Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1866236_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 423 (MOF alm. del) stillet 13. februar 2018
efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 423
”Vil ministeren, som led i den lovede kulegravning af sagen om Hjarnø Havbrug A/S og den generelle
regulering af de danske havbrug, oversende en oversigt over de nuværende danske havbrug med
angivelse af ejerforhold, geografisk placering, status vedrørende tilladelser samt hvilke myndigheder,
der varetager opgaverne vedrørende tilladelser og tilsyn i forhold til det enkelte havbrug?”
Svar
Med afsæt i en sag om opdræt af en ikkehjemmehørende fiskeart i Hjarnø Havbrug, hvor ikke alle
nødvendige tilladelser har vist sig at været på plads, har jeg bedt styrelserne under Miljø- og
Fødevareministeriet om at iværksætte en kulegravning af den konkrete sag samt at undersøge, om der
findes andre lignende sager og i givet fald følge op herpå.
Arbejdet foregår i samarbejde mellem primært Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Fiskeristyrelsen,
og involverer desuden de relevante kommuner. Der er samtidig fokus på at skabe opmærksomhed om
reglerne fremadrettet og etablere de fornødne procedurer for samarbejde og vidensdeling.
Kulegravningen af sagen om Hjarnø Havbrug A/S omfatter således ikke en oversigt over alle
nuværende havbrugs ejerforhold og tilladelsesmæssig status m.v. Jeg vil dog gerne tage initiativ til at
indsamle de efterspurgte informationer i muligt omfang. Oplysningerne eftersendes til udvalget, når
de er modtaget.
Esben Lunde Larsen
/
Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk