Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1873082_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 497 (MOF alm. del) stillet den 2. marts 2018
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 497
”Ministrene bedes redegøre hvor azol-forbindelser anvendes og hvordan de reguleres, og herunder
besvare følgende spørgsmål:
Til hvilke formål er azoler godkendt som henholdsvis biocid, pesticid, industrikemikalie og
lægemiddel? Er azoler godkendt til andre anvendelser end de nævnte? Findes der anvendelser,
hvor en godkendelse ikke er nødvendig? Hvor store mængder sælges per år indenfor de fire
kategorier? Er registreringen af azol-forbindelser og anvendelser i Produktregisteret fuldstændig?
Hvordan vurderes og reguleres mulig resistensvirkning, når der henholdsvis er tale om et biocid,
pesticid, industrikemikalie eller et lægemiddel? Hvordan sikres koordination mellem
reguleringerne, herunder risikovurdering baseret på udsættelse for azoler? Er reguleringen i
Danmark identisk med EU-lovgivningen? Hvordan er reguleringen udenfor EU og i forhold til
import af produkter til EU?
Hvordan reguleres udledning og emission af azol-forbindelser og deres nedbrydningsprodukter
til miljøet i Danmark og EU, herunder til overfladevand og grundvand?
Hvordan reguleres azol-forbindelser i forhold til indeklima i offentlige bygninger og i private
hjem?
Hvordan reguleres azol-forbindelser i forhold til arbejdsmiljø?
Til hvilke formål kan produkter indeholdende azoler købes frit af private uden recept eller øvrige
begrænsninger?
Hvilke internationale anbefalinger findes vedrørende resistens (f.eks. WHO eller FAO)?
Har Kommissionen udmeldt overvejelser med hensyn til fremtidig regulering af azoler?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Anvendelser
og solgte mængder
For biocider indgår azolerne propiconazol og tebuconazol i produkter, der i Danmark er godkendt til
træbeskyttelse. For begge aktivstoffer er anvendelsen for langt de fleste produkter til træbeskyttelse
mod blåsplint og træødelæggende svamp (blåsplint er en misfarvning af træet forårsaget af
skimmelsvampe). Nogle af produkterne, der er godkendt i Danmark, er desuden godkendt til
beskyttelse mod træødelæggende insekter og termitter samt ægte hussvamp og trænedbrydende
brunmuldsdannende svampe.
Desuden findes der azoler som konserveringsmidler (thiabendazol, oxazolodine (EDHO) og
tetramethylol acetyl (TMAD)), men disse er endnu ikke omfattet af godkendelsespligten i
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om, hvor azol-forbindelser anvendes og hvordan de reguleres m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
1873082_0002.png
Biocidforordningen, så det vides ikke, hvorvidt disse bruges i Danmark og i hvor store mængder, det
drejer sig om.
For pesticider er anvendelsen af de forskellige azoler, der indgår i godkendte produkter i Danmark,
angivet i tabel 1.
Tabel 1. Anvendelser af pesticider i Danmark.
Aktivstof
Anvendelser
Difenoconazol
Bejdsning af korn og bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler, korn,
sukkerroer, vinterraps, æbler, pærer, asparges, broccoli, blomkål, rosenkål,
hovedkål, grønkål, kinakål, peberrod, gulerod, pastinak, persillerod,
knoldselleri, salat, løg, porre, forårsløg, ærter (tørrede) samt agurk i drivhus
Epoxiconazol
Bekæmpelse af svampesygdomme i korn, frøgræs, majs og bederoer
Hymexazol
Metconazol
Paclobutrazol
Propiconazol
Prothioconazol
Tebuconazol
Imazalil (aka enilconazole)
Bejdsning af sukkerroefrø
Vækstregulering i vinterraps og til bekæmpelse af svampesygdomme i raps
og korn
Vækstregulering af pryd- og potteplanter i væksthus og til forøgelse af
blomster på potteplanter i væksthuse
Bekæmpelse af svampesygdomme i korn, roer, frøgræs og græsplæner
Bejdsning af korn og til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, raps og
majs
Bejdsning af korn og til bekæmpelse af svampesygdomme i roser, korn,
frøgræs, raps
Kontrol af svampeangreb i læggekartofler ved lagring og bejdsning af korn
For industrikemikalier dækker azol-forbindelser over et meget bredere spektrum af kemiske
forbindelser end de aktivstoffer, der anvendes som hhv. pesticider, biocider eller lægemidler. Der
kræves ikke forudgående godkendelser for industrikemikalier, med undtagelse for stoffer, der er
optaget på godkendelseslisten. Aktuelt er der ikke optaget azolforbindelser på godkendelseslisten, men
der er optaget azolforbindelser på kandidatlisten, som er første skridt, inden et stof kan optages på
godkendelseslisten.
En del azolforbindelser er registreret under REACH, og disse kan pt. anvendes uden godkendelse som
industrikemikalier.
Derudover er Climbazole (CAS nr. 38083-17-9) godkendt som konserveringsmiddel under
Forordningen om kosmetiske produkter (EF) 1223/2009. Climbazole anvendes i hårlotion, fodcreme,
ansigtscreme og skælshampoo.
./.
De solgte mængder af azoler for pesticider og biocider indgår i besvarelsen af alm del spørgsmål nr.
421. I den tidligere besvarelse var der angivet solgte mængder specifikt for azol-aktivstofferne
difenoconazol, epoxiconazol, metconazol, paclobutrazol, propiconazol, prothioconazol og tebuconazol
som bruges i landbruget og som biocider. Mængderne for stofferne hymexazol og imazalil (aka
enilconazol) var ikke medtaget, da de kun har været anvendt som bejdsemidler i industrielle
bejdseanlæg eller lagre. De medfører kun beskedne ændringer i de solgte mængder. De opdaterede
mængder er angivet her i Tabel 2.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om, hvor azol-forbindelser anvendes og hvordan de reguleres m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
1873082_0003.png
Tabel 2. Solgte mængder aktivstoffer for hhv. pesticider og biocider i årene 2013-2016
Azoler
Pesticid - kg aktivstof
2013
226.766
2014
192.895
2015
210.868
2016
204.811
Biocid - kg aktivstof
5.041
6.551
7.113
7.859
MST ligger ikke inde med oplysninger om, hvor store mængder, der sælges inden for
industrikemikalier. Der findes dog offentligt tilgængelige oplysninger om tonnagebånd for de enkelte
stoffer på ECHA’s hjemmeside (det drejer sig om ca. 420 forskellige stoffer hvoraf en andel kun
anvendes som proceskemikalier i produktion af andre stoffer, f.eks. pesticider).
./.
For andre anvendelser af azoler end de ovenfor nævnte henvises til svar på alm. del spm 498.
Der henvises i øvrigt til sundhedsministerens besvarelse vedrørende anvendelse af lægemidler, og til
beskæftigelsesministerens besvarelse vedrørende registrering i Produktregistret.
Vurdering og regulering af mulig resistensvirkning
Pesticider reguleres under Pesticidforordning (EU) 1107/2009, og kun mulig opbygning af resistens
overfor mål-organismer kræves vurderet. Hvis der er potentiel risiko for opbygning af resistens ved
anvendelse af pesticidprodukter, søges denne så vidt mulig forebygget ved at sætte restriktioner og
anbefalinger i brugsanvisningen. Alle pesticider, der markedsføres og anvendes i Danmark, skal have
en national godkendelse. I forhold til import af behandlede produkter/artikler er der ikke specifikke
restriktioner fastsat i pesticidforordningen. I forhold til spiselige produkter behandlet med pesticider
udenfor EU er der fastsatte maksimale restkoncentrationer for indhold af kemiske stoffer, mens der
for ikke spiselige produkter behandlet med pesticider udenfor EU ikke er fastsat grænser for indholdet.
F. eks. importeres potteplanter og afskårne blomster uden direkte krav til viden om, hvilke pesticider
de evt. er behandlet med i de lande, de kommer fra.
Biocider reguleres under Biocidforordning (EU) 528/2012 og mulig opbygning af resistens og
krydsresistens vurderes under effektivitetsvurderingen af aktivstoffet. Hvis der er potentiel risiko for
opbygning af resistens og krydsresistens ved anvendelse af biocidprodukter søges denne så vidt mulig
forebygget ved at sætte restriktioner og anbefalinger i brugsanvisningen. For behandlede artikler
importeret fra lande udenfor EU gælder, at de kun må indeholde aktivstoffer, som er godkendt eller
under vurdering under Biocidforordningen.
Kosmetiske produkter reguleres under Forordningen om kosmetiske produkter (EU) 1223/2009 og
indeholder en liste over stoffer, som kun må forekomme med fastsatte begrænsninger. Den eneste
azolforbindelse, Climbazole, er godkendt som konserveringsmiddel med specifikke grænseværdier for
indhold i hårlotion, fodcreme, ansigtscreme og skælshampoo.
Industrikemikalier reguleres under REACH forordningen (EU) 1907/2006 og omfatter alle kemiske
stoffer med vidt forskellig tilsigtet virkning, og lovgivningen indeholder ikke krav om vurdering af
resistensvirkning.
Da der i alle tilfælde er tale om EU forordninger er lovgivningen direkte gældende i Danmark. Der sker
i princippet ikke en direkte koordinering mellem de nævnte EU forordninger bortset fra, at REACH
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om, hvor azol-forbindelser anvendes og hvordan de reguleres m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
forordningen og CLP forordningen giver mulighed for at gå på tværs af Pesticidforordningen og
Biocidforordningen, særligt ved en samlet stofvurdering og ved klassifikation af kemiske stoffer.
I forhold til vurdering og regulering af mulig resistensvirkning for lægemidler henvises til besvarelse af
sundhedsministeren.
Regulering af udledning og emission
For anvendelsen af azoler som pesticider reguleres udledningen til miljøet som en del af
godkendelsesordningen. Både ved godkendelsen af aktivstofferne i EU og efterfølgende ved
godkendelse af produkterne i Danmark skal der udføres modelberegninger af de forventede
koncentrationer i jord, grundvand og overfladevand. For jord og overfladevand holdes de forventede
koncentrationer op imod de relevante effektkoncentrationer for jordlevende organismer og
vandorganismer, så det sikres, at der ikke er risiko for uacceptable effekter på disse organismer ved en
korrekt anvendelse af azolerne. For grundvand skal de beregnede koncentrationer for både
aktivstofferne og for metabolitten 1,2,4-triazol være under grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter i
både EU og Danmark, før der kan gives en godkendelse.
For anvendelsen af azoler som biocider foretages der i forbindelse med godkendelse af aktivstoffer
samt for godkendelse af produkter en konkret risikovurdering for alle miljøer, hvortil der sker en
udledning, og godkendelse gives kun, hvis der ikke er risiko for uacceptable effekter.
Træbeskyttelsesmidler indeholdende azol-svampemidler anvendes udendørs, og stofferne kan nå
jorden og vandmiljøet ved selve påføringen af træbeskyttelsesmidlet samt ved udvaskning af det
behandlede træ når det udsættes for regn.
Det er industriens ansvar at sikre, at eventuel udledning/emission i forbindelse med produktion og
anvendelse af industrikemikalier ikke medfører en risiko for mennesker eller miljøet. Kun for udvalgte
stoffer sker der en stofvurdering under REACH.
Regulering af azol-forbindelser i forhold til indeklima i offentlige bygninger og i private hjem
Der henvises til bidrag fra transport-, bygge og boligministeren.
Regulering af azol-forbindelser i forhold til arbejdsmiljø
Der henvises til bidrag fra beskæftigelsesministeren
Privates køb af azoler uden recept eller øvrige begrænsninger
Der er godkendt træbeskyttelsesmidler til privat anvendelse, der indeholder propiconazol og/eller
tebuconazol. Der kan også være brugt tebuconazol og/eller propiconazol til konservering af
byggematerialer og industriprodukter, som kan købes af private brugere.
Pesticider indeholdende tebuconazol til bekæmpelse af svampesygdomme i roser kan købes af ikke-
professionelle brugere uden sprøjtecertifikat dog med den begrænsning, at det ikke kan købes via
selvbetjening i butikkerne.
Det vides ikke, om der sælges kosmetik med konserveringsmidlet climbazol i Danmark.
./.
Der henvises i øvrigt til sundhedsministerens besvarelse.
./.
./.
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om, hvor azol-forbindelser anvendes og hvordan de reguleres m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
1873082_0005.png
Internationale anbefalinger vedrørende resistens
I en rapport fra 2013
1
fra EU-agenturet European Center for Disease Control (ECDC), som vurderer
azol-resistens, konkluderes det, at selv om der er akkumulerende beviser for en miljømæssig
oprindelse af azol-resistens i
Aspergillus fumigatus,
skal denne sammenhæng stadig bevises. Det er
uklart, hvilke eksponeringer der repræsenterer de vigtigste drivkræfter for resistensudvikling i
Aspergillus
spp. For at forstå epidemiologi og oprindelse af azol-resistente
A. fumigatus
svampe i
Europa anbefales det i rapporten:
at indsamle gode og pålidelige data fra EU vedrørende
A. fumigatus
resistens i
patientpopulationen og miljøet
at identificere årsagen eller kilderne til udviklingen af azol-resistens både i kliniske omgivelser
og i miljøet.
Overvejelser udmeldt fra Kommissionen med hensyn til fremtidig regulering af azoler
Miljøstyrelsen kender ikke til specifik udmelding fra EU Kommissionen om fremtidig regulering af
azoler i forbindelse med hypotesen om potentiel risiko for krydsresistens mellem azol-pesticider og
azol-lægemidler. Derimod har Miljøstyrelsen den 15. februar 2018 sendt en forespørgsel til de andre
EU-lande for at indhente viden om deres erfaring og kendskab til problemstillingen.
Miljøstyrelsen vil rejse problemstillingen over for EU Kommissionen, så det kan tages med, når de
relevante stoffer skal revurderes i EU inden for de næste år og evt. i Kommissionens REFIT af
pesticidforordningen, hvis der er behov for en specifik hjemmel for at tage hensyn til krydsresistens i
EU-godkendelserne og/eller de nationale godkendelser, jf. besvarelse af alm. del spm 419."
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
1
https://ecdc.europa.eu/sites/portal/files/media/en/publications/Publications/risk-assessment-
impact-environmental-usage-of-triazoles-on-Aspergillus-spp-resistance-to-medical-triazoles.pdf
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om, hvor azol-forbindelser anvendes og hvordan de reguleres m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
1873082_0006.png
Beskæftigelsesministeriets bidrag til brug for
miljø- og fødevareministerens besvarelse af MOF-
spørgsmål nr. 497 (alm. del) om kemikalier til
svampebekæmpelse
Spørgsmål nr. 497:
Ministrene bedes redegøre hvor azol-forbindelser anvendes og hvordan de reguleres, og herunder
besvare følgende spørgsmål:
• Til hvilke formål er azoler godkendt som henholdvis biocid, pesticid, industrikemikalie og
lægemiddel? Er azoler godkendt til andre anvendelser end de nævnte? Findes der anvendelser, hvor en
godkendelse ikke er nødvendig? Hvor store mængder sælges per år indenfor de fire kategorier? Er
registreringen af azol-forbindelser og anvendelser i Produktregisteret fuldstændig?
• Hvordan vurderes og reguleres mulig resistensvirkning, når der henholdsvis er tale om et biocid,
pesticid, industrikemikalie eller et lægemiddel? Hvordan sikres koordination mellem reguleringerne,
herunder risikovurdering baseret på udsættelse for azoler? Er reguleringen i Danmark identisk med
EU-lovgivningen? Hvordan er reguleringen udenfor EU og i forhold til import af produkter til EU?
• Hvordan reguleres udledning og emission af azol-forbindelser og deres nedbrydningsprodukter til
miljøet i Danmark og EU, herunder til overfladevand og grundvand?
• Hvordan reguleres azol-forbindelser i forhold til indeklima i offentlige bygninger og i private hjem?
• Hvordan reguleres azol-forbindelser i forhold til arbejdsmiljø? • Til hvilke formål kan produkter
indeholdende azoler købes frit af private uden recept eller øvrige begrænsninger?
• Hvilke internationale anbefalinger findes vedrørende resistens (f.eks. WHO eller FAO)?
• Har Kommissionen udmeldt overvejelser med hensyn til fremtidig regulering af azoler?
Beskæftigelsesministeriets bidrag:
Beskæftigelsesministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:
”Produktregistret modtager anmeldelser af farlige kemiske produkter og stoffer, som anvendes
professionelt i mængder over 100 kg. Det er virksomhedernes ansvar at sørge for at anmelde deres
produkter til Produktregistret. Der føres ikke løbende kontrol med, om alle produkter er blevet
anmeldt til Produktregistret, men der laves stikprøver på, om anmeldelserne er korrekte.
I forhold til arbejdsmiljø er azol-forbindelser reguleret i bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015
om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Azol-
forbindelser dækker over en række forskellige stoffer, som kan have hver sin særregulering i
bekendtgørelsens bilag 1. Stofferne vurderes ikke at udgøre et arbejdsmiljøproblem, så længe
arbejdsmiljøreglerne overholdes.”
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om, hvor azol-forbindelser anvendes og hvordan de reguleres m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
1873082_0007.png
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bidrag til MOF
spørgsmål 497 om regulering af azol-forbindelser i
bygningsreglementet
Miljø- og Fødevareministeriet har som led i besvarelsen af MOF spørgsmål 497 bedt om bidrag til
besvarelsen af nedenstående underspørgsmål (MOF alm. del) omkring resistente svampe i indeklimaet
og azol-forbindelser i bygningsreglementet.
Vedr. underspørgsmål til spørgsmål nr. 497:
Hvordan reguleres azol-forbindelser i forhold til indeklima i offentlige bygninger og i private hjem?
Svar
Transport, Bygnings- og Boligministeriet har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, som oplyser, at bygningsreglementet ikke regulerer azol-forbindelser.
7