Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1873096_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 499 (MOF alm. del) stillet den 2. marts
2018 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 499
”Ministrene bedes redegøre for de biologiske konsekvenser af azol-belastningen af jord, luft og vand,
herunder for konsekvensen af ændringerne i gensammensætningen i populationerne af svampe og
andre organismer for biodiversiteten. Ministrene bedes herunder besvare følgende spørgsmål:
• I hvilke biokemiske processer forekommer azoler naturligt?
• Hvor længe vil azol-forbindelser og deres nedbrydningsprodukter kunne forekomme på marken og i
grundvandet efter anvendelsen er stoppet?
• Hvor længe vil azol-resistente svampe eksistere på marken og i naturen efter ophør af
brugen/tilførsel af azol-midler?
• Hvilken indvirkning har azol-midler på andre organismer end svampe?
• Kan anvendelsen af azol-midler være en medvirkende årsag til nedgang i antallet af bestøvere, f.eks.
bier?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Der er indikationer på naturlig dannelse af 1,2,4-triazol i jord, men der savnes viden om emnet. Der er
nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal samle den eksisterende viden og komme med forslag
til, hvilken viden vi mangler, hvor dette kan indgå. Der er desuden generelt behov for mere forskning,
og Miljøstyrelsen vil derfor tage problemstillingen med i programmet for
bekæmpelsesmiddelforskning efter sommerferien.
Azoler har generelt en lang halveringstid i jord, men de godkendte azoler i Danmark overholder alle de
danske vurderingsprincipper, som krævet at halveringstiden er under 180 dage i jorden. Dette betyder,
at det tager under 180 dage for halvdelen af stoffet at blive nedbrudt. En halveringstid på 180 dage
svarer til, at det vil tage 598 dage, før 90 % af stoffet er nedbrudt i jord. Det betyder, at azolerne kan
være til stede i noget tid efter de er anvendt, men efter maksimalt 1 år og 7-8 måneder vil der kun være
10 % tilbage i jorden.
Aspergillus fumigatus
findes naturligt i miljøet (jorden) og der vil altid være en naturlig forekomst af
disse svampe, uanset om de er resistente overfor azol-midler eller ej. Der findes ingen metoder, der
umiddelbart kan kvantificere hvor stor en andel af de naturligt forekommende svampe, der er
resistente overfor azol-midler.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om de biologiske konsekvenser af azol-belastningen af jord, luft og vand m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
Ved godkendelsen af azol-pesticider vurderes risikoen for ikke-mål organismer som eksempelvis fugle,
pattedyr og vandlevende organismer. En godkendelse kan kun gives, hvis der er vist sikker anvendelse
for ikke-mål organismer.
Som en del af risikovurderingen af pesticider vurderes risikoen for bier. For de godkendte azol-
pesticider er der en lav akut giftighed overfor bier, dog med undtagelse af aktivstoffet paclobutrazol,
der kun er godkendt til indendørs anvendelse i væksthuse og dermed sker der ikke en påvirkning af
bier.”
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2