Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1872754_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 503 (MOF alm. del) stillet 2.marts 2018
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 503
”Kan ministeren bekræfte, at et projekt med fokus på opdræt af snæbel er blevet standset i 2016, og
såfremt det er tilfældet redegøre for, hvilke konsekvenser det vil have for den stærkt truede
snæbelbestand i Danmark, at projektet er blevet standset?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
"Miljøstyrelsen iværksatte i 2016 et mindre pilotopdræt af snæbel i samarbejde med DTU Aqua og
Danmarks Center for Vildlaks, Skjern. Tre snæbelhunner og et antal snæbelhanner blev indfanget i
Vidåen. Fiskene blev strøget for rogn og mælk ved åen og genudsat umiddelbart efter. Ynglen fra
pilotopdrættet blev derefter udsat i Ribe Å primo april 2017. Pilotprojektet havde til formål at afprøve
mulighederne for opdræt af snæbel, og resultaterne var umiddelbart positive.
Der har ikke været igangsat eller været konkrete planer om yderligere projekter med fokus på opdræt
af snæbel.
Miljøstyrelsen vil i 2018 øge overvågningsindsatsen for snæbel og vil på den baggrund vurdere, om der
er behov for supplerende initiativer, herunder om det vil være relevant at igangsætte et egentligt
udsætningsprogram.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk