Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1863810_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 433 (MOF alm. del) stillet 14. februar 2018
efter ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 433
”Vil ministeren redegøre regneteknisk og detaljeret for, hvorledes EU-Kommissionens krav til
Danmark i forbindelse med de nye fosforlofter er anvendt, fordelt og udmøntet i Danmark, herunder
på geografiske komponenter og på de enkelte husdyrsektorer”.
Svar
I forhold til forståelsen opnået med EU-Kommissionen om fosforregulering henvises til besvarelsen af
spørgsmål 432. Det kan i forhold til de geografiske komponenter oplyses, at det i lovbemærkningerne
til husdyrbrugloven (lovforslag L 114, Folketingssamlingen 2016-2017) fremgår, at der skal gælde
skærpede fosforlofter fra 2018, der forventeligt initialt vil gælde op til 24% af arealerne. I disse
områder vil der ifølge tabel 1 i afsnit 5.2.4.3 i ovenfornævnte lovbemærkninger gælde et fosforloft på
30 kg fosfor per hektar. Dog vil der for kvægbrug omfattet af kvægundtagelsen gælde et fosforloft på 35
kg fosfor per hektar. Disse regler forventes at blive sendt i offentlig høring med en ændring af
husdyrgødningsbekendtgørelse medio marts 2018. For at give erhvervet tid til planlægning i forhold til
det kommende dyrkningsår udsendte Miljø- og Fødevareministeriet d. 18. december 2017 en nyhed
om udkast til principperne for udpegning af områder omfattet af de skærpede fosforlofter, inkl. kort
over placeringen af disse (http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/landbruget-skal-udbringe-mindre-
fosfor-i-visse-omraader/).
Kortet er også vedlagt som bilag 1.
Med hensyn til den regnetekniske håndtering af fosforlofterne henvises til Landbrugsstyrelsens
vejledning (http://lbst.dk/landbrug/goedning/fosforregulering).
Esben Lunde Larsen
/
Hans Peter Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk