MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om, hvornår mistanken om resistente svampe i landbruget og i sundhedsvæsenet opstod m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Dato: 27-03-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPLBT

Sagsnr.: 1802106

Dok. nr.: 566133

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 2. marts 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 494 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 494:

”Vil i istre e redegøre for, hvor år ista ke o resiste te sva pe i la dbruget og i

sundhedsvæsenet opstod, og herunder besvare følgende spørgsmål:

• I hvilket la d og hvor år opstod de første ista ke o resiste sudvikli g od azol-

midler i svampe i landbruget hhv. sundhedsvæsenet, og hvem påpegede først en mulig

sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug af azol-midler og resistente

svampe i sundhedsvæsenet?

• Hvor år er e

ulig sa

e hæ g elle la dbrugets og i dustrie s forbrug af azol-

midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet første gang blevet adresseret i FN, EU

eller af en regering?

• Hvor år er styrelser e u der Miljø-

og Fødevareministeriet og Sundheds- og Ældremi-

nisteriet blevet bekendt med en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industri-

ens forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet, og hvornår har

denne viden nået departementerne i ministerierne og regeringen?

• Hvor år har la dbrugets og i dustrie s orga isatio er eller rådgivere korrespo deret

med styrelser, departementer eller ministre om en mulig sammenhæng mellem land-

brugets og industriens forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet?

• Har ECE, DTU, SEGES eller a dre faglige iljøer korrespo deret ed styrelser, departe-

menter eller ministre om en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens

forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet?

• Hvor år var der første

gang kontakt mellem regeringen/ministerier og interesseorgani-

sationer om en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug af azol-

midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet?

• Har regio er e, hospitaler, læger, su dhedsfaglige orga isationer

m.v. korresponderet

med styrelser, departementer eller ministre om en mulig sammenhæng mellem land-

brugets og industriens forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet?

• Hvor år var da ske y digheder første ga g i ko takt ed ude landske

myndigheder

om en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug af azol-midler og

resiste te sva pe i su dhedsvæse et?”.

Svar:

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som

på baggrund af dokumentgennemgang og hukommelse har udarbejdet en tidslinje,

der beskriver de tidsmæssige aspekter i relation til forskellige faglige interessenters

viden om en eventuel sammenhæng mellem brug af azol-midler i samfundet og resi-

stente svampe i sundhedsvæsenet, herunder hvornår Statens Serum Institut blev be-

kendt med problemstillingen. Statens Serum Institut oplyser endvidere, at Sundheds-

styrelsen er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af tidslinjen, som fremgår af

bilag 1.

./.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om, hvornår mistanken om resistente svampe i landbruget og i sundhedsvæsenet opstod m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår departementet og jeg som sundhedsmini-

ster er blevet bekendt med den viden, som Statens Serum Institut har haft om pro-

blemstillingen, vil jeg gerne understrege, at jeg som minister først er blevet bekendt

med problemstillingen i forbindelse med, at DR den 26. januar 2018 henvendte sig

vedrørende det indslag, der blev bragt i 21Søndag den 11. februar 2018.

Det samme gør sig gældende for departementet, da Statens Serum Institut ikke på

noget tidspunkt har rejst problemstillingen direkte over for departementet. De drøf-

telser, som Statens Serum Institut oplyser har fundet sted på møder i Det Nationale

Antibiotikaråd, har hverken haft skriftlig eller direkte karakter, da emnet blot er ble-

vet nævnt i forbindelse med rådets drøftelser af resistensproblemstillinger i bred for-

stand. Tilmed fremgår drøftelserne ikke af mødereferaterne, ligesom Statens Serum

Institut ikke erindrer, på hvilke møder problemstillingen er blevet nævnt. Ligeledes

forholder det sig med de noter, som departementet har modtaget fra EU-højniveau-

mødet om antibiotikaresistens den 23. november 2017. Det, at problemstillingen blev

nævnt på 5 linjer iblandt opremsning af en lang række andre problemstillinger, havde

ikke en karakter, der gav anledning til videre handling eller orientering på ministerni-

veau.

I lyset af at jeg først for nylig er blevet bekendt med problemstillingen, har jeg ikke

selv korresponderet med eksterne parter om sagen. Siden jeg og departementet blev

bekendt med problemstillingen, har departementet løbende korresponderet med

Miljø- og Fødevareministeriet. Dette for at kunne håndtere problemstillingen i et One

Health perspektiv, hvor vi anerkender, at der er behov for at se sundhed for menne-

sker og dyr samt hensynet til miljøet i en helhed.

./.

Jeg vil gerne understrege, at jeg tager hele resistensområdet meget alvorligt og, at

jeg sammen med regeringen har iværksat en række initiativer, som vil styrke vores

indsats på området. I juli 2017 lancerede jeg en national handlingsplan for antibiotika

til mennesker, som for første gang i dansk historie opstiller tre målbare mål for en re-

duktion i forbruget af antibiotika til mennesker frem mod udgangen af 2020. Hand-

lingsplanen udmønter den One Health strategi mod antibiotikaresistens, som miljø-

og fødevareministeren og jeg offentligjorde i samme måned. Derudover prioriterede

regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen om finansloven for 2018 at styrke indsat-

sen mod antibiotikaresistens på Statens Seruminstitut med i alt 48 mio. kr. frem mod

2021 og efterfølgende med 16 mio. kr. årligt. Midlerne skal bl.a. gå til at styrke over-

vågningen af infektioner med resistente bakterier, fremtidssikre infektionsberedska-

bet så vi også i fremtiden vil være i stand til at håndtere truslen fra antibiotikaresi-

stens samt overvåge nye resistensformer. For yderligere at styrke det danske bered-

skab overtager Københavns Universitet (KU) og SSI med virkning fra 2020 det veteri-

nære beredskab fra DTU, da KU og SSI blev tildelt opgaven som led i Miljø- og Fødeva-

reministeriets konkurrenceudsættelse af det forskningsbaserede veterinære myndig-

hedsberedskab i januar 2017. Dermed vil det i højere grad blive muligt at forudse og

forebygge infektioner hos mennesker.

Fordi regeringen sammen med Dansk Folkeparti for nyligt har afsat nye midler til ind-

satsen mod antibiotikaresistens på Statens Serum Institut er det, nu hvor jeg er ble-

vet bekendt med problemstillingen, allerede muligt at påbegynde etableringen af en

national human overvågning af azolresistens i svampe medio 2018. Derudover ned-

sætter jeg i samarbejde med miljø- og fødevareministeren en tværministeriel ar-

bejdsgruppe, som bl.a. skal kigge på den eksisterende viden på området, og om der

Side 2

./.

er områder, hvor der er behov for mere viden. Samlet set vil disse initiativer tilveje-

bringe mere viden og overblik over området, ligesom arbejdsgruppens arbejde vil

give os et grundlag for at vurdere, om der er behov for at iværksætte yderligere tvær-

ministerielle initiativer på området. For en nærmere beskrivelse af initiativerne henvi-

ser jeg til min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 561.

Afslutningsvist henviser jeg til miljø- og fødevareministerens besvarelse af samme

spørgsmål.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Lisa Bugge-Toft

Side 3