Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 440 (MOF alm. del) stillet 19. februar 2018
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 440
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange der har gennemført "Hygiejnekursus for
personer, der erhvervsmæssigt håndterer levende svin" frem til den 19. februar
2018?”
Svar
Til brug for besvarelsen har Miljø-og Fødevareministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet,
Statens Serum Institut (SSI).
Følgende fremgår af bidrag fra SSI af 28. februar 2018: ”Hygiejnekursus for personer, der
erhvervsmæssigt håndterer levende svin” (Hygiejnekurset) blev publiceret primo november 2017, men
blev først gjort obligatorisk per 1. januar 2018, hvorfor Statens Serum Institut har valgt at opgøre
antallet af testbesvarelser for 1. jan 2018 – 19. februar 2018. Det skal desuden bemærkes, at der stadig
arbejdes på at få etableret en sammenhængende og valideret udtræksmodel, hvorfor tallene må
betragtes som kvalificerede, men ikke nødvendigvis endelige minimumstal.
Med dette udgangspunkt har SSI registreret, at 1599 personer har gennemført kurset i den angivne
periode.”
Miljø- og Fødevareministeriet har den 12. marts efterspurgt opdaterede tal fra SSI, og det fremgår af
bidrag fra Sundhedsministeriet og Statens Serum Institut af 19. marts 2018 at:
”Tallene er baseret på et dataudtræk 13. marts kl. 08.45.
I perioden 1. november 2017 – 12. marts er der 4236 der har logget sig på med NemID og heraf er
3454 registreret som havende gennemgået hele kurset.
782 personer har ikke –endnu-
fuldført kurset.
Mht. antal rigtige besvarelser i testen er det valgt kun at fokusere på de personer, som klart kan
siges at være unikke (personer der har samme navn, kan ikke adskilles) og som kun har gennemgået
de 12 test-spørgsmål én gang (fordi det ikke er muligt at skelne imellem besvarelser, som hører til
første testforsøg og besvarelser som hører til senere testforsøg).
Af 2149 unikke personer, der kun har gennemgået de 12 test-spørgsmål én gang,
har 29 personer mindre end 50 % rigtige besvarelser, svarende til 1,3 %,
har 44 personer 50 % rigtige svar, svarende til 2,0 %
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk