Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1866556_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 417 (MOF alm. del) stillet 13. februar 2018
efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S) og Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 417
”Vil ministeren iværksætte en undersøgelse, der kan afdække i hvor stort et omfang vi i Danmark
oplever problemer med, at landbrugets brug af sprøjtemidler medfører resistens hos patienter i
sundhedsvæsnet? (Der henvises til omtale af problemstillingen i udsendelsen ”21 Søndag” på DR1, den
11. februar 2018)”
Svar
Ja. Jeg mener, at der er behov for mere viden, så det bliver muligt at identificere, i hvor høj grad
resistensopbygning hos mennesker kan tilskrives kilder fra miljøet, herunder fra landbrugets brug af
pesticider.
Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som vil få til opgave at afdække problemstillingen.
Jeg har desuden bedt Miljøstyrelsen om at tage problemstillingen med i næste opslag til
bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet for at afdække, i hvor høj grad de jordlevende resistente
svampe udsender svampesporer, der via luften vil kunne indåndes af mennesker. Desuden er
Miljøstyrelsen i gang med at indsamle viden fra andre EU-lande.
Afslutningsvist henviser jeg til sundhedsministerens besvarelse af samme spørgsmål (SUU alm. del
spm. 558).
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk