Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 27-03-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1802106
Dok. nr.: 566658
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 2. marts 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 495 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 495:
”Vil i istre e redegøre for udvikli ge af resiste s og a ve delse af azol-midlerne,
og herunder besvare følgende spørgsmål:
• Er der et
tidsmæssigt sammenfald mellem resistensudviklingen mod svampe og æn-
dringer i afgrødevalg, såtidspunkt, sædskifter m.v., som kan medvirke til at forklare
den øgede forekomst af azol-resistens i landbruget? Hvad viser erfaringerne fra andre
lande, som er gået over til flere vinterafgrøder tidligere end Danmark?
• Hvilke efterfølge de ”ge eratio sskift” har der været foretaget elle aktivstoffer i
henholdsvis landbruget, i industrien og i anvendt medicin efter resistens mod de først
anvendte azol-midler har gjort
disse i effektive?”.
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet, har jeg indhentet følgende bidrag fra Statens Serum In-
stitut, som jeg henholder mig til:
”Der
er ikke systematisk national overvågning af A. fumigatus infektioner i sundheds-
væsenet, da Statens Serum Institut udelukkende har oplysninger for de analyser, som
primært regionerne (Klinisk Mikrobiologiske afdelinger)
–
mod betaling - har indsendt
til undersøgelse, herunder resistensbestemmelse. Regionerne har løbende hjemtaget
disse analyser, og prøveantallet varierer derfor fra år til år med et faldende antal in-
den for de senere år.
I forhold til de prøver som SSI har modtaget, er der konstateret stigende azol resi-
stens. Overordnet fandtes resistent A. fumigatus hos 2,9 % af patienterne (16/658) i
perioden 2010-2013, mod 4,8 % (31/664) i perioden 2014-2017. Prøvetallet er som
nævnt varierende i perioden, ligesom indsendelserne ikke nødvendigvis er repræsen-
tative for alle regionerne, hvorfor tallene skal læses med disse forbehold.
I Danmark anvendes voriconazole som førstevalgsbehandling, da dette middel er det
mest effektive (effektrate omkring 70 % mod 50-60 % for de to alternativer (echino-
candin og amphotericin B). Behandlingen skiftes, hvis der påvises resistens.
I Holland, hvor man har en resistensrate på 13%, er førstevalgsbehandlingen ændret
til e ko i atio s eha dli g af azol og e a de stofklasse e hi o a di ”.
./.
Som jeg ligeledes orienterede om i min besvarelse MOF alm. del spm. 494 og SUU
alm. del spm. 561, prioriterede regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen om fi-
nansloven for 2018 at styrke indsatsen mod antibiotikaresistens på Statens Serumin-
stitut med i alt 48 mio. kr. frem mod 2021 og efterfølgende med 16 mio. kr. årligt.