Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1872712_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 518 (MOF alm. del), stillet 6. marts 2018.
Spørgsmål nr. 518
”Vil ministeren kommentere materialet udleveret under Den Danske Dyrlægeforenings møde med
udvalget den 27/2-18, jf. MOF alm. del - bilag 313?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Materialet fra Den Danske Dyrlægeforening omtaler fire problemstillinger, som Fødevarestyrelsen
kommenterer nedenfor.
1) Danmarks ansvar for EU Referencelaboratoriet for Fiskesygdomme, der ligger ved DTU
Veterinærinstituttet og betydningen af, at det danske veterinære beredskab overdrages fra DTU til
Københavns Universitet og Statens Serum Institut.
Det vil fortsat være Danmarks ansvar at opretholde et nationalt referencelaboratorium for
fiskesygdomme.
I forbindelse med overdragelsen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening i 2020 fra Danmarks
Tekniske Universitet (DTU) til København Universitet og Statens Seruminstitut (KU/SSI) har Miljø-
og Fødevareministeriet nedsat en styregruppe, hvor både DTU og KU/SSI deltager. Denne styregruppe
følger nøje processen med overdragelse af opgaver herunder også på fiskesygdomsområdet. Arbejdet
vedrørende håndtering af fiskesygdomsområdet er endnu ikke afsluttet. Fødevarestyrelsen arbejder
målrettet for at finde en god og holdbar løsning, så også det veterinære beredskab for fiskesygdomme
kan fortsætte på nuværende niveau.
2) Bekymringen om, at afskaffelse af rådgivningskategorierne vil øge antibiotikaforbruget i svin.
Regelforenklingen i Veterinærforlig III vil resultere i færre lovpligtige dyrlægebesøg i nogle
svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale. I tillæg til de lovpligtige besætningsbesøg kan
dyrlægen og besætningsejeren frit aftale yderligere besøg, hvis der er behov for dette i den enkelte
besætning. Det vil give større fleksibilitet til at tilrettelægge rådgivningen, så den passer den enkelte
besætnings behov. Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at det vil påvirke sundhedstilstanden i
besætningerne ugunstigt eller øge antibiotikaforbruget i besætningerne.
Ved rådgivningsbesøg i besætninger, hvortil den praktiserende dyrlæge har ordineret
antibiotikaholdige lægemidler til flokmedicinering, skal dyrlægen udarbejde en handlingsplan med
henblik på at reducere behovet for flokmedicinering. Det vurderes, at de lovpligtige årlige besøg er
tilstrækkelige til at revurdere planen og eventuelle opfølgninger. Det er væsentligt, at
handlingsplanerne er udarbejdet sammen med besætningsejeren, og det skal sikres, at de er
forståelige, således at landmanden kan arbejde ud fra dem i perioden mellem dyrlægebesøgene.
Fødevarestyrelsen monitorerer løbende antibiotikaforbruget til dyr, herunder også forbruget til
flokmedicinering til svin. Forbruget af antibiotika til flokmedicinering af svin begrænses mest
hensigtsmæssigt gennem gult kort-ordningen. Hvis regelforenklingen mod forventning medfører et
øget brug af flokmedicinering, mødes forligskredsen for at drøfte nødvendige tiltag.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om kommentar til materiale udleveret under Den Danske Dyrlægeforenings møde med udvalget den 27/2-18, jf. MOF alm. del - bilag 313, til miljø- og fødevareministeren
1872712_0002.png
3) Vedrørende genundersøgelse af hunde
I materialet fra Den Danske Dyrlægeforening fremhæves det nylige forskningsprojekt på Københavns
Universitet om DNA-analyse af krydsninger af hunderacer, der er forbudte i medfør af hundelovens § 1
a, stk. 1-2, og foreningen foreslår på den baggrund, at administrationen af hundeloven og vejledningen
1
om hundelovens forbudsordning ændres således, at det fremgår, at DNA-tests accepteres som bevis
for race, og at en bagatelgrænse for andelen af forbudt hunderace i en krydsningshund på 12,5 pct. kan
accepteres for racer omfattet af forbuddet.
Fødevarestyrelsen er opmærksom på resultaterne af forskningsprojektet og planlægger at indføre et
afsnit i vejledningen til oplysning om muligheder og begrænsninger ved DNA-test i hundesager. Det
bemærkes, at det i sager, som behandles af politiet, er op til politiet at afgøre i hver enkelt sag, hvilke
beviser, herunder DNA-analyser, der er egnede til at indgå i sagen. For så vidt angår DNA-tests er der
ikke med forbuddet mod visse hunderacer og krydsninger heraf fastsat en grænse for, hvor stor en
andel af forbudt race, der må være til stede i en krydsningshund.
4) Vedrørende maksimal interneringstid
For så vidt angår Den Danske Dyrlægeforenings forslag om at indføre retningslinjer for den maksimale
tid, en hund må være interneret, kan Fødevarestyrelsen oplyse, at der ikke er hjemmel til en sådan
begrænsning i hundeloven. Formålet med lovens bestemmelse om, at politiet kan internere hunde
under en sags behandling, er at give politiet mulighed for at forhindre, at hunden i det nævnte tidsrum
forvolder skade på mennesker, dyr eller ting, eller at hundens ejer eller besidder gemmer hunden for
politiet. En maksimal interneringsperiode vil kunne bevirke, at politiet ikke kan internere hunden
under hele sagens behandling.
De internater/pensioner, som politiet anvender, skal såvel som andre internater og pensioner,
overholde de regler, der gælder for hundeinternater og -pensioner, herunder også dyreværnslovens
regler. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at kravene til internater/pensioner og de gældende
dyrevelfærdsregler er tilstrækkelige til at sikre hundes fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov, mens de er i pensionen.”
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
1
Vejledning nr. 9956 af 23. september 2016 om hundelovens forbudsordning, regler om skambid mv.
2