Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1874009_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 27-03-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1802106
Dok. nr.: 566796
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 2. marts 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 500 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 500:
”Hvad kan ministrene oplyse om konsekvenserne af at forbyde anvendelsen af azol-for-
bindelser i hhv. landbruget, industrien og i sundhedsvæsenet. Ministrene bedes herun-
der oplyse:
• Hvad koster azol-resistens i sundhedsvæsenet årligt og kan azol-midler erstattes med
andre midler i sundhedsvæsenet?
• Hvad koster azol-resistens landbruget årligt, og kan azol-midler erstattes med andre
midler og metoder i landbruget? Hvad er landbrugets nettogevinst ved at bruge azol-
midler, andre kemiske stoffer eller pesticidfri svampebekæmpelse?
• Kan resistensproblemet i landbruget løses og forebygges ved bindende IPM-virkemid-
ler?
• Hvad koster azol-resistens samfundet årligt?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Statens Serum Institut og
Lægemiddelstyrelsen.
For så vidt angår de behandlingsmæssige konsekvenser ved at forbyde anvendelse af
azoler i sundhedsvæsenet, oplyser Statens Serum Institut følgende, som jeg henhol-
der mig til:
”Såfremt azollægemidler forbydes i sundhedsvæsenet, vil det fratage såvel kronisk
syge patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom, tidligere tuberkulose, medfødte lun-
gesygdomme og andre immunsygdomme) samt patienter med akut invasiv infektion
(fx patienter efter knoglemarvstransplantation, alvorlig indlæggelseskrævende influ-
enza, og lungetransplanterede patienter) muligheden for behandlingen med første-
valgspræparat (voriconazol). De to øvrige muligheder er mindre effektive og for den
ene af disse to desuden behæftet med betydelige bivirkninger i form af nyretoksicitet.
I runde tal er effekten af behandlingerne ca. 70 % for voriconazol (førstevalget), 60-
65% for ambisome, og ca. 50 % for echinocandin. Echinocandin er således signifikant
mindre effektivt, men ugiftigt. Begge alternativer kan kun gives i en blodåre i mod-
sætning til voriconazol, der også kan gives som tabletter, hvilket bl.a. tillader tidligere
udskrivelse og mindre risiko for sygehuserhvervede infektioner. Dertil kommer, at pri-
sen på alternativerne er markant højere.
Statens Serum Institut har ikke mulighed for at opgøre udgifterne til azolresistens i
sundhedsvæsenet, da vi bl.a. ikke kender det samlede antal infektioner. Den alterna-
tive, dyrere, medicin og længere indlæggelsestid mv. er dog alle parametre, der fører
til øget udgifter for sundhedsvæsenet”.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om alternativerne til azol-midler i landbrug, industri og i sundhedsvæsenet, til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
I øvrigt oplyser Lægemiddelstyrelsen følgende:
”Forhandling eller udlevering af et lægemiddel kræver, at lægemidlet er godkendt ved
en markedsføringstilladelse udstedt af enten Lægemiddelstyrelsen eller EU-Kommissi-
onen. En markedsføringstilladelse udstedes som udgangspunkt, hvis forholdet mel-
lem fordele og risici ved lægemidlet er gunstigt. Ved afvejning af forholdet mellem
fordele og risici ved et lægemiddel vurderes lægemidlets positive terapeutiske virknin-
ger i forhold til risici forbundet med lægemidlets kvalitet, sikkerhed og virkning. Hvis
azol-forbindelser forbydes i sundhedsvæsenet, vil det ikke få konsekvenser for mar-
kedsføringstilladelserne til lægemidlerne, medmindre det kan påvises, at kriterierne
for udstedelse af markedsføringstilladelserne ikke længere er til stede.
Hvis en markedsføringstilladelse er udstedt af EU-Kommissionen gennem den centrale
godkendelsesprocedure eller af Lægemiddelstyrelsen gennem en af EU’s decentrale
godkendelsesprocedurer, vil Lægemiddelstyrelsen ikke uden videre kunne tilbage-
trække markedsføringstilladelserne uden støtte fra Kommissionen og de øvrige EU
lande.
Hvis azolforbindelser forbydes i sundhedsvæsenet, således at berørte lægemidler ikke
længere kan sælges eller udleveres, bør det sikres, at forbuddet ikke udgør en ulovlig
handelshindring for de øvrige medlemsstater”.
./.
Afslutningsvist vil jeg gerne henvise til miljø- og fødevareministerens besvarelse af
samme spørgsmål samt min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 561, hvor jeg ori-
enterer om, at Statens Serum Institut allerede medio 2018 påbegynder etableringen
af en national human overvågning af azolresistens i svampe. Denne overvågning vil
tilvejebringe et bedre overblik over infektioner med azolresistente svampe.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Lisa Bugge-Toft
Side 2