Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 27-03-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1802106
Dok. nr.: 566796
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 2. marts 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 500 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 500:
”Hvad kan ministrene oplyse om konsekvenserne af at forbyde anvendelsen af azol-for-
bindelser i hhv. landbruget, industrien og i sundhedsvæsenet. Ministrene bedes herun-
der oplyse:
• Hvad koster azol-resistens i sundhedsvæsenet årligt og kan azol-midler erstattes med
andre midler i sundhedsvæsenet?
• Hvad koster azol-resistens landbruget årligt, og kan azol-midler erstattes med andre
midler og metoder i landbruget? Hvad er landbrugets nettogevinst ved at bruge azol-
midler, andre kemiske stoffer eller pesticidfri svampebekæmpelse?
• Kan resistensproblemet i landbruget løses og forebygges ved bindende IPM-virkemid-
ler?
• Hvad koster azol-resistens samfundet årligt?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Statens Serum Institut og
Lægemiddelstyrelsen.
For så vidt angår de behandlingsmæssige konsekvenser ved at forbyde anvendelse af
azoler i sundhedsvæsenet, oplyser Statens Serum Institut følgende, som jeg henhol-
der mig til:
”Såfremt azollægemidler forbydes i sundhedsvæsenet, vil det fratage såvel kronisk
syge patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom, tidligere tuberkulose, medfødte lun-
gesygdomme og andre immunsygdomme) samt patienter med akut invasiv infektion
(fx patienter efter knoglemarvstransplantation, alvorlig indlæggelseskrævende influ-
enza, og lungetransplanterede patienter) muligheden for behandlingen med første-
valgspræparat (voriconazol). De to øvrige muligheder er mindre effektive og for den
ene af disse to desuden behæftet med betydelige bivirkninger i form af nyretoksicitet.
I runde tal er effekten af behandlingerne ca. 70 % for voriconazol (førstevalget), 60-
65% for ambisome, og ca. 50 % for echinocandin. Echinocandin er således signifikant
mindre effektivt, men ugiftigt. Begge alternativer kan kun gives i en blodåre i mod-
sætning til voriconazol, der også kan gives som tabletter, hvilket bl.a. tillader tidligere
udskrivelse og mindre risiko for sygehuserhvervede infektioner. Dertil kommer, at pri-
sen på alternativerne er markant højere.
Statens Serum Institut har ikke mulighed for at opgøre udgifterne til azolresistens i
sundhedsvæsenet, da vi bl.a. ikke kender det samlede antal infektioner. Den alterna-
tive, dyrere, medicin og længere indlæggelsestid mv. er dog alle parametre, der fører
til øget udgifter for sundhedsvæsenet”.