MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 28/2-18 om den fremtidige relation mellem EU og UK for så vidt angår fiskeri, til ministeren for fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Fiskeriafdelingen

J.nr. 2018 - 7543

Den 27. februar 2018

Talepunkt til brug for ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk samarbejdes

samråd i Miljø- og Fødevareudvalget onsdag den 28. februar 2018

Dagsordenspunkt: Brexit og fiskeri

(Det talte ord gælder)

[Samrådsspørgsmål AK

”Ministeren

bedes redegøre for regeringens position i forhold til forhandlingerne om

retningslinjerne for en politisk erklæring om den fremtidige relation mellem EU og UK for så

vidt angår fiskeri forud for mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2018.”]

[Svar:]

Tak for invitationen til denne drøftelse om Brexit og fiskeri.

Det er jo en fin mulighed for at følge op på den rigtig gode og meget relevante offentlige

høring om emnet, som udvalget arrangerede i januar. Det var vigtigt at høre, hvordan

fiskerierhvervet og de særligt berørte lokalsamfund ser på Brexit og de mulige konsekvenser,

Brexit i værste fald kan få for dem.

Derfor vil jeg takke udvalget for at have arrangeret høringen.

Mange af jer var til stede i Landstingssalen, og har derfor allerede hørt, hvad jeg sagde der.

Forhandlingerne har ikke bevæget sig langt siden 17. januar.

Med fare for at gentage mig selv, vil jeg hurtigt ridse op, hvor vi står i forhandlingerne nu. Jeg

vil i den sammenhæng henvise til, at Brexit-forhandlingerne generelt hører under min kollega,

Udenrigsminister Anders Samuelsens, område.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 28/2-18 om den fremtidige relation mellem EU og UK for så vidt angår fiskeri, til ministeren for fiskeri og ligestilling

Forud for det Europæiske Råd i december lykkedes det Kommissionen og Storbritannien at nå

til enighed om de generelle principper for de centrale skilsmissespørgsmål. Det vil sige

principperne for bodelingen i forhold til de finansielle forpligtelser, som Storbritannien og EU

har over for hinanden, om borgernes rettigheder samt en række øvrige skilsmisseemner,

herunder spørgsmålet om grænsen mellem Irland og Nordirland.

Nu er vi så nået til forhandlingernes fase to.

Det betyder, at vi nu kan udvide forhandlingerne til også at omfatte spørgsmålet om en

overgangsperiode, samt drøftelser af rammerne for det fremtidige forhold mellem EU og

Storbritannien, herunder også fiskeriområdet. Samtidig skal vi omsætte principenigheden fra

december til juridisk bindende tekst, ligesom der stadig er en række udestående

skilsmisseemner, der skal forhandles på plads.

Storbritannien har selv udtrykt ønske om en overgangsordning på omkring 2 år. Siden høringen

i januar har EU27 vedtaget forhandlingsdirektiver vedrørende en sådan overgangsperiode, der

bemyndiger Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, til at forhandle med

Storbritannien.

Vores udgangspunkt fra EU27-siden er, at Storbritannien i overgangsperioden skal følge hele

EU’s regelsæt,

herunder også den fælles fiskeripolitik. Det indebærer både kvotefordelingen

efter relativ stabilitet og den fri adgang til at fiske i britisk farvand i hele perioden.

Det vil i en overgangsperiode ikke være muligt for briterne at deltage i møder i EU-

institutionerne, da Storbritannien til den tid er et tredjeland i forhold til EU, hvilket også

betyder, at de ikke kan sidde med ved bordet ved den årlige TAC-fastsættelse på

fiskerirådsmødet.

I stedet har vi fra EU27-siden lagt op til, at briterne i en overgangsperiode kan blive konsulteret

angående de overordnede fiskerimuligheder forud for rådsmødet. Det er også vores

udgangspunkt i de forhandlinger i Bruxelles, som foregår i disse uger.

Fra britisk side har man udtrykt ønske om at nå til enighed om en overgangsperiode, der

baserer sig på de nuværende vilkår, ved Det Europæiske Råd til marts. Nu må vi se, hvordan

forhandlingerne går, men vi håber selvsagt, at det er muligt hurtigt at nå til enighed.

Derudover er det forventningen, at Det Europæiske Råd til marts vedtager supplerende

retningslinjer for forhandlingerne om en politisk erklæring, der omhandler rammerne for det

fremtidige forhold mellem EU27 og Storbritannien.

Vi ved endnu ikke, hvad Storbritannien konkret ønsker sig af det fremtidige forhold

–

heller

ikke på fiskeriområdet.

Derfor peger det i retning af, at retningslinjerne fra EU27’s side bliver af

overordnet karakter.

Men Storbritannien er en vigtig samarbejdspartner for EU og Danmark. Derfor håber vi i

regeringen på et tæt samarbejde fremadrettet. Men vi må selvsagt respektere det britiske ønske

om et klart brud med EU, hvor man forlader det indre marked, toldunionen

den fælles

fiskeripolitik.

Fra dansk side vil vi selvsagt forholde os til et britisk udspil angående fiskeri, når det kommer.

Og vi vil forberede os på forskellige scenarier i samarbejde med andre berørte lande i EU og

Kommissionen, som vi fra start har haft et godt samarbejde med på fiskeriområdet.

Samrådsspørgsmålet vedrører jo regeringens position om fiskeri i forhold til forhandlingerne

om de retningslinjer, jeg beskrev før. Jeg vil derfor gå lidt mere i detaljer om vores

udgangspunkt for fiskerisamarbejdet efter Brexit.

Inden for EU er udgangspunktet fri og lige adgang til at fiske i EU-farvand. Med Brexit skal vi

vænne os til, at den fri adgang til britisk farvand ikke er en selvfølge

–

lige som vi kender det i

dag fra norsk farvand.

Regeringen vil arbejde for at opretholde de danske fiskeres fiskerimuligheder ud fra den

nuværende fordeling af

kvoterne, altså princippet om ”relativ stabilitet”. Vi vil også arbejde for,

at danske fiskere fortsat har fuld adgang til at fiske i britisk farvand.

Men vi må også være realistiske og erkende, at resultatet meget vel kan være, at mulighederne

ikke forbliver de samme.

Sikring af danske fiskeriinteresser er en vigtig prioritet for regeringen, når det kommer til

rammerne for den fremtidige relation med Storbritannien. Det er det også for flere andre lande,

som vi har en god dialog med.

Men fiskeri er jo ét af mange vigtige emner i det samlede store billede, hvor meget andet også er

på spil, eksempelvis det indre markeds fortsatte integritet.

Samtidig er fiskeriet et af de områder, som har fået en stor omtale i forhold til Brexit. Ikke kun i

Danmark og andre ”fiskeritunge” EU-lande –

men også i Storbritannien.

Og det er nok med god ret. For bliver adgangen til at fiske i britisk farvand begrænset for EU-

landenes fiskere, så kan de negative økonomiske konsekvenserne blive ganske store for det

danske fiskerierhverv, forarbejdningsindustrien og lokalsamfundene.

Det bekræfter to analyser, som regeringen har fået udarbejdet af henholdsvis Københavns

Universitet og Aalborg Universitet om konsekvenserne af Brexit på fiskeriområdet.

Men Brexit kan altså også få alvorlige konsekvenser for den britiske fiskerisektor, særligt hvis

adgangen for den store britiske eksport af fisk og fiskeprodukter til EU's marked indskrænkes.

Disse to vinkler skal efter regeringens opfattelse holdes tæt sammenkoblet i forhandlingerne.

Fra dansk side har vi fra starten lagt vægt på en samlet EU-27-tilgang til forhandlingerne, da det

giver os en stærk forhandlingsposition, også her i fase 2. Vi samarbejder derfor tæt med vores

kollegaer i EU på alle niveauer.

På fiskeriområdet er det især de lande, som vi kalder EU-8. Det vil sige Spanien, Frankrig,

Holland, Belgien, Tyskland, Irland, Sverige og Danmark. Og så er der tæt kontakt til EU-

Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Foruden de mange møder, der holdes officielt i Bruxelles, har vi uformelle møder med vores

”fiskerivenner”, hvor vi udveksler tanker, idéer og forslag til, hvordan vi kan samarbejde med

Storbritannien. Det gælder både på ministerniveau og embedsmandsplan.

På tirsdag skal jeg eksempelvis til Haag og tale med min nederlandske kollega.

Og så kommer Michel Barnier her til København på fredag for at drøfte de danske synspunkter

på Brexit med udenrigsministeren. Jeg får desuden lejlighed til at forklare ham om de danske

synspunkter på fiskeriområdet, inden statsministeren er vært ved en arbejdsfrokost, hvortil også

centrale repræsentanter for erhvervslivet er inviteret.

Det er nemlig vigtigt for regeringen, at vi har en tæt dialog med virksomheder og

erhvervsinteresser, så vi også her i anden fase kan varetage Danmarks samlede interesser i

Brexit-forhandlingerne godt.

Derfor har Udenrigsministeriet

også en særlig ”Brexit-fiskeri-task-force” med deltagelse

repræsentanter for relevante interesseorganisationer, både erhvervet og regioner og kommuner.

Den danske regering arbejder også helt generelt for, at vi passer på vores miljø, og at vi fortsat

har et bæredygtigt fiskeri i overensstemmelse med målsætningen i EU's fælles fiskeripolitik.

Fisk kender jo ikke til nationale grænser. Derfor skal vi også blive ved med at samarbejde med

vores nabolande om en miljømæssig bæredygtig forvaltning af vores fælles ressourcer i de fælles

farvande.

Det er vigtigt, at vi ikke smider det gode samarbejde og de positive resultater, som samarbejdet

har ledt til, over bord og igen øger vores fiskeri, mere end fiskebestandene kan klare. For så

bliver vi alle tabere på lang sigt.

Det glædede mig derfor at høre positive signaler fra britisk side på høringen i januar om, at

Storbritannien fortsat vil forfølge målet om et bæredygtigt fiskeri, og at vi skal fortsætte det

gode samarbejde herom til alles bedste. Jeg hørte også den britiske ambassadør sige, at der

kunne forventes fortsat at være adgang til britisk farvand for EU-fiskere.

Men vi må jo vente en rum tid endnu for at se, om og i hvilket omfang disse udsagn bliver til

virkelighed.

Lad mig afslutningsvist opsummere:

Det er en vigtig prioritet for regeringen at opretholde de danske fiskeres fiskerimuligheder, og

at danske fiskere fortsat har fuld adgang til at fiske i britisk farvand. Det er vores udgangspunkt,

når vi spiller ind i EU27’s forberedelser til forhandlingerne om den politiske erklæring

vedrørende det fremtidige forhold.

Det er ligeledes vigtigt, at vi fortsætter det gode samarbejde om at passe på de fælles

fiskebestande i vores farvande. Det er også et punkt, vi lægger vægt på fra dansk side.

Jeg er optimist, og jeg overbevist om, at vi nok skal nå en samlet god løsning, som både de

tilbageværende EU-lande og Storbritannien vil være tilfreds med.

Tak.