Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1874021_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 27-03-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1802106
Dok. nr.: 566767
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 2. marts 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 498 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 498:
”Mi istre e bedes redegøre for kilder e til azol-forbindelser
i naturen, og hvordan
azol-resistente svampe kan havne i luftveje m.v. hos mennesker? Ministrene bedes i
den forbindelse besvare følgende spørgsmål:
• Hvilke aturlige eller uke dte kilder til udbredelse af azol-forbindelser
findes der,
og har de betydning for forekomsten af azol-resistente svampe?
• Fra hvilke kilder belastes luft, va d og jord ed azolforbi delser?
• Hvad er kilder e til azol-forbindelser,
der havner i kommunale renseanlæg?
• Hvor store æ gder azol-forbindelser
udbringes på markerne via spildevandsslam,
og bidrager dette til resiste
s?”.
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet om, hvordan azolresistente svampe kan havne i luftveje
hos mennesker, har jeg indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som oplyser:
”Aspergillus
arter er uhyre almindelige. De forekommer i jord, forrådnende plantedele,
luft, støv, vand, te, krydderier etc. og kan finde voksesteder næsten overalt. De frigør
myriader af små svampesporer (conidier), der dagligt inhaleres af mennesker uden nor-
malt at forvolde skade.
Aspergillus i hospitalsmiljøer, fx i ventilationssystemer eller i byggestøv ved ombygnin-
ger, kan dog føre til infektion og udbrud blandt udsatte patientgrupper.
Aspergillus smitter ikke mellem mennesker, infektionen opstår fordi en modtagelig per-
son indånder Aspergillus sporer. Særligt udsatte er patienter efter knoglemarvstrans-
plantation, hvor risiko for infektion er 0,5-15%, alvorlig indlæggelseskrævende influ-
enza, og lungetransplanterede patienter med en risiko på 3-16%. Her vil man ofte be-
teg e i fektio e so ”akut i vasiv” og hos disse patie ter er vorico azol førstevalg.
Men også patienter med visse lungesygdomme (kronisk obstruktiv lungesygdom, tidli-
gere tuberkulose, medfødte lungesygdomme og andre immunsygdomme) er i risiko.
Her vokser svampen langsomt og mere begrænset
man kan også tale om kronisk lo-
kaliserede infektioner i lungen. Hos disse patienter (der oftest ikke er indlagt) er itraca-
nazol førstevalgsbehandling, mens posaconazol, voriconazol og isavucanazol er alter-
ativer”.
Hvad angår spørgsmålet om, hvilke naturlige eller ukendte kilder til udbredelsen af
azol-forbindelser der findes, har jeg indhentet følgende bidrag fra Statens Serum Insti-
tut, som her henholder mig til:
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 498: Spm. om kilderne til azol-forbindelser i naturen, og hvordan azol-resistente svampe kan havne i luftveje m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
”SSI forstår spørgs ålet således,
at der spørges ind til azolresistens, der stammer fra
brug i sundhedsvæsenet.
Det kan hertil oplyses, at Aspergillus ikke smitter mellem mennesker, og at der aldrig
er dokumenteret overført azol resistens A. fumigatus mellem danske patienter (i mod-
sætning til fx antibiotikaresistens). Derimod er det vist, at resistens kan opstå under
landvarig behandling med azoler i patienter med A. fumigatus. Disse resistensmekanis-
er adskiller sig fra de eka is er, a fi der i azolresiste te ” iljø” Aspergillus iso-
later”.
Resistens over for azoler kan altså enten opstå som følge af gentagen behandling eller
som følge af at have indåndet resistente svampesporer.
Afslutningsvist henviser jeg til miljø- og fødevareministerens besvarelse af samme
spørgsmål.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Lisa Bugge-Toft
Side 2