Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1873052_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 495 (MOF alm. del) stillet den 2. marts 2018
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 495
”Vil ministrene redegøre for udviklingen af resistens og anvendelsen af azol-midlerne, og herunder
besvare følgende spørgsmål:
• Er der et tidsmæssigt sammenfald mellem resistensudviklingen mod svampe og ændringer i
afgrødevalg, såtidspunkt, sædskifter m.v., som kan medvirke til at forklare den øgede forekomst af
azol-resistens i landbruget? Hvad viser erfaringerne fra andre lande, som er gået over til flere
vinterafgrøder tidligere end Danmark?
• Hvilke efterfølgende ”generationsskift” har der været foretaget mellem aktivstoffer i henholdsvis
landbruget, i industrien og i anvendt medicin efter resistens mod de først anvendte azol-midler har
gjort disse ineffektive?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som har indhentet følgende input fra Institut for
Agroøkologi, Aarhus Universitet, (AGRO) fsa. pesticider og været i dialog med Teknologisk Institut fsa.
biocider. Spørgsmålet om generationsskifte er ikke relevant for industrikemikalier, da de ikke har til
formål at bekæmpe skadegørere, hvorfor der ikke er en tilsvarende resistensproblematik.
Den restende del af spørgsmålet henvises til sundhedsministerens besvarelse.
”Resistensudvikling mod svampe og ændringer i afgrødevalg m.v i landbruget
Azol-svampemidlerne har været godkendt siden begyndelsen af 1980’erne og har således været
almindeligt anvendt i kornafgrøder i over 35 år. Udvikling af resistens over for azolerne er ikke et nyt
fænomen. Resistens har været kendt siden 1980’erne, men udvikling af nye og mere effektive azoler
har delvist kunnet kompensere for denne udvikling, således at azoler stadig er den vigtigste fungicid-
gruppe.
I de seneste 5 år er der dog set stigende problemer med resistens, og især faldende effekt over for
septoria-svampen er bekymrende, da septoria er den mest tabsgivende sygdom i hvede. Flere
vækstsæsoner med fugtige forhold, som øger risikoen for septoria, samt en doserings-stigning hos
azolerne som følge af den faldende effekt har medvirket til et øget forbrug af azoler i de senere år. I
visse tilfælde, hvis det ikke er muligt at bekæmpe Aksfusarium svampen, kan det give øget risiko for
toksiner i kornet, hvis der ikke kan bekæmpes med azoler.
Dansk sædskifte adskiller sig ikke nævneværdigt fra vores nabolandes, f.eks. Tyskland og
Storbritannien, som har tilsvarende klimaforhold. Vores nabolande har generelt et større forbrug af
svampemidler i kornafgrøder end det, vi kender fra Danmark. To til tre gange så stor en indsats med
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om udviklingen af resistens og anvendelsen af azol-midlerne m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
svampemidler er ikke ualmindeligt. I udlandet er der generelt væsentligt flere midler til rådighed at
veksle i mellem, men man anvender ligesom Danmark azoler som en vigtig blandingspartner til andre
midler. Situationen omkring azolresistens hos septoria varierer betydeligt på tværs af Europa. Den er
ikke direkte knyttet til sædskiftet eller såtidspunktet. De største problemer med resistens hos septoria
finder man i lande med et stort sygdomstryk og det mest intensive sprøjtemønster - f.eks. Irland,
vestlige del af England og Skotland.
Generationsskift
Der er ikke sket et ”generationsskift” i anvendelsen af svampemidler i landbruget siden
resistensudviklingen har taget til. Der er kun fire typer af svampemidler til rådighed: Azoler, Succinate
DeHydrogenase Inhititorer (SDHI’er), strobiluriner og multi-site midler. Vedrørende septoria gælder,
at svampen i dag er resistent over for strobiluriner, og disse kan ikke længere bekæmpe svampen.
SDHI’erne er stadig effektive, og ved at blande med azoler mindsker man risikoen for resistens over for
denne gruppe. Multi-site midler giver kun moderat og ofte utilstrækkelig effekt og bruges derfor kun i
begrænset omfang.
I forhold til biocider anvendes azoler, primært propiconazol og tebuconazol, i en lang række produkter
til beskyttelse af træ mod trænedbrydende svampe og skimmelsvamp i hhv. trykimprægnering og
overfladebehandling (maling, olier, laserende produkter). Der er ikke noget, der antyder, at der er
udfaset stoffer som følge af resistens, i de mere end 30 år disse aktivstoffer har været anvendt som
træbeskyttelse. En mulig årsag kan være at azolerne ofte anvendes i kombination med andre
aktivstoffer med en anden virkemekanisme (f.eks. kobber og IPBC). Endvidere er den totale mængde
azoler anvendt i træbeskyttelse beskeden. Grunden til, at tidligere anvendte azoler, f.eks. azaconazol og
benzothiazol, ikke længere er på markedet, er ikke resistensproblemer, men skyldes primært
dokumentationskrav og økonomiske dispositioner hos producenterne. Ved udfasning af de behandlede
artikler (fx imprægneret træ eller maling) vil størstedelen gå til forbrænding, mens en mindre del vil
blive deponeret, hvilket yderligere reducerer risikoen for resistensopbygning.
I trykimprægneringsprodukter anvendes azolerne typisk i vandbaserede produkter sammen med
kobber. Det mest anvendte produkt til produktion af imprægneret træ i Danmark anvender således
propiconazol og tebuconazol i kombination med kobber. Der er også produkter på markedet, der ikke
indeholder azoler.
Der anvendes fortsat, dog i en meget begrænset mængde, opløsningsmiddelbaseret træbeskyttelse i
Danmark til vakuumimprægnering af træ til fremstilling af vinduer og døre. Her er aktivstofferne
enten azoler alene eller i kombination med IPBC.
Endelig findes det eneste kommercielle anlæg i verden til superkritisk imprægnering af træ i Danmark.
Her anvendes en kombination af IPBC, propiconazol og tebuconazol. Dette anlæg har været anvendt i
ca. 17 år.
Til overfladebehandling af træværk findes en lang række produkter på markedet i Danmark.
Hovedparten af disse er baseret på azoler, ofte i kombination med IPBC. Fælles for alle produkterne er,
at azoler sjældent anvendes alene, og altid i koncentrationer, hvor effekten er dokumenteret. Azolerne
er således ikke lige effektive mod alle trænedbrydende svampe. Det vurderes at de første azoler blev
introduceret i træbeskyttelsesprodukter i 1980´erne. Årsagen var et udbredt ønske og lovkrav i
Danmark om at udfase tributyltin. Det drejede sig bl.a. om azaconazol og benzozhiazol. I slutningen af
1980´erne blev propiconazol og tebuconazol introduceret til brug i træbeskyttelse. Andre azoler har
også været forsøgt anvendt, f.eks. prochloraz og chlorothalonil.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om udviklingen af resistens og anvendelsen af azol-midlerne m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
Der er ikke noget, der antyder at der er udfaset stoffer som følge af resistens. Det er mere en følge af
vanskeligheder ved blandingerne, pris og EU-lovgivning. Desuden er flere af de tidligere anvendte
azoler klassificerede i CLP forordningen med en mere skadelig toksikologisk profil end de i dag
godkendte.
I dossiererne for de tre azoler, der i dag er godkendt som aktivstoffer til brug som
træbeskyttelsesmidler i EU, cyproconazol, propiconazol og tebuconazol nævnes intet om
resistensproblemer ved anvendelse som træbeskyttelse. I dossieret for cyproconazol er en mere
uddybende begrundelse angivet for hvorfor resistens ikke anses for et problem.”
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
3