Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 11210
TIK
16-03-2018
MOF alm. del
-
svar på spørgsmål 444 fra udvalget stillet efter
ønske fra Simon Kollerup (S) den 19. februar 2018 til ministeren for
fiskeri og ligestilling.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange fiskerikontrollen har
udført kontrol med ulovligt udsmid af fisk i årene 2015, 2016 og 2017?
Vil ministeren ligeledes oplyse antallet af bøder, der er givet til fiskere for
ulovligt udsmid af fisk i samme tidsperiode? (Der henvises til Danmarks
Radios artikel ”S og DF kræver kontrol af fiskere:
Kun to bøder for
ulovligt udsmid af fisk” af 18. februar 2018.)
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fiskeristyrelsen, som oplyser følgende:
”Kontrollen af
ulovligt udsmid af fisk baserer sig primært på den
såkaldte ”last haul” kontrol (kontrol af seneste træk), der
foretages til søs
af Fiskeristyrelsens kontrolskibe. Ved denne kontrol registrerer
fiskerikontrollen fordelingen af fisk over og under mindstemålet i
umiddelbar tilknytning til, at fangsten tages ombord. Når der ved en last
haul kontrol til søs konstateres undermålsfisk, sker der en advisering af
fiskerikontrollen på land med henblik på, om muligt, at foretage en
opfølgende kontrol af fartøjet ved ankomst til havn. Dette sker for at
kontrollere om de undermålsfisk, der konstateret til søs, også bliver
medbragt i land.
Af nedenstående tabel 1 fremgår antallet af last haul kontroller i perioden
2015-2017 fordelt på farvandsområder: