Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1889155_0001.png
Kristian Pihl Lorentzen, MF
Kulturminister
Mette Bock
Nybrogade 2
1203 København K
Christiansborg, den 22. juni 2017
Kære Mette
Formålet med dette brev er at henlede din opmærksomhed på den fantastiske danske
kulturarv, der findes langs vores vandløb, nemlig de gamle vandmøller og vandkraftværker.
I forbindelse med den igangværende implementering af vandplanerne jævnfør EU's
vandrammedirektiv er det min opfattelse, at denne del af vores kulturarv undertiden trædes
under fode på grund af ensidigt hensyn til rent miljømæssige interesser. Den politiske
opgave på landsplan og lokalt må være at finde praktiske løsninger, der forener hensynet
til kulturarven med hensynet til et godt vandmiljø.
I juni 2014 sendte daværende miljøminister Kirsten Brosbøl et hyrdebrev til alle landets
borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer for at gøre opmærksom på det vigtige
hensyn til kulturhistoriske interesser, når kommunerne skal gennemføre
vandløbsrestaureringsprojekter. Med afsæt i en debat i folketingssalen den 26/5-2014 og i
vandløbslovens §37 pegede ministeren i brevet specielt på behovet for at sikre historiske
vandmøller tilstrækkelig med vandføring, så de fortsat kan fungere. Jeg må desværre
konstatere, at der er behov for at bringe dette vigtige brev i erindring. Mange steder i landet
har de kommunale forvaltninger med bistand fra eksterne konsulenter søsat forslag, der
tager fuldkommen ensidigt hensyn til optimering af fiskepassage, bl.a. ved fjernelse af
opstemninger, tømning af mølledamme, markant sænkning af vandstanden, eller fjernelse
af hovedparten af vandføringen fra møllehjul og turbiner.
Det gælder bl.a. ved Vestbirk vandkraftværk, der i lighed med Tangeværket er
velfungerende og står som et lysende og levende ikon for betydningen af vandkraften og
den vedvarende energi i Danmark. Begge disse vandkraftværker er vigtig kulturarv, der
fortæller om den rivende udvikling, som elektrificeringen af Danmark førte med sig i den
første del af 1900-tallet. Samtidig fungerer de arbejdende værker som lysende og levende
fyrtårne for vedvarende energi over for besøgende børn og unge. I Tange indgår det
fungerende og producerende værk som et enestående aktiv i sammenhæng med
Energimuseet. I Vestbirk kan der potentielt etableres en enestående formidling af den
industriproduktion, der tidligere var på stedet set i sammenhæng med de fungerende og
producerende kraftværk.
Folketinget, Christiansborg
1240 København K

27 52 28 18
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om uddybning af svaret på MOF alm. del - spm. 412, til miljø- og fødevareministeren
1889155_0002.png
Kristian Pihl Lorentzen, MF
Et andet eksempel er den historiske Humle Mølle ved Kjellerup, der med 800 år på bagen
er en af landets ældste vandmøller, der oprindeligt hørte under Allings Kloster og senere
godset Aunsbjerg. Møllen fungerer fortsat med snurrende turbine og generator. En sådan
mølle bør naturligvis bevare opstemningen og muligheden for at vandkraften fortsat kan
udnyttes. En historisk vandmølle uden vand mister unægtelig en del af den kulturhistoriske
værdi.
Et tredje eksempel er vandkraftværket ved Allinggård nord for Silkeborg, hvor der med
støtte fra bl.a. Ans-Grønbæk Lokalråd glædeligvis tegner sig en helt ny og interessant
teknisk løsning, der klart forbedrer faunapassagen samtidig med at den grønne energikilde,
vandkraften kan bevares. Det voldsomme og vanvittige alternativ, der er et af de
foreliggende løsningsforslag, er en total tømning af den idylliske Allinggård Sø og
sænkning af vandstanden i Alling Sø, hvilket i min optik er komplet uacceptabelt.
Jeg noterer mig, at Dansk Møllerforening - i lighed med Bygnings Frednings Foreningen
(BYFO) – har indsendt høringssvar, hvor man peger på, at der skal tages hensyn til
vandmøllernes vandføring. I vandplanerne nævnes ca. 1500 steder, hvor fysiske
spærringer skal fjernes. Dansk Møllerforening beder om, at de 50 mest værdifulde møller
lades urørte, så de beholder vandføring og mulighed for at fungere og dermed at kunne
bevares. Møllerforeningen påpeger, at der ud over de fredede vandmølleanlæg findes et
mindre antal vandmøller, som er bevaret
og i funktion,
og foreningen peger på, at det
begrænsede antal vandmøller med bevaret funktion, der er tilbage i Danmark, bør bevares
som funktionelle møller med vandføring til tilstrækkelig daglig driftstid til, at de kan bevares
som væsentlige kulturhistoriske møllesteder med funktion i behold. Foreningen pointerer
endvidere, at anlægsarbejder omkring vandmølleanlæg risikerer at ødelægge og fjerne
vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. Denne type kulturspor bør ikke bortgraves – det
vil fjerne flere hundredes års historie. Med hensyn til de fredede vandmøller, hvor
Kulturstyrelsen har udvidet den eksisterende bygningsfredning til også at gælde
omgivelserne, slår foreningen fast, at der bør ydes den største beskyttelse. Her bør ingen
forandringer ske – hverken med hensyn til ændringer i vandføring eller terrænændringer.
Endelig slår møllerforeningen fast, at der med vandplanerne er startet et kontinuerligt pres
på vandmøllerne, idet vandplansarbejdet er en fortsættende proces. Jeg er meget enig i
dette høringssvar.
Jeg er helt med på behovet for gennemførelse af vandløbsplanerne landet over. Men jeg er
skuffet over, at der ikke i alle kommuner spores den fornødne evne og vilje til at se på
helheden og herunder tage et vigtigt hensyn til kulturhistorien. Det virker i det hele taget
som om, at der florerer en form for naturmæssig fundamentalisme, hvor bl.a. Danmarks
Naturfredningsforening (DN) vil føre naturen til bage til det oprindelige for enhver pris – og
det i naturgenopretningens hellige navn. Herunder har DN som erklæret målsætning, at
landets største ”mølledam”, Tange Sø skal tømmes, selvom denne naturperle snart fylder
100 år. Tange Sø er således med årene blevet en genial kombination af kulturlandskab og
natur. Jeg efterlyser derfor en tiltrængt grundlæggende debat om, hvad der egentlig er
dansk natur. Skal vi tage hensyn til, at dansk natur gennem tiderne er formet af mennesker
i bedste mening, herunder fx ved deres anlæggelse af vandmøller og vandkraftværker, der
Folketinget, Christiansborg
1240 København K

27 52 28 18
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om uddybning af svaret på MOF alm. del - spm. 412, til miljø- og fødevareministeren
1889155_0003.png
Kristian Pihl Lorentzen, MF
medførte fremskridt og udvikling i vores land? Eller skal man gå hårdt og hensynsløst til
værks og lade hånt om kulturhistorien og den naturtilstand, der er formet af mennesker?
Jeg vil klart anbefale det første. Også når det gælder forvaltning af vores dejlige natur og
kulturlandskab bør der altid udvises helhedssyn frem for snæversyn. Hensynet til bedre
faunapassage kan sagtens gå hånd i hånd med hensynet til vores værdifulde kulturhistorie,
hvis man vælger kloge løsninger. I Danmark var der engang omkring 3000 vandmøller, der
var helt afgørende for levevilkårene og udviklingen i vores land. Lad os værne om de få
tilbageværende fungerende møller. En vandmølle uden vand har ikke den store værdi.
Sammenfattende vil jeg anbefale, at du i koordination med miljø- og fødevareministeren
tager konkrete skridt til, at kulturhistorien ikke glemmes eller bevidst tilsidesættes i
forbindelse med gennemførelse af vandplanerne. Det bør være et ubetinget krav, at de
valgte løsninger skal tilgodese såvel hensynet til vandmiljøet og bevarelse af kulturarven.
Vi må og skal bevare den umistelige kulturarv og det kulturhistoriske miljø, der knytter sig
til vore gamle vandmøller og de få tilbageværende fungerende vandkraftværker. Det er
ikke acceptabelt, hvis man alene optimerer løsninger ud fra det ene hensyn.
Jeg imødeser gerne dine kommentarer til denne henvendelse, ligesom jeg meget gerne
mødes med dig til en drøftelse af sagen, eksempelvis i forbindelse med et muligt feltbesøg
i Vestbirk eller Tange. Jeg ønsker dig en rigtig god sommer.
Med venlig hilsen
(sign.)
Kristian Pihl Lorentzen
MF, medlem af miljø- og fødevareudvalget for Venstre
Kopi af dette brev er sendt til orientering for miljø- og fødevareministeren
Folketinget, Christiansborg
1240 København K

27 52 28 18