Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1873094_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 500 (MOF alm. del) stillet den 2. marts
2018 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 500
”Hvad kan ministrene oplyse om konsekvenserne af at forbyde anvendelsen af azol-forbindelser i hhv.
landbruget, industrien og i sundhedsvæsenet. Ministrene bedes herunder oplyse:
• Hvad koster azol-resistens i sundhedsvæsenet årligt og kan azol-midler erstattes med andre midler i
sundhedsvæsenet?
• Hvad koster azol-resistens landbruget årligt, og kan azol-midler erstattes med andre midler og
metoder i landbruget? Hvad er landbrugets nettogevinst ved at bruge azol-midler, andre kemiske
stoffer eller pesticidfri svampebekæmpelse?
• Kan resistensproblemet i landbruget løses og forebygges ved bindende IPM-virkemidler?
• Hvad koster azol-resistens samfundet årligt?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har indhentet følgende input fra Institut for
Agroøkologi, Aarhus Universitet, (AGRO):
”Landbrugets omkostninger forbundet med azol-resistens alternative midler
Der er kun 4 typer af fungicider til rådighed i de store landbrugsafgrøder. Azoler, Succinate
DeHydrogenase Inhititorer (SDHI’er), strobiluriner og multi-site midler. For nogle anvendelser, f.eks.
bekæmpelse af gulrust, findes der alternativer til azolerne, men for mange svampe findes der ikke
alternativer, som effektmæssigt er på niveau med azolerne. Der henvises i øvrigt til besvarelse af MOF
alm. del spm. 495.
Baseret på forsøgsdata over en årrække er det opgjort, hvilket udbyttetab svampesygdomme kan
forårsage. Ud fra den nuværende dyrkningspraksis vil et totalt fungicidfrit scenarie koste ca.1.2
milliarder DKK. Med udgangspunkt i dette tab er det skønnet hvilket tab, der kan tilskrives, at
azolerne ikke er til rådighed. Nettotabene i specifikke afgrøder vil svinge mellem 0 og 4.000 kr./ha, det
vil afhænge af mulighederne for alternativer, som gennemgået i bilaget til svar på MOF alm. del spm.
502. De højeste tab forventes i stivelseskartofler, sukkerroer og frøgræs. Ganget op på de samlede
landbrugsareal giver et forbud mod azoler et potentielt nettotab af størrelsesordenen 680 mio. kr. per
år, når omkostningerne til svampemidler og udbringning er trukket fra. Anvendelsen af azoler
forhindrer således i dag ca. halvdelen af det potentielle tab som følge af plantesygdomme. Der tages i
beregningen udgangspunkt i nuværende afgrøder, og der er dermed ikke indregnet øget brug af
resistente sorter.
En væsentlig årsag til jordbrugerens anvendelse af fungicider er at sikre imod store udbytteudsving.
Ud over de beregnede tab bidrager svampebekæmpeles også til en forbedring af kvaliteten af
./.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om konsekvenserne af at forbyde anvendelsen af azol-forbindelser i henholdsvis landbruget, industrien og i sundhedsvæsenet m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
produkterne, f.eks. forbedret sortering i maltbyg, en bedre foderværdi af hvede og byg, mm.
Manglende sygdomsbekæmpelse kan desuden give større udvaskning af næringsstoffer, fordi
sygdomsvækkede planter optager færre næringsstoffer end sunde planter. Landmænd gøder og
behandler en afgrøde med henblik på at producere et forventet udbytte på f.eks. 10 tons/ha. Hvis man
så på grund af sygdomme kun høster 8 tons/ha – vil dette tab øge risikoen for udvaskning af kvælstof.
IPM tiltag
Det er vanskeligt at indføre bindende tiltag på IPM området, da der skal tages højde for en række
konsekvenser både i forhold til andre miljømæssige problemer og de erhvervsøkonomiske
konsekvenser ved tiltagene. Men der er en række tiltag, som de enkelte landmand konkret kan
anvende for at mindske risikoen for resistens.
Et varieret sædskifte, hvor der indgår forskellige kornafgrøder og bredbladede afgrøder, vil resultere i
mindre sygdomstryk, når det gælder visse sygdomme. En række svampesygdomme er imidlertid
luftbårne (bl.a. meldug, rust og septoria) og ikke knyttet specifikt til sædskiftet. Jordbehandling spiller
en væsentlig rolle for, hvor stort et problem, et begrænset sædskifte giver. Kombinationen af reduceret
jordbehandling og et ensidigt sædskifte øger risikoen for angreb af adskillige sygdomme.
For at mindske problemerne med sygdomme er det i nogle afgrøder muligt at vælge sorter eller
sortsblandinger med god eller nogen grad af resistens over for de vigtigste sygdomme. Dyrkning af
sygdomsresistente sorter i korn kan medvirke til at reducere behovet for svampemidler med 25-50 %
afhængig af sygdom og afgrøde.
En række andre dyrkningsmæssige tiltag som sen såning af vintersæd og justering af
gødningsmængden kan være af betydning for angrebsgraden af visse sygdomme. Dyrkningsmæssige
tiltag er især relevante med henblik på at forebygge opformering af kraftige angreb. Forskellige tiltag
virker dog forskelligt på forskellige sygdomme, så et tiltag kan reducere angrebet af en sygdom men
samtidig øge angrebet af en anden. Dyrkningsmæssige tiltag vil ofte skulle kombineres med andre
tiltag for at have en tilfredsstillende reducerende effekt på de vigtigste svampesygdomme.
Som det fremgår af ovenstående, vil en række dyrkningsmæssige tiltag, som også er nogle af de IPM
virkemidler, en landmand kan gøre brug af, kunne mindske problemerne med svampesygdomme men
ikke forhindre udbyttetab. Dette understøttes også af erfaringerne fra økologisk dyrkning, hvor man
ikke har adgang til effektive svampemidler. Når det handler om bekæmpelse af svampesygdomme er
udnyttelse af sortsresistens uden tvivl det vigtigste redskab. Sortresistens er dog en dynamisk
størrelse, da sorter typiske bliver mere modtagelige over tid, og planteforædlerne skal derfor hele tiden
finde nye resistensgener. Og ikke alle sygdomme kan bekæmpes vha. sortsresistens. F.eks. findes pt.
ikke sorter med god resistens i mod de vigtigste sygdomme i raps.”
./.
Der henvises i øvrigt til sundhedsministerens besvarelse.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2