MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om alternativerne til azol-midler i landbrug, industri og i sundhedsvæsenet, til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT – BILAG TIL ALM DEL SPM 502

Pesticider og Biocider

Alternativer til azol-midler i landbruget baseret på bidrag fra

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Baggrund

Kemiske alternativer til Azolerne

I tabel 1 er listet de afgrøder og sygdomme, som normalt bekæmpes med løsninger, hvor azoler indgår.

Azolerne bruges enten alene, i blanding med andre azoler eller i blanding med aktivstoffer med anden

virkemekanisme. På grund af azolernes brede profil og relativt lave risiko for resistens udvikling

bruges godkendte SDHI’er altid i blanding med azoler. Dette vil betyde, at et forbud mod azoler

samtidig vil betyde, at SDHI’erne ikke er til rådighed, jf. de nuværende godkendelser.

Strobilurinerne er den vigtigste alternative kemi-gruppe til azolerne – især når det gælder bekæmpelse

af rust-sygdomme. Da der er udbredte problemer med resistens hos strobilurinerne – er denne

gruppe midler dog ikke et reelt alternativ til mange sygdomme og ensidig anvendelse vil formodentlig

fremprovokere flere resistensproblemer. For at opnå effekter på niveau med azolerne på f.eks. rust vil

det betyde, at der skal sprøjtes flere gange pr sæson – da langtidsvirkningen af strobilurinerne er

kortere end for azolerne. En generel lavere effekt i marken gælder også for folpet og mancozeb til

bekæmpelse af septoriabekæmpelse i hvede.

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om alternativerne til azol-midler i landbrug, industri og i sundhedsvæsenet, til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren

Tabel 1: Liste med kemiske alternativer til azolerne i de store afgrøder.

Afgrøde

Skadegørere

Alternative midler

hvor azoler ikke

indgår

Folpet

Mancozeb

Pyraclostrobin

Azoxystrobin

(proquinazid)

Metrafenon

Pyriofenon

Ingen

Pyraclostrobin

Azoxystrobin

Folpet

Metrafenon

Pyriofenon

Ingen

Metrafenon

Pyriofenon

Pyraclostrobin

Azoxystrobin

pyraclostrobin

Folpet

Pyraclostrobin

Azoxystrobin

Boscalid

Azoxystrobin

Boscalid

Ingen

Svovl

Azoxystrobin

Ingen

Azoxystrobin

Pyraclostrobin

Azoxystrobin

Boscalid

pyraclostrobin

Pyraclostrobin

Azoxystrobin

Resistens problemer med strobiluriner

og muligvis også med boscalid

kommentar

Hvede

Septoria

Multi-site produkter med moderat

effekt. Godkendte SDHI’er indgår kun i

blandinger med azoler

Rust sygdomme

Meldug

Godkendt i 2017 på dispensation

Metrafenon og pyriofenon virker meget

svagt pga resistens.

Hvedebladplet

Byg

Aksfusarium

Bygbladplet

Skoldplet

bygrust

Folpet har kun lav til moderata effekt

Meldug

Ramularia

Rug/Triticale/havre

Meldug

Rust

Hvedebrunplet

Skoldplet

Raps

Havrebladplet

Knoldbægersvamp

Skulpesvamp

Phoma

Lysbladplet

Roer

Meldug

Rust

Ramularia

Meldug

Rust

Bladplet

Alternaria

Resistensproblemer med strobiluriner

og lave til moderate effekter fra folpet

Resistensudvikling til SDHI konstateret

frøgræs

Kartofler

Majs

Hestebønner

Øjeplet

Majsbladplet

Rust, chokoladeplet,

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om alternativerne til azol-midler i landbrug, industri og i sundhedsvæsenet, til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren

hestebønnebladplet

Æbler, pærer

Æbleskurv

Boscalid

Pyraclostrobin

Dithianon

Svovl

Pyrimethanil

Alternative mikrobiologiske løsninger

I de seneste år har der været afprøvet en række forskellige mikrobiologiske løsninger (BCA’er) til

bekæmpelse af bl.a. sygdomme i korn og kartofler. Midlerne består bl.a. af Bacillus subtilis (Serenade)

og Clonostachys rosea (Reise & Jørgensen 2016, Jensen et al 2016). Selvom der er stigende interesse

for disse midler ikke mindste fra den kemiske industri mangler der stadig et væsentligt

udviklingsforløb, før disse midler kan ses, som erstatning til de kemiske løsninger i de store

landbrugsafgrøder. De nuværende løsninger peger i retning af at disse midler i bedste fald kan ses,

som et supplement til de kemiske løsninger. BCA midler er mere følsomme over for vejr og timing og

giver store variationer i opnåede effekter. En mere optimal anvendelse kræver bedre viden om hvilke

forhold der er gunstige for deres effekter og de nuværende studier peger på der vil være behov for flere

sprøjtninger pr sæson målt i forhold til det vi kender til i dag.

Ikke-kemiske alternativer til azolerne

Flere tiltag kan medvirke til at mindske tabene som følge af svampesygdomme i landbruget.

Påvirkning af sædskiftet

En række svampesygdomme er luftbårne (bl.a. meldug, rust, Septoria) og ikke knyttet specifikt til

sædskiftet. Andre plantepatogene svampe er knyttet til forfrugten og overlever typisk på stubrester

eller i jorden. For sidstnævnte gruppe er sædskiftet af væsentlig betydning for epidemiudviklingen og

dermed behovet for sprøjtning. Det gælder f.eks. knoldbægersvamp i raps, hvedebladplet og fusarium

i hvede, bygbladplet og skoldplet i byg, kartoffelskimmel og alternaria i kartofler.

Som følge af det store hvedeareal gælder specifikt for septoria, at mængden af ascosporer, der spredes i

efteråret er så stor og omfattende, at det aktuelle sædskifte ikke har betydning for smitterisikoen. En

reduktion i den høje mængde ascosporer vil formodentlig kræve en meget stor nedgang i

vinterhvedearealet.

Et varieret sædskifte, hvor der indgår forskellige kornafgrøder og bredbladede afgrøder vil resultere i

mindre sygdomstryk og et mindre behov for fungicidanvendelse. Jordbehandling spiller en væsentlig

rolle for, hvor stort et problem et begrænset sædskifte er. Kombinationen af reduceret jordbehandling

og ensidigt sædskifte øger specifikt risikoen for flere sygdomme.

Påvirkning af sortsvalg og andre kulturtekniske elementer

For at mindske problemerne med sygdomme er det i nogle afgrøder muligt at vælge sorter med god

eller nogen grad af resistens over for de vigtigste sygdomme. Dyrkning af sygdomsresistente sorter i

korn kan medvirke til at reducere fungicidbehovet med 25-50% afhængig af sygdom og afgrøde

(Jørgensen et al 2017). Landmænd vælger som udgangspunkt at dyrke de højtydende sorter, disse

sorter er ikke altid de mest resistente.

De vigtigste kornafgrøder karakteriseres årligt for sygdomsmodtagelighed baseret på

observationsparcellerne placeret på tværs af landet (Tystoftefonden, www.sortinfo). En god og

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om alternativerne til azol-midler i landbrug, industri og i sundhedsvæsenet, til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren

langtidsholdbar sortsresistens kender vi fra Mlo resistens hos byg. Denne resistens har stort set

elimineret behovet for meldugbekæmpelse i danske vårbygsorter. Der er dog mange andre eksempler

på, at svampe med tiden kan tilpasse sig til resistente sorter, hvor resistensen således mister deres

effekt. Det kender man f.eks. fra meldug, gulrust og hvedegråplet (septoria) i hvede (Singh et al. 2017).

Det er derfor vigtigt, at der løbende arbejdes intensivt med forædling af nye sorter, som kan erstatte

gamle ”slidte” sorter. Inden for en række af vores vigtige sygdomme er der ikke kendskab til god

sygdomsresistens i sorterne. Det gælder f.eks. knoldbægersvamp i raps.

Sortsblandinger er et andet tiltag, som der arbejdes med som mulighed for at mindske

sygdomsudviklingen og som man forventer også kan medvire til at stabiliserer sorternes resistens

(Gigot et al 2013). Foreløbige undersøgelser peger på, at dyrkning af sortsblandinger kan være med til

at mindske behovet, men det er stadig for tidligt at sige, hvor store sygdomsreduktionerne vil være.

Med vores nuværende viden om sortsblandinger forventes i bedste fald en reduktion i antallet af

sprøjtninger i hvede fra 2-3 til 0-2 behandlinger.

En række andre kulturtiltag, som sen såning af vintersæd, en forøgelse af udsædsmængden samt

justering af gødningsmængden kan være af betydning for angrebsgraden af visse sygdomme.

Kulturtekniske tiltag er især relevante med henblik på at forebygge opformering af kraftige angreb.

Forskellige tiltag virker dog forskelligt på forskellige sygdomme, så et tiltag kan reducere angrebet for

en specifik sygdom, men samtidig øge den for en anden (Jørgensen et al 2014). Meget høje mængder af

N tildelt på én gang vil ofte øge risikoen for angreb af bl.a. meldug. Hvis tildeling sker af flere gange og

inden for de normale danske normer ses sjældent et øget behov for fungicidindsats. Kulturtekniske

tiltag vil ofte skulle kombineres med andre tiltag for at have en tilfredsstillende effekt.