Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1873072_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 496 (MOF alm. del) stillet den 2. marts
2018 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 496
Ministrene bedes redegøre for status for forskning i resistens, og herunder besvare følgende
spørgsmål:
• Hvilken forskning findes der om en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug
af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet? Findes der dansk forskning, og hvilke lande,
udover Holland, er længst fremme?
• Miljøstyrelsen har finansieret en rapport om resistensproblemer i dansk landbrug udarbejdet af
Dansk Planteværn. Har miljøstyrelsen diskuteret en mulig sammenhæng mellem landbrugets og
industriens forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet med Dansk Planteværn?
• Hvilke undersøgelser om resistensproblemer er i øvrigt foretaget/finansieret af regeringen?
• Har regeringen kendskab til undersøgelser af resistensproblem finansieret af
interesseorganisationer?
• Hvilke undersøgelser er der foretaget af forekomsten af resistente svampe i indeklimaet, og hvad
viser de i givet fald?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Forskning om en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug af azol-midler og
resistente svampe i sundhedsvæsenet
Miljøstyrelsen har ikke kendt til hypotesen om potentiel risiko for krydsresistens mellem azol-
pesticider og azol-lægemidler før sidst i januar 2018. Selvom Institut for Agroøkologi har været i
kontakt med Statens Seruminstitut, har de ikke ment, at der var grundlag for at tage det op i forhold til
Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har efterfølgende indsamlet eksisterende viden på området. Der findes
valide studier fra f.eks. UK, Nederlandene, Spanien, Østrig, Schweitz og Danmark. I Danmark har
Maiken Avling Arendrup (Statens SerumInstitut) blandt andre forsket indenfor området. Nedenfor er
angivet nogle af de nyeste og mest relevante videnskabelige publikationer vedrørende azol-resistens i
Aspergillus fumigatus:
Astvad
KMT, Jensen RH, Hassan TM, Mathiasen EG, Thomsen GM, Pedersen UG
et al.,
First
detection of TR46/Y121F/T289A and TR34L98H alterations in
Aspergillus fumigatus
isolates from
azole-naïve patients in Denmark despite negative findings in the environment.
Antmicrob Agent
Chemother
58:5096–5101
(2014).
Gisi
U, Assessment of selection and resistance risk for demethylation inhibitor fungicides in
Aspergillus fumigatus
in agriculture and medicine: a critical review.
PestManag Sci
70:352–364
(2014).
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om status for forskning i resistens i azol-midlerne m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
1873072_0002.png
Hollomon
d. Does agricultural use of azole fungicides contribute to resistance in the human
pathogen Aspergillus fumigatus.
Pest Manag Sci
2017;
73:
1987–1993.
Mortensen
KL, Jensen RH, Johansen HK, Skov M, Pressler T, Howard SJ, Leatherbarrow H,
Mellado E, Arendrup MC. 2011. Aspergillus species and other molds in respiratory samples from
patients with cystic fibrosis: a laboratory-based study with focus on
Aspergillus fumigatus
azole
resistance. J. Clin. Microbiol.
49:2243–2251.
http://dx.doi.org/10.1128 /JCM.00213-11.
Mortensen
KL, Mellado E, Lass-Flörl C, Rodriguez-Tudela JL, Johansen HK, Arendrup MC. 2010.
Environmental study of azole-resistant
Aspergillus fumigatus
and other aspergilli in Austria,
Denmark, and Spain. Antimicrob. Agents Chemother.
54:4545–4549.
http://dx.doi.org/10.1128
/AAC.00692-10.
Snelders
E, Camps SMT, Karawajczyk A, Schaftenaar G, Kema GHJ, van der Lee HA
et al.,
Triazole
fungicides can induce cross-resistance to medical triazoles in
Aspergillus fumigatus. PLoS One
7:e31801
(2012).
Stensvold
CR, Jørgensen LN, Arendrup MC. 2012. Azole-resistant invasive aspergillosis: relationship
to agriculture. Curr. Fungal Infect. Rep.
6:178–191.
http://dx.doi.org/10.1007/s12281-012-0097-7.
Verweij
PE, Chowdhary A, Melchers WJG and Meis J, Azole resistance in
Aspergillus fumigatus:
can
we retain the clinical use of mold-active antifungal azoles?
Clin Infect Dis
62:362–368
(2016).
Rapport om resistensproblemer i dansk landbrug udarbejdet af Dansk Planteværn
Miljøstyrelsen har sammen med Dansk Planteværn finansieret et projekt gennemført af DCA, Aarhus
Universitet - Flakkebjerg, som efterfølgende har publiceret rapporten ’Etablering af en status for
forekomst af herbicidresistens i Danmark’. Rapporten blev offentliggjort i oktober 2016 og beskæftiger
sig alene med ukrudtsmidler og ikke med svampemidler, herunder azoler. I tillæg til dette arbejde har
Miljøstyrelsen fået udarbejdet ”Notat om status for udvikling i ukrudt, svampe og skadedyrs resistens
overfor pesticider” dette notat er blevet opdateret i januar 2016 og i oktober 2017 af DCA. Der er ikke
her diskuteret, hvilke mulige sammenhænge der kan være mellem landbrugets forbrug (og/eller
industriens forbrug) af azol-midler og resistente svampe hos syge mennesker. Der har heller ikke i
anden sammenhæng været diskuteret en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens
forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet med Dansk Planteværn. Der henvises
til besvarelsen af MOF alm. del. 494 omkring information af interessenter.
Hvilke undersøgelser om resistensproblemer er i øvrigt foretaget/finansieret af regeringen
Der er i forbindelse med Pesticidstrategi 2017 – 2021 bestilt en rapport hos DCA om ”Virkemidler mod
pesticidresistens”, som blev leveret i 2017. Denne rapport beskriver bl.a. status vedr. udviklingen af
plantesygdommes udvikling af resistens mod azol-svampemidler hos de plantepatogene
svampesygdomme, men der er ikke anført noget om resistens i forbindelse med svampeangreb hos
mennesker.
Institut for Agroøkologi har sammen med Statens Seruminstitut udarbejdet en artikel ”Azole-Resistant
Invasive Aspergillosis: Relationship to Agriculture” i 2012. De anbefaler yderligere studier og
fortsætter samarbejdet omkring indsamling af prøver for at identificere azolresistente Aspergillus
fumigatus i miljøet.
Regeringens kendskab til undersøgelser af resistensproblem finansieret af interesseorganisationer
Miljøstyrelsen har ikke kendskab til sådanne undersøgelser.
Undersøgelser af forekomsten af resistente svampe i indeklimaet
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om status for forskning i resistens i azol-midlerne m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
./.
For så vidt angår måling eller undersøgelser af resistente skimmelsvampe i indeklimaet henvises der til
svar fra transport-, bygnings- og boligministeren.”
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om status for forskning i resistens i azol-midlerne m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
1873072_0004.png
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bidrag til MOF
spørgsmål 496 om undersøgelser af resistente svampe i
indeklima
Miljø- og Fødevareministeriet har som led i besvarelsen af MOF spørgsmål 496 bedt om bidrag til
besvarelsen af nedenstående underspørgsmål (MOF alm. del) omkring resistente svampe i indeklimaet
og azol-forbindelser i bygningsreglementet.
Vedr. underspørgsmål til spørgsmål 496
Hvilke undersøgelser er der foretaget af forekomsten af resistente svampe i indeklimaet, og hvad viser
de i givet fald?
Svar
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, som oplyser følgende:
’’Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i byggeloven. Udover de
administrative bestemmelser, der gælder for et byggearbejde, regulerer bygningsreglementet en række
tekniske emner, som dækker de nødvendige forudsætninger for et sikkert og sundt byggeri, herunder
f.eks. krav om brandsikring og ventilation.
Kravene i bygningsreglementet bidrager til at undgå svampevækst i bygninger ved at sikre, at
svampene har dårlige vækstbetingelser. Det betyder i praksis, at fugt reguleres. Det betyder bl.a., at der
stilles krav om at:
undgå kuldebroer i klimaskærmen med henblik på at hindre kondens i konstruktionerne
etablering af fald af gulv i vådrum med henblik på at sikre, at der ikke forekommer kontinuert
opfugtede områder
etablering af udluftning i køkkener med henblik på at bortventilere fugt fra boligen.
Bygningsreglementet indeholder ikke specifikke krav vedrørende forekomsten af resistente svampe i
indeklimaet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er derfor heller ikke bekendt med, om der er foretaget
undersøgelser af resistente svampe i indeklimaet i bygninger.”
4