Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1869855_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 463 (MOF alm. del) stillet 21. februar 2018
efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Spørgsmål nr. 463
”Vil ministeren redegøre for mulighederne for at regulere skarven, særligt ved Vidå hvor den æder sig
ind på bestanden af snæblen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Vidå er sammen med de øvrige vadehavsvandløb udpeget som et vandløb, der er vigtigt for fiskeri og
fiskebestande. Der er følgende muligheder for at regulere skarv ved Vidå:
Ejere af bundgarn og ruser kan uden for skarvens ynglesæson søge tilladelse til at regulere skarv
inden for en afstand af 1 km af deres fiskeredskaber.
Fra 1. august til 31. marts kan Naturstyrelsen give tilladelse til at regulere skarv, der søger føde i
vandløbet for at beskytte ål, snæbel, stalling, laks og ørred.
I samme periode og for at beskytte de samme arter kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering
af skarv på dag- og natrastepladser langs åen.
Fra 30. april til 31. maj kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af skarv af hensyn til at
beskytte udtrækkende smolt af snæbel, laks og ørred
I fredningsbæltet ved udmundingen af Vidå kan Naturstyrelsen ligeledes give tilladelse til
regulering af skarv i perioden 1. august til 31. maj.
Tilladelserne kan gives til lodsejere samt til foreninger, der organiserer lyst- og fritidsfiskere."
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk