Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1872138_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 468 (MOF alm. del) stillet den 22. februar
2018 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 468
”Vil ministeren kommentere materialet fra Sønderjysk Landboforening om pesticidafgiftens negative
virkninger til brug ved deres foretræde for udvalget den 21/2-18, jf. MOF alm. del - bilag 276
(omtrykt)?”
Svar
I materialet fra Sønderjysk Landboforening fremgår følgende overordnede synspunkter om
pesticidafgiftens virkninger:
Afgiften er en stor økonomisk belastning for danske landmænd, især producenter af
specialafgrøder
Afgiften findes stort set ikke i vores nabolande, og afgiften er derfor stærkt
konkurrenceforvridende
Afgiften påvirker ikke vores (landmændenes) adfærd og giver derfor ikke de ønskede effekter på
miljø og sundhed
Afgiften er resistensfremmende
Afgiften virker som en ekstraskat, der pålægges landmænd
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Pesticidafgiften er baseret på midlernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Den differentierede
afgift skal sikre, at jordbrugerne i højere grad får et økonomisk incitament til at anvende de
sprøjtemidler, der belaster miljø- og/eller sundheden mindst. Et teknisk notat udarbejdet af
Københavns Universitet, IFRO, og Aarhus Universitet, AGRO, viser, at afgiften har haft den forventede
virkning ift. substitution og dermed forbrugsmønster.
Landmandens samlede udgift til afgiften afhænger af forbruget af pesticider, som varierer alt efter
hvilke afgrøder, der dyrkes. Specielt ved dyrkning af kartofler er der en relativ høj udgift til afgiften.
Det skyldes en kombination af en høj behandlingshyppighed og anvendelsen af pesticider med relativ
høj belastning i kartofler. I eksemplet givet af Sønderjysk Landboforening er der en udgift til afgiften
på ca. 40.000 kr. ved dyrkning af 35 ha med kartofler. Dette svarer til en afgift på ca. 1.150 kr. pr. ha.
Afgiften er det væsentligste virkemiddel til at opnå den politisk fastsatte målsætning om reduktion af
pesticidbelastningen. Miljø- og Fødevareministeriet har spurgt EU-Kommissionen, der oplyser, at der
så vidt EU-Kommissionen er orienteret, kun er indført afgifter på pesticider i Sverige, Frankrig
og Danmark og ikke i de øvrige medlemslande. I den kommende evaluering af pesticidafgiften, der
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Som om kommentar til materialet fra Sønderjysk Landboforening om pesticidafgiftens negative virkninger til brug ved deres foretræde for udvalget den 21/2-18, til miljø- og fødevareministeren
fremgår af aftale om pesticidstrategi 2017-2021, evalueres det, om den differentierede pesticidafgift
har ført til udflagning af relevante afgrøder, dvs. om afgiften har ført til, at arealet af de mest udsatte
afgrøder er reduceret i Danmark siden afgiftsomlægningen.
Som det fremgår af Bekæmpelsesmiddelstatistik 2016, har landmændene substitueret mere belastende
midler med mindre belastende midler for grupperne af ukrudtsmidler, insektmidler og
vækstreguleringsmidler siden afgiftsomlægningen i 2013, og afgiften har dermed haft den forudsatte
adfærdsregulerende effekt. For svampemidler ses dog en stigning i det såkaldte belastningsindeks fra
planperioden 2014-15 til planperioden 2015-16, dvs. den gennemsnitlige behandling er blevet mere
belastende. Dette kan skyldes, at det er vanskeligt at finde effektive og mindre belastende alternativer
for de hidtil anvendte svampemidler. For denne gruppe af pesticider substitueres der derfor i mindre
grad end for andre grupper af pesticider. Overordnet set gælder det dog, at målsætningen om
reduktion af pesticidbelastningen er opfyldt, og pesticidafgiften har dermed haft den ønskede effekt på
miljø og sundhed.
Afgiften kan være resistensfremmende, hvis landmændene udelukkende indkøber pesticider ud fra et
kortsigtet økonomisk rationale og altid vælger middel efter prisen (forudsat at forskelle i afgift og
dermed forskelle i belastning afspejles i markedsprisen for pesticidet). Dette vil imidlertid ikke være at
bedrive godt landmandsskab, da det ikke lever op til de såkaldte principper for integreret
plantebeskyttelse (IPM). IPM-principperne fremgår af EU's rammedirektiv for bæredygtig anvendelse
af pesticider. Et af IPM-principperne er, at man tager tilgængelige anti-resistensstrategier i brug for at
bevare produkternes effektivitet, hvis der er risiko for resistensdannelse. Eksempelvis ved at bruge
forskellige sprøjtemidler med forskellig virkemåde. Den kommende evaluering af pesticidafgiften vil
undersøge, om landmændene køber resistensbrydere.
Pesticidafgiften evalueres pt. Det fremgår af aftalen om Pesticidstrategi 2017-2021, at aftaleparterne i
begyndelsen af 2018 på baggrund af evalueringen vil blive indkaldt til en drøftelse om behovet for en
eventuel justering af afgift og målsætning.”
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2