MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om, hvornår mistanken om resistente svampe i landbruget og i sundhedsvæsenet opstod m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 23. marts 2018

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 496 (MOF alm. del) stillet den 2. marts

2018 efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 496

Ministrene bedes redegøre for status for forskning i resistens, og herunder besvare følgende

spørgsmål:

• Hvilken forskning findes der om en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug

af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet? Findes der dansk forskning, og hvilke lande,

udover Holland, er længst fremme?

• Miljøstyrelsen har finansieret en rapport om resistensproblemer i dansk landbrug udarbejdet af

Dansk Planteværn. Har miljøstyrelsen diskuteret en mulig sammenhæng mellem landbrugets og

industriens forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet med Dansk Planteværn?

• Hvilke undersøgelser om resistensproblemer er i øvrigt foretaget/finansieret af regeringen?

• Har regeringen kendskab til undersøgelser af resistensproblem finansieret af

interesseorganisationer?

• Hvilke undersøgelser er der foretaget af forekomsten af resistente svampe i indeklimaet, og hvad

viser de i givet fald?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:

”Forskning om en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug af azol-midler og

resistente svampe i sundhedsvæsenet

Miljøstyrelsen har ikke kendt til hypotesen om potentiel risiko for krydsresistens mellem azol-

pesticider og azol-lægemidler før sidst i januar 2018. Selvom Institut for Agroøkologi har været i

kontakt med Statens Seruminstitut, har de ikke ment, at der var grundlag for at tage det op i forhold til

Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har efterfølgende indsamlet eksisterende viden på området. Der findes

valide studier fra f.eks. UK, Nederlandene, Spanien, Østrig, Schweitz og Danmark. I Danmark har

Maiken Avling Arendrup (Statens SerumInstitut) blandt andre forsket indenfor området. Nedenfor er

angivet nogle af de nyeste og mest relevante videnskabelige publikationer vedrørende azol-resistens i

Aspergillus fumigatus:

Astvad

KMT, Jensen RH, Hassan TM, Mathiasen EG, Thomsen GM, Pedersen UG

et al.,

First

detection of TR46/Y121F/T289A and TR34L98H alterations in

Aspergillus fumigatus

isolates from

azole-naïve patients in Denmark despite negative findings in the environment.

Antmicrob Agent

Chemother

58:5096–5101

(2014).

Gisi

U, Assessment of selection and resistance risk for demethylation inhibitor fungicides in

Aspergillus fumigatus

in agriculture and medicine: a critical review.

PestManag Sci

70:352–364

(2014).

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om, hvornår mistanken om resistente svampe i landbruget og i sundhedsvæsenet opstod m.m., til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren

Hollomon

d. Does agricultural use of azole fungicides contribute to resistance in the human

pathogen Aspergillus fumigatus.

Pest Manag Sci

2017;

73:

1987–1993.

Mortensen

KL, Jensen RH, Johansen HK, Skov M, Pressler T, Howard SJ, Leatherbarrow H,

Mellado E, Arendrup MC. 2011. Aspergillus species and other molds in respiratory samples from

patients with cystic fibrosis: a laboratory-based study with focus on

Aspergillus fumigatus

azole

resistance. J. Clin. Microbiol.

49:2243–2251.

http://dx.doi.org/10.1128 /JCM.00213-11.

Mortensen

KL, Mellado E, Lass-Flörl C, Rodriguez-Tudela JL, Johansen HK, Arendrup MC. 2010.

Environmental study of azole-resistant

Aspergillus fumigatus

and other aspergilli in Austria,

Denmark, and Spain. Antimicrob. Agents Chemother.

54:4545–4549.

http://dx.doi.org/10.1128

/AAC.00692-10.

Snelders

E, Camps SMT, Karawajczyk A, Schaftenaar G, Kema GHJ, van der Lee HA

et al.,

Triazole

fungicides can induce cross-resistance to medical triazoles in

Aspergillus fumigatus. PLoS One

7:e31801

(2012).

Stensvold

CR, Jørgensen LN, Arendrup MC. 2012. Azole-resistant invasive aspergillosis: relationship

to agriculture. Curr. Fungal Infect. Rep.

6:178–191.

http://dx.doi.org/10.1007/s12281-012-0097-7.

Verweij

PE, Chowdhary A, Melchers WJG and Meis J, Azole resistance in

Aspergillus fumigatus:

can

we retain the clinical use of mold-active antifungal azoles?

Clin Infect Dis

62:362–368

(2016).

Rapport om resistensproblemer i dansk landbrug udarbejdet af Dansk Planteværn

Miljøstyrelsen har sammen med Dansk Planteværn finansieret et projekt gennemført af DCA, Aarhus

Universitet - Flakkebjerg, som efterfølgende har publiceret rapporten ’Etablering af en status for

forekomst af herbicidresistens i Danmark’. Rapporten blev offentliggjort i oktober 2016 og beskæftiger

sig alene med ukrudtsmidler og ikke med svampemidler, herunder azoler. I tillæg til dette arbejde har

Miljøstyrelsen fået udarbejdet ”Notat om status for udvikling i ukrudt, svampe og skadedyrs resistens

overfor pesticider” dette notat er blevet opdateret i januar 2016 og i oktober 2017 af DCA. Der er ikke

her diskuteret, hvilke mulige sammenhænge der kan være mellem landbrugets forbrug (og/eller

industriens forbrug) af azol-midler og resistente svampe hos syge mennesker. Der har heller ikke i

anden sammenhæng været diskuteret en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens

forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet med Dansk Planteværn. Der henvises

til besvarelsen af MOF alm. del. 494 omkring information af interessenter.

Hvilke undersøgelser om resistensproblemer er i øvrigt foretaget/finansieret af regeringen

Der er i forbindelse med Pesticidstrategi 2017 – 2021 bestilt en rapport hos DCA om ”Virkemidler mod

pesticidresistens”, som blev leveret i 2017. Denne rapport beskriver bl.a. status vedr. udviklingen af

plantesygdommes udvikling af resistens mod azol-svampemidler hos de plantepatogene

svampesygdomme, men der er ikke anført noget om resistens i forbindelse med svampeangreb hos

mennesker.

Institut for Agroøkologi har sammen med Statens Seruminstitut udarbejdet en artikel ”Azole-Resistant

Invasive Aspergillosis: Relationship to Agriculture” i 2012. De anbefaler yderligere studier og

fortsætter samarbejdet omkring indsamling af prøver for at identificere azolresistente Aspergillus

fumigatus i miljøet.

Regeringens kendskab til undersøgelser af resistensproblem finansieret af interesseorganisationer

Miljøstyrelsen har ikke kendskab til sådanne undersøgelser.

Undersøgelser af forekomsten af resistente svampe i indeklimaet

./.

For så vidt angår måling eller undersøgelser af resistente skimmelsvampe i indeklimaet henvises der til

svar fra transport-, bygnings- og boligministeren.”

Esben Lunde Larsen

Mads Leth-Petersen

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bidrag til MOF

spørgsmål 496 om undersøgelser af resistente svampe i

indeklima

Miljø- og Fødevareministeriet har som led i besvarelsen af MOF spørgsmål 496 bedt om bidrag til

besvarelsen af nedenstående underspørgsmål (MOF alm. del) omkring resistente svampe i indeklimaet

og azol-forbindelser i bygningsreglementet.

Vedr. underspørgsmål til spørgsmål 496

Hvilke undersøgelser er der foretaget af forekomsten af resistente svampe i indeklimaet, og hvad viser

de i givet fald?

Svar

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen, som oplyser følgende:

’’Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i byggeloven. Udover de

administrative bestemmelser, der gælder for et byggearbejde, regulerer bygningsreglementet en række

tekniske emner, som dækker de nødvendige forudsætninger for et sikkert og sundt byggeri, herunder

f.eks. krav om brandsikring og ventilation.

Kravene i bygningsreglementet bidrager til at undgå svampevækst i bygninger ved at sikre, at

svampene har dårlige vækstbetingelser. Det betyder i praksis, at fugt reguleres. Det betyder bl.a., at der

stilles krav om at:



undgå kuldebroer i klimaskærmen med henblik på at hindre kondens i konstruktionerne



etablering af fald af gulv i vådrum med henblik på at sikre, at der ikke forekommer kontinuert

opfugtede områder



etablering af udluftning i køkkener med henblik på at bortventilere fugt fra boligen.

Bygningsreglementet indeholder ikke specifikke krav vedrørende forekomsten af resistente svampe i

indeklimaet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er derfor heller ikke bekendt med, om der er foretaget

undersøgelser af resistente svampe i indeklimaet i bygninger.”