MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om det juridiske grundlag for de dispensationer, Miljøstyrelsen i 2015, 2016 og 2017 har givet til bejdsning af frø med neonicotinoider m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 10. november 2017

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1172 (MOF alm. del) stillet 25. september

2017 efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 1172

”Vil ministeren fremsende et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -

spørgsmål 1024 tidsmæssigt fra juni 2015 til dato og samtidigt besvare følgende spørgsmål for hvert af

stofferne/midlerne, kategoriseret jf. besvarelse af spørgsmål MOF alm. del – spørgsmål 1171.

– Årsagen til eventuelle forbud eller anvendelsesbegrænsninger i EU og Danmark, som der søges

dispensation for?

– Hvornår der første gang blev ansøgt, hvor mange gange dispensationen er forlænget og den

forventede varighed af dispensationen?

– Årsagen til, at midlet/aktivstoffet er søgt dispenseret samt det juridiske ophæng?

– Hvad der gøres for at finde alternativer, herunder ikke-kemiske anvendelse, og af hvem?

– Hvorvidt glyfosat evt. indgår i produktionen sæsonen før, under eller efter brug af det dispenserede

middel/aktivstof? og

– Oplysninger om midlet/aktivstoffet/metabolitternes evt. CMR-egenskaber og hormonlignende

egenskaber?”

Endeligt svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:

”De ønskede oplysninger om de enkelte dispensationer er angivet i vedlagte oversigt, som også

omfatter dispensationer givet i 2015 og 2016. I 2015 er de fleste dispensationer givet i foråret, men de

løber hen over sommeren, derfor er alle dispensationer medtaget i oversigten.

I oversigten angives tidsperioden for, hvornår de forskellige dispensationer har været givet. Det er ikke

muligt at angive, om der i årene fremover vil blive søgt dispensation. Det vil afhænge af behovet for at

bekæmpe de enkelte skadevoldere, hvorvidt der søges om godkendelse af pesticidmidler til den

konkrete anvendelse, som kan opfylde behovene og om der udvikles nye midler eller

bekæmpelsesmetoder.

Det juridiske ophæng er artikel 53 i EU's pesticidforordning nr. 1107/2009.

Som en del af afrapporteringen til Kommissionen om hvilke dispensationer, der gives, indgår

oplysninger om arbejdet med at få godkendt eller udviklet alternativer. Afhængig af

problemstillingerne kan det være producenterne, der arbejder på egentlige godkendelser eller

udvikling af ny pesticider, det kan være landbruget eller gartnerierhvervet, der arbejder på alternative

dyrkningsmetoder, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, sædskifte eller integreret plantebeskyttelse (IPM).

./.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om det juridiske grundlag for de dispensationer, Miljøstyrelsen i 2015, 2016 og 2017 har givet til bejdsning af frø med neonicotinoider m.m., til miljø- og fødevareministeren

Hvis der er tale om et lav-risiko middel/middel til økologisk brug, kan der søges om tilskud fra

tilskudsordningen til fremme af alternative plantebeskyttelsesmidler til udvikling og finansiering af

ansøgning. Det indgår i Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet (AGRO)s vurdering af, om der

findes reelle alternativer med tilsvarende effekt, hvorvidt de forskellige landbrugsmæssige tiltag er en

reel mulighed, som ikke medfører væsentlige økonomiske og praktiske ulemper for brugeren.

I forhold til anvendelse af glyphosat i forbindelse med dispensationerne oplyser AGRO følgende:

”Dispensationerne omfatter anvendelse af midler i en række forskellige afgrøder/kulturer. Det er ikke

muligt at svare på, om glyphosat indgår i produktionen før og efter brug af det dispenserede middel, da

det afhænger af, hvilke afgrøder der indgår i sædskiftet. Tabellen nedenfor viser, i hvilke tilfælde

godkendelsen af glyphosat giver mulighed for anvendelse i samme sæson som det dispenserede

middel.

Dispenserede middel

Select 240 EC, Asulox, Titus

WSB, Spotlight, Vertimec,

Basamid GR

Tallius, Modesto FS 480,

Cruiser Raps, Kerb 400 SC

Merpan 80 WG, Pomoxon

Extra, ConShape

Merpan 80 WG

Pomoxon Extra

Conserve

Godkendelse af

glyphosat

Inden såning/ inden

fremspiring

Korn, raps

Juletræer og pyntegrønt

Frugttræer

Buskfrugt

Tidspunkt

Forår eller efterår

Inden høst

Før knopbrydning om foråret eller

som afskærmet sprøjtning

Indtil en måned før høst og om

efteråret efter høst

Skærmet sprøjtning fra bladfald til

begyndende blomstring

Glyphosat kan ikke anvendes i samme sæson som Argylene Plus og Topflor, da dispensationerne for

disse midler er til prydplanter i væksthus, hvor der ikke anvendes ukrudtsmidler. Dispensationerne til

NeemAzal-TS og Sprutzit Neu omfatter anvendelse i økologisk produktion, hvor glyphosat ikke kan

anvendes.”

Til orientering er Conserve ligeledes godkendt til anvendelse i økologisk produktion, hvor glyphosat

ikke må anvendes.

Oplysninger om hvorvidt stofferne er klassificeret som kræftfremkaldende eller skadelige for

arveanlæg, fostre eller forplantningsevnen (CMR klassificeringer) er angivet i oversigten. Da der ikke

er vedtaget nye kriterier for hormonforstyrrende egenskaber, bygger vurderingen af disse på de

midlertidige kriterier, som igen bygger på CMR klassificeringerne. I henhold til de midlertidige

kriterier betragtes et stof som hormonforstyrrende, hvis det er klassificeret som mistænkt for at være

kræftfremkaldende (Carc.2) og samtidig er mistænkt for at skade fostre eller forplantningsevnen (Rep.

2) – eller hvis det er Rep. 2 og samtidig har skadelige virkninger på de endokrine organer (fx

bugspytkirtlen). Et af midlerne, Topflor, hvortil der senest er givet dispensation i 2015 til

vækstregulering af prydplanter i væksthuse, er under mistanke for at være hormonforstyrrende. For

dette middel har der været fastsat særlige risikobegrænsende foranstaltninger for at beskytte

arbejdere, herunder skiltning, brug af værnemidler og karensperiode på 7 dage for håndtering af jord

og planter, som forebygger sundhedsmæssige effekter ved brugen i prydplanter. Et andet middel,

hvortil der er givet dispensation i 2017, Acrobat Plus som indeholder aktivstoffet mancozeb, er

ligeledes under mistanke for at være hormonforstyrrende. Dette middel har af markedsårsager

erstattet et tilsvarende godkendt middel – og har tilsvarende risikobegrænsende foranstaltninger (se

oversigten for uddybning). Den sundhedsmæssige vurdering viser, at anvendelsen i løg ikke udgør en

risiko for arbejdere og der er fastsat sprøjtefrist i forhold til høsttidspunkt for at begrænse indholdet af

rester i løg. I forbindelse med den igangværende EU-revurdering af mancozeb vil der blive taget

stilling til stoffets hormonforstyrrende egenskaber.

To andre stoffer dimethomorph og dazomet er mistænkt for at skade forplantningsevnen, men de er

endnu ikke vurderet i forhold til, om de opfylder de midlertidige kriterier for hormonforstyrrende

effekter. Det er stadig usikkert om stoffer, der opfylder de midlertidige kriterier, vil blive omfattet af de

nye kriterier for hormonforstyrrende stoffer, da disse ikke er vedtaget endnu.

Det bemærkes endvidere at de øvrige klassificeringer hvor midler blot er ”mistænkt” for at være enten

Carc. 2 eller Rep.2, ikke er så alvorlige at de medfører begrænsninger i godkendelserne iht. EU-

reglerne og der findes en række godkendte midler med tilsvarende klassificeringer. Der udføres altid

en konkret risikovurdering og på baggrund af denne fastsætter de nødvendige risikobegrænsende

foranstaltninger for de enkelte anvendelser.”

Esben Lunde Larsen

Mads Leth-Petersen