Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 547 (MOF alm. del) stillet 19. marts 2018
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 547
”Ministeren
bedes forholde sig til nedenstående spørgsmål om regionernes
indsats i forhold til forurening på fabriksgrunde:
–
Vil ministeren oplyse, hvad regeringen har aftalt med regionerne vedr. undersøgelse
af fabriksgrunde med forureninger, affaldsdeponier eller nedgravede
kemikalietanke, hvorpå der i dag foregår produktion under nyt
ejerskab? På hvilket juridisk grundlag kan nuværende ejere afvise at afgive
oplysninger til myndighederne eller nægte adgang til fysiske undersøgelser
af fabriksarealet?
–
Vil der i 2018 blive tilvejebragt et fuldt overblik over gamle deponeringer,
spild og udbredelse af gamle kemikalier på disse grunde, samt hvordan
disse forureninger spredes til overfladevand direkte eller via grundvandet?
–
Vil ministeren redegøre for, hvilke forurenede grunde der udover Grindstedværket
og Cheminova er tale om?
–
Hvilke tidligere fabriksgrunde, hvorpå der i dag ikke foregår produktion undersøges
aktivt af regionerne, med henblik på prioritering af de kommende
års indsats mod jordforurening, herunder forhindring af spredning til overfladevand?
–
Vil ministeren bede Cheminova og Dupont om at udlevere samtlige relevante
dokumenter, der kan beskrive forhold vedrørende fabriksgrunden,
som har betydning for vurdering af forurening af grundvand eller overfladevand
og sundheden, og vil ministeren sikre, at alle dokumenter, der er i
dag er befinder sig i Rigsarkivet indgår i en samlet vurdering af forureningen
på og fra de to fabriksgrunde?
–
Vil ministeren kunne garantere, at der i 2018 foreligger et fuldstændigt
overblik over hotspots og forureninger på fabriksgrunde, således at disse
kan indgå fuldt oplyste i prioriteringen af indsatsen mod jordforurening?
–
Vil ministeren fremsende en liste over de mest forurenede arealer i Danmark,
som kandiderer til at være generationsforureninger ud fra den viden,
som ministeren og regionerne ligger inde med på nuværende tidspunkt?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålene for Miljøstyrelsen, som har svaret følgende:
”Det
skal indledningsvis bemærkes, at spørgsmålene er stillet på en sådan måde, at der skelnes mellem
fabriksgrunde med og uden produktion. En sådan skelnen indgår ikke i jordforureningsloven og
besvarelserne tager derfor udgangspunkt i arealer, som er forureningskortlagte.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk