MINISTEREN
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. december 2017
2017 - 5776
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget har 6. oktober 2017 stillet miljø- og fødevaremini-
steren følgende spørgsmål 45 (MOF alm. del). Da spørgsmålet hører under
transport-, bygnings- og boligministeren er spørgsmålet omstillet fra miljø- og
fødevareministeren. Jeg skal hermed besvare spørgsmålet, der er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 45:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der kan placeres et juridisk ansvar, hvis
eksempelvis hospitalspatienter, plejehjemsbeboere, skoleelever eller andre på
institutioner bliver smittet med legionella-bakterier som følge af beviselige
bakterieforekomster i den pågældende institutions varmtvandsbeholdere?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som har op-
lyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det
følger af byggeloven, at den til enhver tid værende ejer af en bygning har
det juridiske ansvar for, at bygningen er i lovlig stand. Det vil sige, at man som
bygningsejer bl.a. har pligt til at sikre, at risikoen for vækst af legionella i
varmtvandsinstallationer minimeres. Hvis kommunen bliver opmærksom på et
ulovlig forhold, som fx manglende vedligehold, skal kommunen som byg-
ningsmyndighed søge forholdet lovliggjort.
Det følger endvidere af byggeloven, at der for alle bygninger
–
uanset opførel-
sestidspunktet
–
gælder, at de skal holdes i en forsvarlig stand, således at de
ikke forårsager fare for ejendommens beboere.
Endeligt følger det af byggeloven, at undladelse af at foretage vedligeholdelses-
arbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for at bebyggelses
beboere eller andre, kan straffes med bøde.
For så vidt angår reguleringen af legionella i varmtvandssystemer, er der i byg-
ningsreglement 2015 (BR15) fastsat krav om, at brugsvandsanlæg skal udføres,
så risikoen for vækst af legionellabakterier i det varme vand minimeres.