Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 498 (MOF alm. del) stillet den 2. marts
2018 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 498
”Ministrene bedes redegøre for kilderne til azol-forbindelser i naturen, og hvordan azol-resistente
svampe kan havne i luftveje m.v. hos mennesker? Ministrene bedes i den forbindelse besvare følgende
spørgsmål:
• Hvilke naturlige eller ukendte kilder til udbredelsen af azol-forbindelser findes der, og har de
betydning for forekomsten af azol-resistente svampe?
• Fra hvilke kilder belastes luft, vand og jord med azolforbindelser?
• Hvad er kilderne til azol-forbindelser, der havner i kommunale renseanlæg?
• Hvor store mængder azol-forbindelser udbringes på markerne via spildevandsslam, og bidrager dette
til resistens?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”De kendte kilder til azoler i naturen er:
Pesticider. Flere azoler er godkendt til anvendelse som pestcider i landbruget.
Biocider. Azoler er godkendt som biocider, f.eks. i træbeskyttelse.
Lægemidler. Lægemidler til behandling af svampeinfektioner indeholder azoler. Disse kan spores i
rensningsanlæg hvorfra de kan ende i miljøet.
Nitrifikationshæmmer. 1,2,4-triazol kan anvendes om nitrifikationshæmmer i landbruget.
Anvendelsen i Danmark vurderes at være lille.
Industrikemikalier. 1,2,4-triazol er et udbredt industrikemikalie og det kan ikke udelukkes at
anvendelsen kan føre til eksponering af miljøet.
Naturlig dannelse. Nogle studier indikerer. at der kan være en naturlig dannelse af 1,2,4-triazol.
Dette er dog ikke endegyldigt bevist.
For flere detaljer henvises til notat om mulige kilder til 1,2,4-triazol, der er oversendt til folketinget i
forbindelse med oversendelse af sammendrag af rapporten ”Varslingssystemet for udvaskning af
pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus på juli 2013–juni 2016” i december 2017.
Miljøstyrelsen er ikke bekendt med undersøgelser af forekomsten af azoler i danske rensningsanlæg.
Studier fra Kina og Schweiz har analyseret for forskellige azoler i rensningsanlæg. I begge studier blev
der fundet azoler fra lægemidler, og i studiet fra Schweiz også azoler fra biocider, i spildevandet.
Studierne viser, at stofferne fluconazol, der benyttes i medicin, og propiconazol og tebuconazol, der
benyttes i pesticider og biocider, ikke nedbrydes i rensningsanlægget og dermed kan det være til stede i
spildevandsslammet.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk