Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-2767
Den 12. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 536 (MOF alm. del) stillet den 12. marts
2018 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 536
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt disse GMO-sukkerroer indgår i fødevarer, der (uden videre kan)
forhandles i Danmark? Der henvises til MOF alm. del – bilag 324.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”Kommissionen har fremsat forslag om forlængelse af den eksisterende tilladelse til markedsføring af
produkter fremstillet af den genmodificerede sukkerroe H7-1 til fødevarer og foder.
Det betyder, at man fx kan importere sukker fra sukkerroerne og sælge dette som en fødevare, eller
man kan markedsføre fødevarer, der indeholder sukkeret. I så fald skal produkterne være mærket til
forbrugerne med oplysning om, at sukkeret er fremstillet af en genmodificeret sukkerroe.
Da detailhandelen i Danmark ikke ønsker at markedsføre fødevarer, der indeholder eller er fremstillet
af GMO, er det Fødevarestyrelsens erfaring, at der stort set ikke findes sådanne produkter i handelen i
Danmark.”
Esben Lunde Larsen
/
Annelise Fenger
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk