Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1889156_0001.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] (Katrine Fabricius)
Jakob Jensen ([email protected])
VS: Væsentlige kulturhistoriske interesser.
06-03-2018 15:51:44
Kulturministeren - bevarelse af vandmøllerne som kulturarv.pdf;
Fra:
Jakob Jensen
Sendt:
18. august 2017 10:06
Til:
Kristian Pihl Lorentzen
Cc:
Erling Bonnesen; '[email protected]'; '[email protected]'; Janne Birk Nielsen; Simon Apelblat Thomsen; Jakob
Riiskjær Nygård
Emne:
SV: Væsentlige kulturhistoriske interesser.
På vegne af ministeren:
”Kære
Kristian
Tak for din e-mail af 10. juli 2017 om væsentlige kulturhistoriske interesser og vandløbsrestaurering. Jeg har også
modtaget kopi af dit brev af 22. juni 2017 til kulturminister Mette Bock om samme emne (vedhæftet).
Som du også omtaler i din e-mail, følger det af vandløbsloven, at der ikke kan ske gennemførelse af
restaureringsforanstaltninger, herunder genopretning af vandløbs naturlige løb og fjernelse af fysiske spærringer for
vandgennemstrømningen, hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser.
Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der foretager den konkrete vurdering efter vandløbsloven, herunder om
der ved gennemførelse af restaureringsforanstaltninger vil ske tilsidesættelse af væsentlige kulturhistoriske interesser.
Vandløbsmyndighedens afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Der er ikke en national vejledning for nærmere definition af "væsentlige kulturhistoriske interesser". Af vandløbslovens
forarbejder følger bl.a., at med "væsentlige kulturhistoriske interesser" sigtes til vandmølleanlæg og lignende (såsom
engvandings- og voldgravsanlæg), som ud fra en kulturhistorisk vurdering i de konkrete tilfælde bør bevares i deres
sammenhæng med vandløbet på grund af deres høje alder, deres landskabelige, bygningshistoriske, teknologihistoriske
eller særlige lokale betydning. Det følger videre af forarbejderne bl.a., at ved sådanne anlæg må vælges
vandløbskvalitetsforbedrende foranstaltninger, der tager hensyn til de kulturhistoriske interesser. At der er væsentlige
kulturhistoriske interesser knyttet til en opstemning udelukker således ikke, at der kan findes tilfredsstillende løsninger
med hensyn til de ønskede forbedringer af vandløbskvaliteten, f.eks. ved at lede en del af vandet uden om opstemningen i
et omløbsstryg.
I dit brev til kulturministeren nævner du tidligere miljøminister Kirsten Brosbøls hyrdebrev af 11. juni 2014 til borgmestre
og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Jeg forudsætter - som tidligere minister også angiver i hyrdebrevet - at
kommunerne ved den konkrete vurdering af balancen mellem natur- og miljøhensyn og kulturhistoriske hensyn er i dialog
med de relevante myndigheder og interessenter, ligesom det også er min opfattelse, at den gældende lovgivning og
praksis fungerer tilfredsstillende.
I brevet nævner du også bl.a. Vestbirk Kraftværk. Som bekendt er indsatsen om fjernelse af spærringen ved Vestbirk
Kraftværk/Bredvad Sø sket på baggrund af forslag fra kommuner og et enigt vandråd. Det betyder, at der som
udgangspunkt er planlagt en nedlæggelse af Bredvad Sø. Vestbirk Vandkraftværk bevares og el-produktionen vil overgå
helt til museumsdrift. Jeg skal dog understrege, at det endnu ikke er endeligt besluttet, da projektet stadig er i den
indledende fase (Horsens Kommune har søgt og primo 2017 modtaget tilsagn om midler til gennemførelse af en
Forundersøgelse). Såfremt det skulle vise sig, at et egentligt projekt om at skabe den ønskede passage ved Vestbirk, ikke
vil kunne overholde kriterierne for tilskud til vandløbsrestaurering, vil kommunen i det tilfælde kunne undlade at
gennemføre indsatsen.
Det kan oplyses, at under planprocessen for vandplanerne for første planperiode 2009-2015 er indsatserne ved
opstemningsanlæg mv. med særlig kulturhistorisk interesse koordineret med den tidligere Kulturarvsstyrelsen.
Jeg forventer derudover, at kommunerne i forbindelse med udmøntning af indsatser tager de nødvendige hensyn i
forhold til eventuelle fredninger samt sikrer, at anlægsarbejder sker under hensyntagen til lodsejerenes bygninger og
anlæg. I relation til kulturhistoriske interesser skal der i de konkrete tilfælde ske en afvejning mellem
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om uddybning af svaret på MOF alm. del - spm. 412, til miljø- og fødevareministeren
1889156_0002.png
vandområdeplanernes indsatser og hensynet til kulturminder, og forud for gennemførelsen af et konkret projekt skal
kommunen udarbejde en konsekvensvurdering af indsatsen. Som en del af denne proces skal kommunen vurdere,
hvorvidt indsatsen kan have betydning for bevarelsen af kulturminder. Kommunen skal således vurdere, om
kulturhistoriske hensyn er til hinder for gennemførelse af en indsats, jf. vandløbslovens § 37, stk. 3.
Jeg håber hermed, at du har fået svar på dine spørgsmål. Der er min vurdering, at der i lovgivningen er muligheder for at
afveje de nødvendige hensyn for at sikre de kulturhistoriske interesser.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen”
Fra:
Kristian Pihl Lorentzen <[email protected]>
Dato:
10. juli 2017 kl. 08.54.24 CEST
Til:
Esben Lunde Larsen <[email protected]>
Cc:
Erling Bonnesen <[email protected]>, Sara Lützen <[email protected]>, Alexander Reventlov Petersen
<[email protected]>
Emne: Væsentlige kulturhistoriske interesser.
Til miljø- og fødevareministeren
Kære Esben
Som bekendt har jeg sendt det vedhæftede brev til kulturministeren med cc for dig. Formålet med brevet er
at henlede regeringens opmærksomhed på, at den enestående danske kulturarv i form af fungerende
vandmøller og vandkraftværket alt for ofte ignoreres når vandløbsmyndighederne (kommunerne) skal føre
vandplanerne ud i livet. Denne utilfredsstillende og snæversynede praksis understøttes desværre af den
bekendtgørelse, der er udstedt mhp. statsligt tilskud til vandløbsrestaurering, idet et kriterium for
statstilskud er, at mindst 50 pct. af vandet skal ledes udenom ved opstemninger ved vandmøller og
vandkraftværker. Jeg er endog meget bekymret for den udvikling, der sker på bekostning af væsentlige
kulturhistoriske interesser. Vandmøller og vandkraftværkerne var som bekendt en for samfundets udvikling
helt afgørende faktor i form af vedvarende energi, der skabte lokale aktiviteter, fremskridt og lys over land.
På denne baggrund har jeg nærlæst Vandløbslovens §37, hvor der står følgende:
§ 37.
For at forbedre de fysiske forhold i og omkring vandløb kan vandløbsmyndigheden beslutte, at der gennemføres
restaureringsforanstaltninger, herunder genopretning af vandløbs naturlige løb og fjernelse af fysiske spærringer for
vandgennemstrømningen.
Stk. 2.
Vandløbsmyndigheden afholder udgifterne ved restaureringer. Miljø- og fødevareministeren kan inden for rammerne af
de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til gennemførelse af restaureringsprojekter.
Stk. 3.
Foranstaltninger efter stk. 1 kan ikke gennemføres, hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser.
Stk. 4.
Enhver, der lider tab ved en foranstaltning som nævnt i stk. 1, har ret til erstatning.
Stk. 5.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om foranstaltninger som nævnt i stk. 1, herunder om
samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne, om deres samarbejde med andre myndigheder, om offentlighedens medvirken og
om tilskudsordningen efter stk. 2.
Med henvisning til §37, stk. 1 vil jeg hermed gerne spørge: Hvem beslutter i de konkrete sager, om der er
tale om tilsidesættelse af ”væsentlige kulturhistoriske interesser”? Er det kommunen? Er det staten
(Naturstyrelsen)? Er det noget, der i hvert tilfælde forelægges til politisk beslutning? Findes der en
national vejledning for nærmere definition af ”væsentlige kulturhistoriske interesser” i forhold til de få
velbevarede og fungerende gamle vandmøller og vandkraftværker?
Hvor der er vilje, er der vej!
Med venlig hilsen
Kristian Pihl Lorentzen
MF og transportordfører for Venstre
Medlem af Folketingets Præsidium
Medlem af Forsvarsudvalget