Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1907318_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 549 (MOF alm. del) stillet 19. marts 2018
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 549
”Ministeren
bedes forholde sig til nedenstående spørgsmål om forurening fra
Grindstedværket:
Vil ministeren tage initiativ til, at der foretages en fuldstændig og troværdig
opgørelse af forureningen på og fra Grindstedværkets (Duponts) arealer?
Vil ministeren fremsende en fuldstændig liste over kemikalier der har potentiale
for at kunne sive ud i Grindsted Å fra tidligere forureninger og nuværende
hotspots der stammer fra Grindstedværkets produktion? Hvilke
af disse kemikalier er forsøgt påvist i Grindsted Å, og hvad er resultatet?
Har regionen eller ministeriet dokumentation for, eller grund til at antage,
at udsivning af kemikalier fra fabriksgrunden til grundvandet og dermed
Grindsted Å er ophørt?”
Svar
Det er i henhold til jordforureningsloven regionerne, der foretager de undersøgelser, som er
nødvendige for varetagelse af opgaven med den offentligt finansierede indsats mod gamle
jordforureninger. Det er derfor regionen, som har kendskab til sagen, herunder hvor fuldstændig en
opgørelse af forureningen, der findes. Jeg har forelagt spørgsmålene for Region Syddanmark.
Hvad angår opgørelse af forureningen, har regionen svaret følgende:
”Virksomheden har i 1991
udarbejdet ”Historisk redegørelse for fabriksbygninger og omliggende arealers anvendelse gennem
tiderne”. Endvidere har det tidligere Ribe Amt i starten af 1990’erne i samarbejde med virksomheden
gennemført en række undersøgelser af forureningen på fabriksgrunden og af grundvandet under og
nedstrøms grunden. Undersøgelserne påviste omfattende forurening af jord og grundvand under
fabriksgrunden. Med overgangen til Jordforureningsloven udgik fabriksgrunden af den offentlige
indsats overfor jordforurening, da forureningen ligger udenfor et drikkevandsområde, hvorfor der ikke
umiddelbart har været behov for at udføre yderligere undersøgelser af selve grunden.
Hvad angår spørgsmålet om relevante kemikalier, har regionen svaret følgende:
”Regionen
gennemgik
i 2009 alt tilgængeligt materiale (jf. svaret til spørgsmål 547 ovenfor) blandt andet med det formål at
få komplet en oversigt over anvendte og producerede stoffer og kemikalier på det tidligere
Grindstedværket. Endvidere blev det vurderet, hvilke af de registrerede kemikalier der kan udgøre en
potentiel risiko i forhold til mennesker og miljø. 414 af kemikalierne blev vurderet til at kunne udgøre
en risiko overfor overfladevand. En liste over disse stoffer kan ses i
”Redegørelse
over anvendte
kemikalier på Grindstedværket og deres potentielle trussel i forhold til miljøet”,
se
https://www.regionsyddanmark.dk/dwn102472
(Linket skal indsættes i din browser). Her kan
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om forurening fra Grindstedværket m.m., til miljø- og fødevareministeren
1907318_0002.png
endvidere i tabel 6.3, side 43, ses en liste over de 101 stoffer, der vurderes at udgøre den største risiko i
forhold til overfladevand.
I perioden fra 2004 til 2011 er der fire gange udtaget prøver til kemisk analyse af vand fra Grindsted Å.
Alle vandprøver er analyseret
for BTEX’er og chlorerede opløsningsmidler inkl.
nedbrydningsprodukter. Endvidere har analyseprogrammet omfattet et varierende omfang af
kemikalier med entydig tilknytning til det tidligere Grindstedværkets produktion (primært
barbiturater og sulfonamider). Endelig er der i forbindelse med teknologiudviklingsprojektet
”Risikovurdering af overfladevand, der er påvirket af punktkildeforurenet grundvand” udført
feltundersøgelser ved Grindsted Å. Analyseresultater fra feltundersøgelserne kan ses i
”Feltundersøgelser
ved Grindsted Å: Metoder og påvirkning fra punktkilder”,
bilag 3, se
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/05/978-87-93178-54-0_Appendix_I.pdf.
En
sammenfatning af de fire tidligere undersøgelser udført mellem 2004 og 2011 og resultaterne heraf
kan ses i projektets bilag 9.
Derudover har DTU Miljø i perioden 2012-2017 afdækket indsivningszonen med vinylklorid for den
centrale del af forureningsfanen fra fabriksgrunden til åen og præciseret mængden af det
kræftfremkaldende stof, der siver ud i åen på ca. 100 kg om året. Samtidig har DTU udpeget en 7 km
strækning af åen, hvor der forekommer en generel overskridelse af miljøkvalitetskriteriet for
vinylklorid. På en del af denne strækning sker der yderligere indsivning til åen, således at den samlede
indsivning er ca. 235 kg vinylklorid om året. Omtrent samme koncentrationsniveauer og omfang af
stoffets spredning ned gennem åen fandt man tilbage i 2010
(http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2011/mar/undersoegelse-af-grindsted-aa/).”
Hvad angår spørgsmålet om eventuelt ophør af udsivningen har regionen svaret følgende:
”Forurening
af fabriksgrunden er sket over en lang årrække. Det må imidlertid antages, at tilførsel af yderligere
forurening er ophørt på et tidspunkt efter implementeringen af Miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 372 af
13. juni 1973). Da forureningen bl.a. består af mobile og vandopløselige kemikalier, har en del af den
oprindelige forureningsmængde forladt fabriksgrunden. Endvidere sker der en vis nedbrydning af
nogle af kemikalierne. Analyseresultater af vandprøver fra boringer på og umiddelbart nedstrøms
fabriksgrunden viser, at der fortsat sker udsivning af kemikalier fra grunden.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2