Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1806603_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 46 (MOF alm. del) stillet 6. oktober 2017
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 46
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af MOF alm. del - samrådsspørgsmål A redegøre for
forskellen mellem EU Kommissionens guidelines i forhold til rutinemæssig halekupering og
myndighedspraksis i forhold til, hvordan man har vejledt dyrlæger og landmænd?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Kommissionens
henstilling fokuserer dels på tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale af en
passende beskaffenhed og i en tilstrækkelig mængde og dels på, at landbrugerne bør foretage en
risikovurdering af forekomsten af halebidning.
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodemateriale forklarer formålet med tildeling af
beskæftigelses- og rodemateriale og giver retningslinjer for materialernes beskaffenhed, mængde og
tildelingsmåde. Et arbejde med at opdatere vejledningen, således at den også afspejler Kommissionens
henstilling om, at landbrugerne bør gennemføre en risikovurdering af forekomsten af halebidning, er
for nylig afsluttet.
Ved en sammenligning af den opdaterede vejledning med Kommissionens henstilling er det
Fødevarestyrelsens vurdering, at vejledningens retningslinjer vedrørende beskæftigelses- og
rodemateriale samt risikovurdering er sammenlignelig med det, der fremgår af henstillingen.
Vejledningen benyttes ved velfærdskontrol i svinebesætninger, og dens retningslinjer for tildeling af
beskæftigelses- og rodematerialer har løbende været drøftet med branchen. Vejledningen og
eksempler på beskæftigelses- og rodemateriale er tilgængelige på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Den opdaterede vejledning er sendt til de tilsynsførende, der gennemfører velfærdskontrol i
svinebesætninger, og disse vil blive yderligere instrueret ved et kommende møde. Der er endvidere
nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Den Danske Dyrlægeforening og branchen med
henblik på yderligere at udbrede kendskabet til risikovurderingen blandt dyrlæger og landmænd.
En Sante F - audit (audit udført af Kommissionen) vedrørende halebidning og halekupering i
Danmark er netop afsluttet. Det kan ikke udelukkes, at auditten vil resultere i anbefalinger, der bør
2
1
Kommissionens henstilling (EU) 2016/336 om anvendelsen af Rådets Direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin for så vidt angår foranstaltninger med henblik på at begrænse
behovet for halekupering
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
1
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om forskellen mellem EU Kommissionens guidelines i forhold til rutinemæssig halekupering og myndighedspraksis i forhold til, hvordan man har vejledt dyrlæger og landmænd, til miljø- og fødevareministeren
1806603_0002.png
tages højde for i Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodemateriale, når rapporten fra
auditten foreligger.”
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
Audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet under Kommissionens generaldirektorat for sundhed og
fødevaresikkerhed (tidl. FVO)
2
2