Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1869746_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 456 (MOF alm. del) stillet 20. februar 2018
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 456
”Kan den nuværende ejer af Grindstedværket pålægges krav om oprydning?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Hovedparten af forureningen ved Grindsted vurderes at være sket fra 1930’erne til omkring midten af
1960’erne. Først med jordforureningsloven, som trådte i kraft i 2000, er der kommet klare regler og
udvidede muligheder for at meddele påbud til en forurener om oprensning af forureningen. Reglerne
finder ikke anvendelse på forureninger fra før jordforureningsloven trådte i kraft. Det er derfor ikke
muligt at give påbud til den nuværende ejer af det tidligere Grindstedværket, Dupont, om at foretage
foranstaltninger overfor den ældre forurening.
Region Syddanmark har det overordnede ansvar for jordforureninger, hvor der ikke er en forurener,
der kan gøres ansvarlig. Hvad angår nyere forurening, så er virksomheden forpligtet til at underrette
tilsynsmyndigheden, hvis og når de opstår, og disse håndteres efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven
og jordforureningsloven.”
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk