MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om alternativerne til azol-midler i landbrug, industri og i sundhedsvæsenet, til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Dato: 27-03-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPLBT

Sagsnr.: 1802106

Dok. nr.: 566796

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 2. marts 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 500 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 500:

”Hvad kan ministrene oplyse om konsekvenserne af at forbyde anvendelsen af azol-for-

bindelser i hhv. landbruget, industrien og i sundhedsvæsenet. Ministrene bedes herun-

der oplyse:

• Hvad koster azol-resistens i sundhedsvæsenet årligt og kan azol-midler erstattes med

andre midler i sundhedsvæsenet?

• Hvad koster azol-resistens landbruget årligt, og kan azol-midler erstattes med andre

midler og metoder i landbruget? Hvad er landbrugets nettogevinst ved at bruge azol-

midler, andre kemiske stoffer eller pesticidfri svampebekæmpelse?

• Kan resistensproblemet i landbruget løses og forebygges ved bindende IPM-virkemid-

ler?

• Hvad koster azol-resistens samfundet årligt?”

Svar:

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Statens Serum Institut og

Lægemiddelstyrelsen.

For så vidt angår de behandlingsmæssige konsekvenser ved at forbyde anvendelse af

azoler i sundhedsvæsenet, oplyser Statens Serum Institut følgende, som jeg henhol-

der mig til:

”Såfremt azollægemidler forbydes i sundhedsvæsenet, vil det fratage såvel kronisk

syge patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom, tidligere tuberkulose, medfødte lun-

gesygdomme og andre immunsygdomme) samt patienter med akut invasiv infektion

(fx patienter efter knoglemarvstransplantation, alvorlig indlæggelseskrævende influ-

enza, og lungetransplanterede patienter) muligheden for behandlingen med første-

valgspræparat (voriconazol). De to øvrige muligheder er mindre effektive og for den

ene af disse to desuden behæftet med betydelige bivirkninger i form af nyretoksicitet.

I runde tal er effekten af behandlingerne ca. 70 % for voriconazol (førstevalget), 60-

65% for ambisome, og ca. 50 % for echinocandin. Echinocandin er således signifikant

mindre effektivt, men ugiftigt. Begge alternativer kan kun gives i en blodåre i mod-

sætning til voriconazol, der også kan gives som tabletter, hvilket bl.a. tillader tidligere

udskrivelse og mindre risiko for sygehuserhvervede infektioner. Dertil kommer, at pri-

sen på alternativerne er markant højere.

Statens Serum Institut har ikke mulighed for at opgøre udgifterne til azolresistens i

sundhedsvæsenet, da vi bl.a. ikke kender det samlede antal infektioner. Den alterna-

tive, dyrere, medicin og længere indlæggelsestid mv. er dog alle parametre, der fører

til øget udgifter for sundhedsvæsenet”.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om alternativerne til azol-midler i landbrug, industri og i sundhedsvæsenet, til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren

I øvrigt oplyser Lægemiddelstyrelsen følgende:

”Forhandling eller udlevering af et lægemiddel kræver, at lægemidlet er godkendt ved

en markedsføringstilladelse udstedt af enten Lægemiddelstyrelsen eller EU-Kommissi-

onen. En markedsføringstilladelse udstedes som udgangspunkt, hvis forholdet mel-

lem fordele og risici ved lægemidlet er gunstigt. Ved afvejning af forholdet mellem

fordele og risici ved et lægemiddel vurderes lægemidlets positive terapeutiske virknin-

ger i forhold til risici forbundet med lægemidlets kvalitet, sikkerhed og virkning. Hvis

azol-forbindelser forbydes i sundhedsvæsenet, vil det ikke få konsekvenser for mar-

kedsføringstilladelserne til lægemidlerne, medmindre det kan påvises, at kriterierne

for udstedelse af markedsføringstilladelserne ikke længere er til stede.

Hvis en markedsføringstilladelse er udstedt af EU-Kommissionen gennem den centrale

godkendelsesprocedure eller af Lægemiddelstyrelsen gennem en af EU’s decentrale

godkendelsesprocedurer, vil Lægemiddelstyrelsen ikke uden videre kunne tilbage-

trække markedsføringstilladelserne uden støtte fra Kommissionen og de øvrige EU

lande.

Hvis azolforbindelser forbydes i sundhedsvæsenet, således at berørte lægemidler ikke

længere kan sælges eller udleveres, bør det sikres, at forbuddet ikke udgør en ulovlig

handelshindring for de øvrige medlemsstater”.

./.

Afslutningsvist vil jeg gerne henvise til miljø- og fødevareministerens besvarelse af

samme spørgsmål samt min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 561, hvor jeg ori-

enterer om, at Statens Serum Institut allerede medio 2018 påbegynder etableringen

af en national human overvågning af azolresistens i svampe. Denne overvågning vil

tilvejebringe et bedre overblik over infektioner med azolresistente svampe.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Lisa Bugge-Toft

Side 2