MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 537: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 14/3-18 om forhandlingerne om udformningen af den næste periode af EU’s landbrugspolitik, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 20. marts 2018

Sagsnummer: 2017 - 10183

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 537 (MOF alm. del) stillet den 14. marts 2018.

Spørgsmål nr. 832

Vil ministeren oversende talepapiret fra samrådet 14/3-18 om forhandlingerne om udformningen af den

næste periode af EU’s landbrugspolitik, jf. MOF alm. del - samrådsspm. I?

Svar

"Der vedlægges udkast til det talepapir, som dannede grundlag for Miljø- og Fødevareministerens

samrådstale den 14. februar 2018 om forhandlingerne om udformningen af den næste periode af EU’s

landbrugspolitik".

./.

Esben Lunde Larsen

/Bror Christensen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 537: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 14/3-18 om forhandlingerne om udformningen af den næste periode af EU’s landbrugspolitik, til miljø- og fødevareministeren

Samrådsspørgsmål I

”Vil ministeren set i lyset af, at forhandlingerne om udformningen af

den næste periode af EU’s landbrugspolitik er i gang, redegøre for

tidsplanen for disse og herunder oplyse, hvordan og med hvilke

prioriteter regeringen vil bidrage til denne proces, og vil ministeren

ligeledes redegøre for resultaterne af den offentlige høring over EU’s

landbrugspolitik samt oplyse, hvordan ministeren vil involvere

Folketingets partier i processen om den nye landbrugspolitik?”

”Det talte ord gælder”



Tak for ordet

Med dette samrådsspørgsmål lægges op til en drøftelse af

tidsplanen for den kommende landbrugsreform, regeringens

prioriteter, og involvering af Folketingets partier i processen samt

resultaterne af den offentlige høring, som Kommissionen havde i

foråret 2017.

Jeg vil gerne kvittere for, at besvarelsen af samrådsspørgsmålet

fra oktober kunne udskydes til efter, vi fik Kommissionens

foreløbige overvejelser om den fremtidige landbrugspolitik. Disse

fik vi kendskab til den 29. november 2017 i form af en

meddelelse, som meget overordnet giver en skitse af

Kommissionens tanker.



[Kommissionens høring]



Forud for meddelelsen foretog Kommissionen en høring som

særligt havde fokus på landmænd og interesseorganisationer,

men som var åben for alle fra februar til maj 2017.

Der indkom ikke mindre end 320 000 svar, primært fra

enkeltpersoner.

De fleste ønskede at fastbeholde en stærk, fælles landbrugspolitik

på EU-plan, og samtidig var der et ønske om forenkling og

fleksibilitet.

Samtidig fremhævede høringssvarene, at EU's fælles

landbrugspolitik skal bidrage til at sikre landbrugerne en rimelig

levestandard, beskytte miljøet og tage hånd om

klimaforandringerne.

Kommissionen fremlagde resultaterne af høringen på en

konference den 7. juli 2017. Konferencen kan ses på

Kommissionens hjemmeside.

[Meddelelsen om fremtidens fødevarer og landbrug]



Næste trin var den omtalte meddelelse om fremtidens

landbrugspolitik, som Kommissionen offentliggjorde den 29.

november 2017.

Meddelelsen har stort fokus på øget politisk kohærens mellem

EU-målsætninger, øget subsidiaritet og forenkling. Helt

overordnet skal landbrugspolitikken gå fra at være fokuseret på

overholdelse af regler til at fokusere på resultater.

Centralt i meddelelsen er miljø-, biodiversitets- og

klimaudfordringerne, FNs bæredygtighedsmål og målsætninger

som udvikling af landdistrikter.

Der er også fokus på, at den fremtidige landbrugspolitik skal give

mere effekt, hvilket blandt andet skal ske ved, at medlemsstaterne

får større metodefrihed til at vælge de indsatser, som passer til

deres nationale forhold.



Medlemsstaterne får dermed også et større ansvar for at opnå de

fælles mål og målsætninger på EU-plan.

Som noget nyt lægges der op til, at hver medlemsstat skal

udarbejde en strategisk plan, som beskriver, hvordan man vil

anvende forskellige instrumenter til at bidrage til opnåelse af de

forskellige EU-mål.

På nuværende tidspunkt skal medlemslandene udarbejde et

program for landdistriktspolitikken i søjle II, og det er en mere

enkel udgave heraf, som fremover skal dække både søjle II og

søjle I. Den strategiske plan skal godkendes af Kommissionen.

Meddelelsen anfører også, at der skal ske en mere ensartet

fordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, ligesom

spørgsmålet om national medfinansiering af den direkte støtte

rejses. Det er spørgsmål, som vil blive drøftet i regi af det samlede

EU-budget (MFF).

Af andre emner berøres også det stigende behov for

generationsskifte, forskning, innovation, bioøkonomien,

investeringer og prisvolatilitet.

Kommissionens oplæg er meget åbent – for eksempel er det

uklart, hvilke fælles krav og tiltag, som skal være gældende på

EU-plan, og dermed hvilke frihedsgrader medlemsstaterne får til

at designe mere målrettede tilpassede indsatser.

Grundlæggende er der mange gode takter i meddelelsen. Ja, den

fælles landbrugspolitik skal tænkes sammen med øvrige EU-

politikker og ja, det skal gøres langt mere enkelt og tilpasset

udfordringerne i medlemsstaterne.

Men som altid kan de gode tanker pludselig ende helt anderledes,

når detaljerne skal udformes. Hvor langt vil subsidiariteten for

eksempel række, og hvad er det, som vil kræves opfyldt på

forhånd, som dermed forsat vil være regelbundet på EU-niveau?

Og hvordan vil resultaterne skulle måles? Er det på de konkrete

indsatser eller er det de afledte konsekvenser, hvordan skal det

opgøres, og hvordan kan tilpasninger i indsatserne ske? Og

hvordan får vi vished for, at der kommer fokus på kontrolmetoder

og hvor der er risiko, fremfor regler og underkendelser. Nu skal



der arbejdes på at fastholde de gode elementer, så de ikke

drukner i fornyet bureaukrati. Og her er det vigtigt, at både

Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet lægger sig i selen.

[Tidsplan for reformen]



Tidsplanen for forhandlingerne af reformen er relativt usikker.

Det formelle startskud sker, når Kommissionen fremlægger

forslagene til forordninger. Altså de juridiske tekster, som i sidste

ende skal udgøre den fælles landbrugspolitik. Det forventes, at de

fremlægges i sidste halvdel af maj.

Og så skal medlemsstaterne tygge på forslagene, inden

forhandlingsprocessen begynder internt i Rådet og efterfølgende

mellem Rådet og Europa-Parlamentet. At opnå enighed mellem

lovgiverne i Parlamentet og Rådet er ofte en proces, som strækker

sig over 1-2 år.

Det er planen, at den fremtidige landbrugspolitik skal træde i

kraft den 1. januar 2021. Og hvis der også skal være tid til

implementering, så skal der gerne være opnået enighed mindst et

år tidligere. Det giver omkring 1,5 år til forhandlingerne.

Der fornemmes dog mulighed for, at der kan opstå det

momentum og den politiske vilje, som kan betyde, at det går

hurtigere.

Men faktum er, at tidsplanen er usikker, da der også skal tages

højde for, at der i løbet af 2019 både er valg til Europa-

Parlamentet (maj måned) og en ny Kommission vil tiltræde (til

november). Det er usikkert, hvordan det vil påvirke tidsplanen.

Brexit kan også spille ind.

[Sammenhæng til budgetforhandlingerne]



Budgettet for den fælles landbrugspolitik er også centralt. Det

fastlægges i forhandlinger mellem finansministrene samt EU’s

stats- og regeringschefer om EU’s nye flerårige finansielle ramme,

som forventes at dække perioden 2021 til 2027.



Den flerårige finansielle ramme sætter rammerne for, hvor stor

en andel af det samlede budget, der skal tilgå

landbrugspolitikken.

Kommissionen forventes at fremlægge udkast til det fremtidige

budget primo maj 2018. Også her er der tale om komplicerede

forhandlinger, som yderligere kompliceres af UK’s udtræden. I

sidste ende er det noget, som Det Europæiske Råd træffer

beslutning om.

I forhold til tidsplanen for landbrugsforhandlingerne, så må det

forventes, at disse først vil kunne afsluttes, når budgetfordelingen

kendes. Sådan har det været ved de seneste to reformer af

landbrugspolitikken, som fandt sted parallelt med budgettet.

[Regeringens prioriteter]



Nok om tidsplaner. Hvad er det så for prioriteter, som regeringen

har til den fremtidige landbrugspolitik?

Her lægger vi os i forlængelse af den danske tilgang til de forrige

reformer af landbrugspolitikken. Uden at komme med en komplet

redegørelse for landbrugspolitikkens historie kan man godt sige,

at skiftende regeringer har bakket op om den reform-kurs, der har

sikret en afkobling af støtten fra produktionen, og medvirket til en

markedsorientering af landbrugspolitikken, hvor kvoter er

ophævet, og der i stigende grad blevet sat fokus på samspillet med

miljø, innovation og landdistriktsudvikling.

I denne reform er regeringens hovedprioriteter følgende:

For det første skal vi fastholde markedsorienteringen af EU's

landbrugspolitik. Et velfungerende indre marked er en

forudsætning herfor.Vi skal undgå kvoter og

konkurrencebegrænsninger ad bagdøren.

For det andet skal der være fokus på samspillet med innovation,

forskning og nye indtjeningsmuligheder i bioøkonomien for

landbrugs- og fødevaresektoren.

For det tredje er det afgørende, at vi får en forenkling af de regler,

som sætter rammerne for landbrugspolitikken.





Det er også det Kommissionen lægger op til ved at fokusere på en

langt højere grad af subsidiaritet. Det er uholdbart at have en

politik, som reelt er baseret på overholdelse af regler fremfor,

hvad den bidrager til at opnå. Og det giver selvfølgelig ikke

mening, at reglerne skal være identiske fra det nordlige Lapland

til det sydlige Italien.

Omvendt betyder subsidiaritet også, at der lægges et større ansvar

på medlemsstaterne. Det skal vi selvfølgelig være parat til at tage

på os. Her synes jeg, at det har været lidt trist at høre flere af mine

europæiske kolleger, som efterspørger forenkling, men nu lader

til at slå sig i tøjret for at skulle taget et større ansvar.

For det fjerde skal der være mere fokus på risiko og

proportionalitet i kontrollen, så byrden for både landmænd og

administration reduceres.

Vi skal undgå datotyranniet. I stedet skal vi højere grad bruge de

muligheder som præcisionslandbrug og øget adgang til

satellitdata giver.

Og proportionalitet skal også betyde,, at diverse krav ikke skal

overholdes på hver en lille plet i marken. I dag skal markerne

kontrolleres ned til hver 100 m2. Det er reelt med til at modvirke

biodiversitet på markerne og tager ikke højde for den variation i

vandmængder, der er blevet en del af vilkårene som landmand.

For det femte skal den fremtidige landbrugspolitik også bidrage

til at løfte udfordringerne med klima, biodiversitet og miljø. Der

skal være et ordentligt samspil, så vi kan strikke gode effektive

instrumenter sammen, og det skal også være sådan, at vi for

eksempel kan anvende landbrugspolitikken til at reducere

kvælstofudledninger.

Det skal blive muligt at anvende EU's støttekroner på en langt

bedre måde til at opnå de mål, der er sat på natur, klima og miljø.

Det er jo helt givet, at vi skal levere på målene, og derfor bør det

være helt oplagt, at vi skal kunne give incitamenter via

målrettede, gode og effektive støtteordninger

[Inddragelse af Folketingets partier]



Som det også fremgår af mit indlæg, er der mange elementer at

drøfte med Folketingets partier. Og det vil der også blive mange

anledninger til det.

Jeg vil løbende orientere Miljø- og Fødevareudvalget forud for

alle rådsmødedrøftelser om reformen, hvor vi vil få rig mulighed

for at drøfte vinkler og holdninger. Ligesom det har været

tilfældet de seneste gange, hvor Kommissionens meddelelse har

været på rådsmøde-dagsordenen. Og mange flere kommer, når

Kommissionen præsenterer sine konkrete forslag.

Længere henne i processen vil regeringen naturligvis også

præsentere Folketingets Europaudvalg for et forhandlingsoplæg.

Fra dansk side skal vi være med til at skubbe på for at få en

ambitiøs landbrugspolitik, som bidrager til at løse

samfundsmæssige prioriteringer. Miljø, klima, biodiversitet, job

og vækst er helt centrale fokusområder.

