Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1866650_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 474 (MOF alm. del) stillet 23. februar 2018
efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 474
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Fiskere frygter effekt af dumpning af Havneslam””bragt på
sn.dk den 19. februar 2018 (https://sn.dk/Kalundborg/Fiskerefrygter- effekt-af-dumpning-af-
havneslam/artikel/725456), herunder særligt kommentere det forhold, at der ikke er lavet en
undersøgelse af, hvad klapning af slam og andet materiale betyder for fiskebestanden?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Det er et grundlæggende princip i forbindelse med alle tilladelser til klapning, at ansøger
fyldestgørende skal godtgøre, at ansøgningen ikke vil have en væsentlig påvirkning på miljøet.
En klapning, hvor havbundssediment flyttes for at vedligeholde eller uddybe en havn eller en sejlrende
og dumpes på en klapplads, kan forårsage spild, så vandet bliver uklart i en periode, og betyde
forandringer af havbunden. Ansøger skal belyse begge effekter i ansøgningen, og dette skal
sammenholdes med viden om bunddyrs tolerance for tildækning, samt vandlevende organismers
tolerence overfor uklart vand. Der laves på denne måde en indirekte vurdering af den mulige
påvirkning på fiskenes livsbetingelser. Der gives kun klaptilladelse, når Miljøstyrelsen vurderer, at
effekterne af klapningen ikke vil medføre varig skade på dyre- og plantesamfund i havmiljøet.
Som led i Miljøstyrelsens tilsyn med effekterne af klapning undersøger Miljøstyrelsen udvalgte
klappladser. I 2016 gennemførte styrelsen således en undersøgelse af netop den klapplads, som
Kalundborg Havn ønsker at anvende i den konkrete sag. Baggrunden for tilsynet var, at der i 2015 var
gennemført klapning af en større mængde sediment på netop denne plads. Undersøgelsen omfattede
videooptagelser af havbunden, dybdeopmålinger og analyser af såvel sedimenttyper samt indholdet af
miljøfarlige stoffer. Konklusionen var, at havbunden stort set var uforandret i forhold til
sammenlignelig havbund udenfor klappladsens mulige påvirkningsområde.
Klapningen kan tillades i henhold til havmiljølovens kapitel 9, selvom det kan medføre midlertidige
påvirkninger for lokalområdets planter og dyr, herunder områdets fiskebestand.
En undersøgelse af en klapnings mulige direkte skade på fiskeriet er meget vanskelig at gennemføre og
vil kræve et indgående kendskab til forekomsten af fisk i området, samt til hvilke naturlige og
menneskeskabte forstyrrelser, der i øvrigt påvirker fiskebestanden helt lokalt. Fiskeriets egen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 474: MFU spm. om kommentar til artiklen Fiskere frygter effekt af dumpning af havneslam bragt på sn.dk den 19. februar 2018, til miljø- og fødevareministeren
påvirkninger af fiskebestanden kan således også have betydning. En sådan undersøgelse kræver viden
om disse faktorer i flere år før og efter den konkrete klapaktivitet, da påvirkningerne kan variere meget
fra år til år. Såvel tidsforbrug som omkostningerne til undersøgelsen vurderes ikke at være
proportional i forhold til de mulige erstatninger, undersøgelsen vil kunne fastlægge. Miljøstyrelsen
stiller derfor ikke krav om, at ansøger skal belyse midlertidig påvirkning af fiskebestande.
Til gengæld stilles der efter fiskerilovens § 78 krav om, at der er taget stilling til eller indledt
forhandlinger om spørgsmålet om erstatning mellem muligt berørte fiskere og dem, der ønsker
tilladelse til foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper mv. for fiskeriet, jf. fiskerilovens
§ 77. Det betyder, at der skal tages stilling til erstatningsspørgsmålet, hvis det ikke kan udelukkes, at
klapaktiviteten forringer fiskeriet. Samtidig er stillingtagen til erstatningsspørgsmålet efter
fiskerilovens § 79 en betingelse for udstedelse af klaptilladelse. Der stilles derfor, i de tilfælde hvor det
er relevant, vilkår i klaptilladelser om, at tilladelsen ikke kan udnyttes, før der er indledt forhandling
om erstatning. Der er således en praksis, der plejer at løse problemet med sameksistensen af fiskeri og
andre aktiviteter på havet. Hvis det ikke er muligt i mindelighed at opnå enighed om en erstatning, kan
fiskerne efter fiskerilovens § 80 begære, at der nedsættes et særligt nævn, der skal vurdere kravet om
erstatning. Hvis dette begæres som følge af en sag om klapning, er det Miljø- og Fødevareministeriet,
der skal nedsætte et sådan nævn.”
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
2