brug for at 
få overblik over problematikken.  
 
Inden for rammerne af de 48 mio. kr. som jeg indledningsvist 
nævnte, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har 
prioriteret med finansloven til at styrke indsatsen mod 
antibiotikaresistens, herunder indsatsen mod nye 
resistensformer, påbegynder Statens Serum Institut allerede 
medio 2018 etableringen af en national human overvågning af 
azolresistens i svampe.  
 
 
Den overvågning vil som sagt give os et bedre overblik over 
azolresistente svampe. Mere præcist vil overvågningen give os 
overblik over de forskellige resistensformer, deres udbredelse 
samt kunne påvise, om infektionerne stammer fra typer, som 
man mistænker for at skyldes resistens fra f.eks. miljøet.  
Side 11
 
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til sundhedsministeren
 
 
Tilsammen vil disse initiativer styrke vores viden og overblik over 
området, så vi har et godt grundlag for at vurdere, om der er 
behov for at iværksætte flere tværministerielle initiativer.  
 
Og det vidensgrundlag forstærkes kun yderligere af de 
initiativer, som miljø‐ og fødevareministeren vil igangsætte på 
sit område.  
 
Med de ord vil jeg overlade ordet til miljø‐ og 
fødevareministeren.  
Side 12