UDENRIGSMINISTERIET
Fiskeriafdelingen
J.nr. 2018 - 37
Den 27. februar 2018
Talepunkt til brug for ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk samarbejdes
samråd i Miljø- og Fødevareudvalget onsdag den 28. februar 2018
Dagsordenspunkt: Rådmøde (fiskeri) 19. marts 2018
(Det talte ord gælder)
[Samrådsspørgsmål AN
”Ministeren
bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde
(landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2018 samt eventuelle sager, hvortil der søges
mandat i Europaudvalget.”]
[Svar:]
Tak.
Der er tale om en kort dagsorden til rådsmødet den 19. marts 2018 for så vidt angår fiskeri.
Punkt 1 og 2 er til orientering. Punkt 3 er til forhandlingsoplæg.
Det første punkt er forslaget om en plan for de demersale bestande i det vestlige Middelhav.
Dette forslag er et i rækken af ensartede forvaltningsplaner for fiskebestandene
i EU’s farvande,
der udarbejdes som led i reformen af den fælles fiskeripolitik.
Danmark har ikke fiskeriinteresser i området, men regeringen kan generelt støtte hensigten om
at sikre et bæredygtigt fiskeri og finder det generelt vigtigt, at reglerne er enkle, kontrollerbare
og omkostningseffektive og
i tråd med EU’s politik for fiskerikontrol.
Punkt 2 er forslaget om en mindre række ændringer af TAC/kvoteforordningen, hvor den
vigtigste ændring er fastsættelse af fiskerimuligheder for tobis for 2018.