Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1872831_0001.png
Bidrag til besvarelse af genetiske
spørgsmål vedr. biologisk materiale
Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Dato: 16. marts 2018
Philip Francis Thomsen
Institut for Bioscience
Rekvirent:
Miljøstyrelsen
Antal sider: 2
Faglig kommentering:
Michael Møller Hansen, Institut for Bioscience
Kvalitetssikring, centret:
Jesper R. Fredshavn
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: [email protected]
http://dce.au.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om, hvorfor det er svært at bestemme, om et dyr er en ulv eller en ræv, når man kan racebestemme både ren-racede og blandingshunde ned til en andel på 12,5 pct.,, til miljø- og fødevareministeren
Baggrund
Miljøstyrelsen har anmodet DCE-Nationalt center for Miljø og Energi om bi-
drag til brug for Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af MOF alm. del
spørgsmål omhandlende tekniske forklaringer ifm. DNA-analyse af biologisk
materiale.
Spørgsmål 521
Vil ministeren oplyse, hvorfor det er svært at bestemme, om et dyr er en ulv
eller en ræv, når man kan racebestemme både ren-racede og blandingshunde
ned til en andel på 12,5 pct., hvilket svarer til oldeforælder niveau?
Svar
Det er ikke umiddelbart svært at skelne en ulv fra en ræv genetisk.
Der findes regioner i mitokondrie-genomet hvor der er flere forskelle i DNA
sekvensen mellem ulv og ræv. Disse anvendes som standard til identifikation
af rovdyr som fx ulv.
Det problematiske ved genetisk identifikation bliver imidlertid aktuelt når
man tager prøve-materialet i betragtning. Standard vævsprøver af god kvali-
tet som fx blod eller muskelvæv indeholder normalt store mængder DNA af
god kvalitet, og de efterfølgende analyser er derfor sjældent eller overhovedet
ikke problematiske. Det er formegentlig denne typer prøver der refereres til
ifbm. racebestemmelse af hunde flere generationer tilbage i tid. I andre prøver
som fx afføring, spyt fra bidsår mm. er kvaliteten af DNA i prøven normalt
dårligere, idet DNAen kan være nedbrudt. Dette er næsten altid tilfældet med
prøver, som formodes at stamme fra vilde ulve i Danmark. Dette kan have
indflydelse på om de genetiske analyser man foretager virker, og kan altså
give ophav til falske negative resultater (prøven giver ikke noget resultat).
Mht. individ-identifikationen er der samme typer problemer. Man benytter
sig derfor af flere uafhængige genetiske markører og flere replikater for at
opnå så stor sikkerhed som muligt, lige som analyser både til arts- og individ-
niveau bliver foretaget i særligt indrettede laboratorier til formålet.
2