Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1879056_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 540 alm. del stillet af Miljø- og Fødevareud-
valget den 16. marts efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål:
Finder ministeren det acceptabelt, at spejdergruppen i Hejls afholdes fra
at benytte et udendørsareal, fordi deres sag om landzonetilladelse behand-
les af Planklagenævnet, som ikke kan finde tid til at behandle denne sag,
der fylder 1 år til april 2018, jf. vedlagte henvendelse fra Spejderhuset i
Hejls?
Svar:
Det er vigtigt for mig som erhvervsminister at underbygge gode mulighe-
der for vækst og udvikling i hele landet, herunder for lokale initiativer fra
fx idræts- og spejderforeninger, der har stor betydning for lokalsamfun-
det. Det er desuden vigtigt for mig, at sagsbehandlingen i klagenævn er
hurtig, effektiv og fagligt korrekt. Derfor er det beklageligt, at spejderne
oplever, at sagsbehandlingstiden i Planklagenævnet er lang og forsinker
deres projekt.
Planklagenævnet er et uafhængigt klagenævn, og jeg kan jeg som mini-
ster derfor ikke gå ind i nævnets behandling og afgørelse af de enkelte
klagesager. Nævnenes Hus, der sekretariatsbetjener Planklagenævnet, har
dog oplyst, at Planklagenævnet den 25. april 2017 modtog en klage over
Kolding Kommunes landzonetilladelse til ændret anvendelse af en del af
en mark til spejderformål. Klagen har efter loven som udgangspunkt op-
sættende virkning, hvilket betyder, at landzonetilladelsen ikke må udnyt-
tes, før Planklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Det er forventnin-
gen, at Planklagenævnet kan træffe afgørelse i sagen inden sommerferien.
Jeg er meget opmærksom på at det vigtigt, at klagesager behandles hur-
tigt. I starten af 2017 blev Planklagenævnet og Nævnenes Hus netop
etableret med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen og nedbringe
sagsbehandlingstiderne. Det er målet, at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid på tværs af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet
vil blive nedbragt til varigt at være under seks måneder. Planklagenæv-
net, har i den forbindelse oplyst, at den gennemsnitslige sagsbehandlings-
tid for sager afgjort af Planklagenævnet i hele 2017 var 8,4 måneder.
Nævnenes Hus har oplyst, at de har iværksat en række forskellige initiati-
ver, som skal bidrage til at optimere arbejdsgangene i sekretariatet, som
betjener Planklagenævnet, hvilket forventes at medvirke til en reduktion
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om, hvad ministeren mener er en rimelig periode for borgere at skulle vente på afgørelse fra Planklagenævnet, når sagsbehandlingen forhindrer dem i at anvende arealer, som kommunen har tildelt dem, til erhvervsministeren
2/2
af sagsbehandlingstiden i Planklagenævnet.
Jeg forventer, at disse tiltag vil bidrage til, at Nævnenes Hus kan realisere
målet om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på seks måneder
og jeg
er løbende i dialog med Nævnenes Hus om, hvordan det kan sikres, at
målsætningen nås inden for rimelig tid.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen