Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 561
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1801529
Dok. nr.: 546527
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 561 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 561:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at dødeligheden for de patienter i Danmark, der har den
resistente variant af Aspergillus Fumigatus, ikke vil stige?”
Svar:
Med finansloven for 2018 prioriterede regeringen at styrke indsatsen mod antibiotika-
resistens, herunder overvågningen af nye resistensformer på Statens Serum Institut
med i alt 48 mio. kr. fra 2018-2021 og fremefter med 16 mio. kr. årligt. Som følge af
den aktuelle udvikling i azolresistente Aspergillus Fumigatus svampe opprioriterer Sta-
tens Serum Institut dette område inden for rammerne af denne bevilling.
Allerede medio 2018 påbegynder Statens Serum Institut etableringen af en national
human overvågning af azolresistens i svampe, hvortil der i 2018 prioriteres 0,9 mio. kr.
og efterfølgende 1,5 mio. kr. årligt. Etableringen af en national human overvågning af
azolresistens i svampe vil tilvejebringe et bedre overblik over infektioner med azolre-
sistente Aspergillus svampe, herunder resistensformer og udbredelse samt gøre det
muligt at følge udviklingen.
Derudover blev der den 2. marts 2018 afholdt møde mellem Statens Serum Institut,
Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, hvor problemstillingen blev drøftet. På baggrund
heraf blev det besluttet at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. skal
kigge på den eksisterende viden på området, og om der er områder, hvor der er behov
for mere viden, så vi har et godt grundlag for at vurdere, om der er behov for at iværk-
sætte yderligere tværministerielle initiativer på området.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Lisa Bugge-Toft