Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1887437_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 586 (MOF alm. del) stillet den 4. april 2018
efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 586
”Vil ministeren helt overordnet kommentere oplysningerne i artiklen “Se til Sverige
– de kan holde gødningsreglerne enkle” bragt i Effektivt Landbrug den 31. marts 2018 og specifikt
kommentere oplysningerne om, at tilsynet fra de svenske myndigheders side foregår ved, at
”landmanden én gang om året indsender en såkaldt næringsbalance. - En næringsbalance er cirka 30
data om tilført gødning, målinger og høstudbytte – et slags statusregnskab på jordens lager af
næringsstoffer”? Dette ønskes særligt sammenlignet med danske forhold og danske myndigheders
tilsyn med landbruget i Danmark.”
Svar
Jeg har med stor interesse læst artiklen i Effektivt Landbrug om den svenske indsats for at mindske
udvaskning af næringsstoffer fra den dyrkede mark.
Spørgsmålet har været forelagt Landbrugsstyrelsen, der oplyser følgende:
”De landmænd der deltager i "Greppa Näringen" udarbejder og indberetter en næringsstofbalance til
myndighederne én gang om året. I projektet tilbydes der gratis rådgivning i form af bedriftsbesøg, og
der er bl.a. fokus på brugen af CropSAT. Omkring 40 pct. af landbrugsarealet indgår i projektet.
Sverige har på grund af mange søer et større problem med fosfor, og derfor har den svenske regulering
traditionelt haft fokus på fosfor, hvor der i den danske regulering har været et større fokus på kvælstof.
De forskellige tilgange til miljøreguleringen samt det at ”Greppa Näringen” er en frivillig ordning, som
kun udgør et delelement af den samlede svenske regulering, gør det vanskeligt at sammenligne med
danske forhold.
COWI har i 2015 udarbejdet rapporten ”Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af
primærjordbruget” (2015), hvor den danske miljøregulering sammenlignes med en række andre lande,
herunder Sverige. Af rapporten fremgår det bl.a., at der i den svenske regulering anvendes frivillige
kvælstofnormer, og at kvælstoftildelingen styres og kontrolleres gennem ”Greppa Näringen”.
Endvidere fremgår det, at Sverige bl.a. har krav om obligatoriske randzoner, krav om efterafgrøder,
samt at gødningstildelingen både reguleres gennem obligatoriske fosfornormer og ved begrænsning af
udbringning af maksimalt 170 kg N/ha fra husdyrgødning.
Forskellene i Danmarks og Sveriges regulering afspejler i et vist omfang de miljømæssige forskelle
mellem landede. De obligatoriske kvælstofnormer og harmonikravet i Danmark afspejler den høje
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 586: Spm. om kommentere oplysningerne i artiklen “Se til Sverige – de kan holde gødningsreglerne enkle bragt i Effektivt Landbrug bragt i Effektivt Landbrug den 31/3-18 m.m., til miljø- og fødevareministeren
dyretæthed – primært fra svineproduktionen. På samme måde udspringer det svenske fokus på
reguleringen af fosfor af udfordringer med fosforforurening af ferskvandsmiljøet.
For en nærmere sammenligning af de danske og svenske forhold henvises der til indholdet i
ovennævnte rapport. Rapporten skal dog læses med forbehold for ændringer i miljøreguleringen og
navnligt ændringerne som følger af Fødevare- og Landbrugspakken (2015).”
Jeg har i øvrigt, i forlængelse af ovenstående, bedt Miljø- og Fødevareministeriet arrangere en
studietur til Sverige, for at undersøge om der er elementer i den svenske tilgang til miljøregulering af
landbruget som vi i Danmark i højere grad kan lade os inspirere af.
Jeg kan endvidere henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 297 og 298 (MOF alm. del).
Esben Lunde Larsen
/
Jacob Nielsen
2