Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1878844_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11.april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 556 (MOF alm. del) stillet 21. marts 2018
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes besvare nedenstående spørgsmål vedrørende rapporten ”Life Cycle Assesment of
grocery carrier bags” (https://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2018/02/978-87-93614-73-4.pdf), som
blev offentliggjort den 14. marts 2018 ved pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen (http://mst.dk/service/
nyheder/nyhedsarkiv/2018/mar/ny-undersoegelse-plastbaereposen-er-bedstfor-miljoeet/):
1. Mener ministeren at pressemeddelelsen gengiver rapporten og dens konklusioner korrekt?
Ministeren bedes i den forbindelse kommentere indlægget ”Misinformation om plastikposer versus
bomuldsnet” i [Altinget]Ingeniøren den 19. marts 2018 (https://ing.dk/blog/misinformation-plastikposer-
versus-bomuldsnet-211277),
artiklen ”Skal stofposen bruges 7.100 gange for at være mere miljøvenlig
end plastikposen?” bragt på videnskab.dk den 20. marts 2018
(https://videnskab.dk/naturvidenskab/skal-stofposen-bruges-7100-gange-forat-vaere-mere-
miljoevenlig-end-plastikposen)
og indlægget ”Det er for tidligt at afskrive stofposen” i Information 21.
marts 2018 (https://www.information.dk/indland/2018/03/tidligt-afskrive-stofposen).
2. Det fremgår af ministerens pressemeddelelse af 4. oktober 2017, at butikkerne har efterlyst en
sådan undersøgelse (http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/minister-vil-skabe-klarhed-i-diskussionen-
om-baereposer/).
Ministeren bedes fremsende kopi af korrespondance til og fra ministeriet vedrørende
dette ønske.
3. Hvilke konklusioner i rapporten er nye i forhold til eksisterende viden og dokumentation?
4. Hvordan vil ministeren konkret anvende rapportens konklusioner i den kommende
plasthandlingsplan?
5. Vil ministeren forhøje afgiften i lyset af rapportens anbefaling om at genanvende bæreposer mest
muligt? Eller mener ministeren tværtimod, at rapporten skal bruges som argumentation for at fjerne
afgiften på bæreposer?
6. Mener ministeren, at rapporten kan anvendes som argument imod eksisterende EU lovgivning og
målsætninger vedrørende emballage samt anbefalingerne i EU’s plaststrategi?
7. Er ministeren enig i, at plast – og andre materialer – så vidt muligt skal genanvendes og genbruges
frem for at forbrændes, når vi bevæger os fra et lineært affaldssystem til en cirkulær økonomi, og er
det efter ministerens opfattelse en rimelig og dokumenterbar antagelse, at der stort set ikke havner
bæreposer af plast i naturen i Danmark, og at alle bæreposer havner i forbrændingsanlæg?
8. Mener ministeren, at rapportens øjebliksbillede af situationen i 2017 med de forudsætninger, der er
lagt til grund, kan bruges til at forbedre de undersøgte materialers miljøprofil ved hjælp af substitution
af farlige og ozonlagsnedbrydende stoffer m.v.? I hvilket omfang er der tale om et reelt øjebliksbillede i
2017 – anvendes de ozonlagsnedbrydende stoffer f.eks. stadigvæk og i samme omfang i 2017 som i
det årstal, rapporten tager udgangspunkt i?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, følgende:
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om kommentar til rapporten Life Cycle Assesment of grocery carrier bags, til miljø- og fødevareministeren
1878844_0002.png
”Ad. 1. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at pressemeddelelsen gengiver rapportens konklusioner
korrekt.
Pressemeddelelsen vil i sagens natur blot opsummere rapportens hovedlinjer. Resultatet af den
analyse DTU har gennemført for Miljøstyrelsen peger på, at plastbæreposer, herunder også bæreposer
af kunststoffet polyester, har en lavere miljøpåvirkning ved produktion end bæreposer af eksempelvis
bomuld. Analysen er gennemført på baggrund af danske forhold, hvor affald benyttes i
energiproduktion. Resultaterne er således ikke direkte sammenlignelige med lande, som eksempelvis
fortsat deponerer deres affald.
Som opfølgning på den debat, der har været i medierne vedr. grundlag og metode for analysen, har
Miljøstyrelsen inviteret interessenter og forskere til et møde den 30. april 2018 for at drøfte rapporten,
dens forudsætninger og konklusioner.
Ad. 2. I forhold til baggrunden for analysen, kan Miljøstyrelsen oplyse, at der løbende bestilles
analyser, der bidrager til styrelsens arbejde. Analysen blev sat i gang for at give et billede af
miljøbelastningen fra forskellige typer bæreposer på det danske marked. Baggrunden var bl.a., at
markedet er blevet mere forskelligartet, da andre posetyper end de ’almindelige’ plastbæreposer er
blevet mere udbredte, og det var derfor relevant at undersøge.
I pressemeddelelsen af 4.oktober 2017 udtaler Dansk Erhverv følgende om behovet for undersøgelsen:
”Der er stor efterspørgsel på denne undersøgelse blandt vores medlemmer. Forhåbentlig kan vi snart
give svar på, hvilke typer bæreposer der er de bedste for miljøet, så vores medlemmer lige fra
supermarkeder til tøjbutikker kan tage beslutning om, hvilke typer poser de vil bruge på et oplyst
grundlag”.
Ad. 3. Vedrørende analysens konklusioner, vurderer Miljøstyrelsen, at analysens konklusioner er i
overensstemmelse med et tidligere studie fra EU og et britisk studie, begge fra 2011. De tidligere
studier har primært fokuseret på klimaforandringer, mens DTU’s livscyklusanalyse indeholder en
bredere miljøvurdering. Analysen har modsat de tidligere studier haft fokus på situationen på det
danske marked og giver derfor en vigtig baggrundsviden, som kan benyttes fremadrettet i Danmark
ifm. overvejelserne vedr. plastbæreposer ift. andre bæreposetyper.
Ad. 7. I forhold til spørgsmålet om henkastet affald, kan Miljøstyrelsen oplyse, at i notatet ”Forarbejde
med henblik på oplysnings- og opmærksomhedskampagne om den skadelige miljøbelastning af
letvægtsbæreposer”, fremgår det bl.a., at den brede kreds af eksperter, der har bidraget til notatet, er
enige om, at når det kommer til bæreposen afskaffelse, så ender den på forbrændingsanlægget og ikke
i naturen (http://mst.dk/affald-jord/affald/affaldsforebyggelse-strategi-
aktiviteter/baggrundsrapporter).
Hold Danmark Rent har ligeledes oplyst Miljøstyrelsen om, at de i forbindelse med deres opgørelse af
henkastet affald ikke oplever, at plastbæreposer er et betydende problem.
Ad. 8. I forhold til spørgsmålet om forudsætningerne, der er lagt til grund for rapporten, kan
Miljøstyrelsen bemærke, at rapporten tager udgangspunkt i de bæreposer, der fandtes i de danske
supermarkeder i efteråret 2017. Enhver analyse af produkters miljøegenskaber hviler på en række
forudsætninger. DTU har som forfatter på rapporten truffet beslutning om, hvilke forudsætninger, der
ligger til grund for rapporten. På baggrund af de spørgsmål, der er blevet rejst i kølvandet på
offentliggørelsen af DTU’s rapport, er Miljøstyrelsen sammen med DTU i gang med at se på
spørgsmålene.”
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om kommentar til rapporten Life Cycle Assesment of grocery carrier bags, til miljø- og fødevareministeren
Supplerende kan jeg tilføje, at regeringen ser positivt på EU's plaststrategi og ser frem til, at der bliver
søsat initiativer, som øger genanvendelsen af plastik på et europæisk niveau, eller som sætter
begrænsninger for unødvendige anvendelser af plast, herunder fx mikroplast i kosmetiske produkter.
Jeg ser i øvrigt frem til de politiske drøftelser, vi skal have med Folketingets partier om en kommende
plasthandlingsplan. DTU’s rapport skal i den sammenhæng blot ses som et af mange tekniske bidrag,
som kan indgå i drøftelserne. Jeg mener desuden ikke, at en enkeltstående analyse, som DTU’s
livscyklusanalyse, som sådan kan benyttes som argument imod eksisterende EU lovgivning og
målsætninger vedrørende emballage samt anbefalingerne i EU’s plaststrategi.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
3