MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om et objektivt og faktabaseret overblik over ulves antal og udbredelse i Danmark m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Besvarelse af spørgsmål i forlængelse af

offentlig omtale af antal og udbredelse

af ulve (

Canis lupus

) i Danmark

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 23. februar 2018

Kent Olsen

og Peter Sunde

Naturhistorisk

Institut

Museum Aarhus

for Bioscience, Aarhus Universitet

Rekvirent:

Miljøstyrelsen

Antal sider: 8

Faglig kommentering:

Aksel Bo Madsen

Kvalitetssikring, centret:

Jesper R. Fredshavn

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om et objektivt og faktabaseret overblik over ulves antal og udbredelse i Danmark m.m., til miljø- og fødevareministeren

Indhold

Baggrund

Metode

De konkrete spørgsmål fra Miljøstyrelsen

Spørgsmål a

Spørgsmål b

Spørgsmål c

Spørgsmål d

Spørgsmål e

Spørgsmål f

Spørgsmål g

Referencer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om et objektivt og faktabaseret overblik over ulves antal og udbredelse i Danmark m.m., til miljø- og fødevareministeren

Baggrund

Der er aktuelt megen omtale af ulve i Danmark, hvor der ikke henvises til de

samme vurderinger af ulves antal, udbredelse med mere.

Miljøstyrelsen har på denne baggrund ved mail af 19. februar 2018 anmodet

det videnskabelige konsortium mellem Naturhistorisk Museum i Aarhus og

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet om at ud-

arbejde et kort notat der besvarer en række faglige spørgsmål der stilles på

baggrund af henvisninger til konkrete opslag på en Facebook-side om ulv

med henblik på tilvejebringelse af et objektivt og fagligt overblik.

I dette notat gives en kort beskrivelse af metodiske retningslinjer i den natio-

nale monitering af ulv under Miljøstyrelsen og syv spørgsmål besvares.

Metode

Som en forudsætning for at kunne besvare flere af spørgsmålene, skitseres her

nogle af metodiske retningslinjer under hvilken den nationale monitering af

ulv under Miljøstyrelsen foregår. Som en væsentlig del af moniteringen sker

der en systematiske registrering af mulige ulvefund der tilgår eller viderefor-

midles igennem henvendelser fra private borgere, frivillige kontaktpersoner,

myndigheder, grønne foreninger og andre interesseorganisationer, eller som

tilvejebringes ved direkte kontakt til personer, som har rapporteret om ulv til

massemedier eller på sociale netværk.

Hver gang et muligt ulvefund registreres, valideres det i henhold til de inter-

nationalt annerkendte SCALP-kriterier der gør det muligt på en standardise-

ret måde, at klassificere fund i henhold til den underliggende dokumentation

(Reinhardt m.fl., 2015).

De anvendte kategorier omfatter kort beskrevet: C1 for sikker forekomst, der

baseret på konkrete beviser (ex. gode billeder, DNA-spor, telemetrisporing,

indfangede eller døde dyr), C2 for bekræftet observation baseret på indirekte

tegn (ex. sporforløb), C3a for ubekræftede observationer, der ikke imødekom-

mer standarderne for C1 eller C2, men som efter alt at dømme omhandler ulv

og derfor regnes som sandsynlig forekomst, C3b for ubekræftede observatio-

ner, der regnes som mulige, da der godt kan være tale om ulv, men hvor hund

eller andet større rovdyr ikke kan udelukkes, og C3c når der formentlig er tale

om hund eller lignende, men hvor ulv ikke kan udelukkes. For mere udtøm-

mende beskrivelse af SCALP-kriterierne henvises til

www.ulveatlas.dk.

De konkrete spørgsmål fra Miljøstyrelsen

Spørgsmål a

En hanulv, der kendes fra et sikkert DNA-fund i Vesthimmerland, vides at

have været forbi Skagen Odde, før den siden blev registreret i Ålbæk Klitplan-

tage med vildtkameraer. Men har Naturstyrelsen et faktuelt grundlag, som

giver anledning til at formode, at denne, eller en anden ulv, har været inde i

Skagen By?

Se opslag i facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark” af 17. januar 2018.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om et objektivt og faktabaseret overblik over ulves antal og udbredelse i Danmark m.m., til miljø- og fødevareministeren

Link

https://www.facebook.com/hererulven/pho-

tos/a.1031409677005177.1073741828.1031393907006754/1348058962006912/?

type=3&theater)

Svar

På baggrund af den systematiske registrering af oplysninger foreligger en

række sikre (C1), sandsynlige (C3a) og mulige (C3b) ulvefund i Nordjylland,

der har en rumlig og tidsmæssig placering, der falder sammen med registre-

ringen af DNA-profilen fra den nordjyske hanulv GW781m i Vesthimmer-

land. Kronologien i fundene, der siden november 2017 er blevet fulgt ret de-

taljeret, har givet anledning til at konkludere, at disse fund med stor sandsyn-

lighed stammer fra samme enkeltindivid (Sunde & Olsen, 2018).

Da der fra Skagen Odde ikke foreligger sikre fund, der baserer sig på DNA-

spor eller billeder, men udelukkende iagttagelser uden billeddokumentation,

kan det ikke konkluderes med sikkerhed, at der i det hele taget har været ulv

på Skagen Odde. Men der er grund til at formode, at en ulv formentlig har

været forbi Skagen Odde under et kort visit i begyndelsen af december 2017

inden den efterfølgende blev registreret med sikkerhed i Ålbæk Klitplantage

med to forskellige vildtkameraer fra den 11. december. Den formodning ba-

seres på flere sammenfaldende iagttagelser, hvor beskrivelserne af iagttagel-

serne, omstændigheder og observationsforhold tilsammen opfylder kriteri-

erne for at klassificere fundene som mulige (C3b).

Der har efterfølgende været flere påståede ulvefund i Skagen, inkl. i Skagen

by, men ud fra de kriterier moniteringen baserer sig på, har der ikke været

belæg for at hævde, at der har været tale om ulv. Derimod har samtaler med

flere af de involverede observatører indikeret, at der konkret ikke har været

tale om ulv. De oplysninger vi har haft tilgængelige, har godt nok indikeret

forekomsten af et hundelignende dyr, men de beskrevne detaljer omkring ud-

seende har udelukket ulv, og i flere tilfælde er dyrets størrelse beskrevet som

værende langt mindre end ulv.

Der er derfor ikke grund til at formode, at der har været ulv på Skagen Odde

på andre tidspunkter end i begyndelsen af december, hvor fundene blev gjort

i naturområder, der ikke er i umiddelbar nærhed af bymæssig bebyggelse.

Spørgsmål b

Giver disse poteaftryk i sneen anledning til at kunne tale om dokumentation

for at en ulv aktuelt lever i Nationalpark Thy, og er der i givet fald, ud fra

disse aftryk, grundlag for at konkludere, at det er en hunulv?

Se opslag i facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark” af 19. januar 2018.

Link

https://www.facebook.com/hererulven/pho-

tos/a.1031409677005177.1073741828.1031393907006754/1350281248451350/?

type=3&theater)

Svar

Registrering af sporforløb indgår i den nationale monitering af ulv under Mil-

jøstyrelsen som en mulig måde at dokumentere fund af ulv på. Men doku-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om et objektivt og faktabaseret overblik over ulves antal og udbredelse i Danmark m.m., til miljø- og fødevareministeren

mentationskravene er i forbindelse med sporforløb meget høje og følger vel-

etablerede standarder, idet det ud fra korte sporforløb og enkeltspor i særde-

leshed ikke er muligt med tilstrækkelig sikkerhed at skelne ulvespor fra spor

fra hunde. Alene i Danmark har vi registreret flere dokumenterede tilfælde af

ulvelignende hunde, der til tider færdes på egen hånde uden deres ejer, hvor-

for det har vist sig nødvendigt, at en registrering af spor netop følger etable-

rede standarder.

Såfremt et sporforløb kan følges, opmåles og dokumenteres i minimum 100

meter ubrudt forløb i sand, hvor dyret konsekvent har benyttet gangarten

snorlige trav, der gør at aftryk fra bagpote konsekvent sættes oveni aftryk fra

forpoten og derved efterlader såkaldte dobbeltaftryk, kan et fund tælle med

som et bekræftet ulvefund (C2). Ved registrering af spor i sne, skal de samme

kriterier være opfyldt, men i stedet for 100 meter skal forløbet i sne kunne

følges 1000 meter. I sagens natur er det derfor svært at registrere bekræftede

ulvespor på en måde, der gør at man kan udelukke spor fra hund.

Ofte er spor fra voksne hunulve få cm mindre end spor fra voksne hanulve,

om end der er stor individuel variation. En sådan forskel gør dog, at man in-

den for kendte ulveterritorier, hvor ulvefamiliens enkeltindivider allerede er

kendte, nogle gange kan benytte størrelse af poteaftryk til at få en indikation

af om det er den kendte han- eller hunulv, der har afsat spor. Metoden med

at kønsbestemme ulve ud fra sporforløb kan derfor udelukkende anvendes i

områder, hvor ulveindividerne er kendte. Det er således ikke muligt i forhold

til mulige nye fundsteder for ulve, at foretage en sikker kønsbestemmelse

endsige artsbestemmelse alene ud fra billeder af et kort sporforløb som det

viste eksempel. Det kan vel være spor fra ulv, men ud fra måden, hvorpå spo-

rene er dokumenteret og vist i det konkrete tilfælde, kan der på baggrund af

de etablerede standarder ikke foretages en sikker afgørelse.

Spørgsmål c

Er der dokumentation for, at ulv har ynglet i Himmerland/Aars?

Se opslag i facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark” af 16. december 2017.

Link

https://www.facebook.com/hererulven/posts/1319287361550739)

Svar

Efter ulvens genindvandring til Danmark i 2012 foreligger der kun ét bekræf-

tet ynglefund i form at det ulvepar, der ynglede første gang i 2017 i et vestjysk

plantageområde, hvor de fik 8 hvalpe (Sunde & Olsen 2018). Der er derfor

ikke dokumentation for at hævde, at der skulle have ynglet ulv i Himmerland.

Med undtagelse af den nordjyske hanulv GW781m, der i november 2017 blev

registreret med DNA-profilen i Vesthimmerland, og som ellers formodes at

være blevet set andre steder i Nordjylland, så foreligger der ingen sikre fund

af ulv i Himmerland.

På basis af de mange uafhængige fund det vestjyske ulvepar og deres unger

har efterladt siden parret etablerede sig efteråret 2016, må det betegnes som

højst usandsynligt at der har foreligget andre ynglefund af ulv de seneste 200

år end det par, som kendes fra Vestjylland (Sunde & Olsen, 2018).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om et objektivt og faktabaseret overblik over ulves antal og udbredelse i Danmark m.m., til miljø- og fødevareministeren

Spørgsmål d

Er der dokumentation for det antal ulveobservationer, der omtales i et opslag

af 15. december 2017 i facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark”?

Link

https://www.facebook.com/hererulven/posts/1318723908273751

Svar

Ingen af de nævnte observationer ud over det vestjyske ulvepar kan bekræftes

som dokumenteret af den nationale ulveovervågning.

Som tidligere nævnt (svar til spørgsmål c), er det den hidtidige erfaring fra

Danmark, at et reproducerende ulvepar observeres så hyppigt af så mange

uafhængige personer, at det må det betegnes som højst usandsynligt, at de på

facebooksiden rapporterede ynglefund skulle være ulv.

Spørgsmål e

Vil ministeren oplyse om det er dokumenteret, at der har været ulv på Fyn ud

fra de kriterier og tests, der opstilles af "Senckenberg", som Naturstyrelsen

lægger til grund for analyser af muligt ulve-DNA?

Se opslag i facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark” af 9. december 2017.

Link

https://www.facebook.com/hererulven/posts/1313886758757466)

Svar

I forhold til de konkrete resultater og datagrundlaget herfor vil vi henvise til

det pågældende laboratorium, der har forestået analyserne ved Statens Na-

turhistoriske Museum og som har offentliggjort fundet (Statens Naturhistori-

ske Museum 2017).

I forhold til den overordnede bestemmelse til artsniveau fremgår det af det

notat, som Statens Naturhistoriske Museum har offentliggjort omkring fundet

af DNA fra ulv på Fyn, at der har været benyttet de samme PCR primere, som

Senckenberg Research Institute anvender, og som Miljøstyrelsen har lagt til

grund for analyser under den nationale overvågning. Det er med andre ord

de samme DNA-fragmenter, der opformeres og sekventeres.

Der er brugt et andet, men lignende ekstraktions-kit til oprensningen af DNA

fra spyt-prøven. Ifølge notatet har der været anvendt

DNEasy Blood and Tissue

Kit

i forhold til

QIAamp DNA Investigator Kit,

som de bruger på Senckenberg

Research Institute. Men dette har ingen betydning for det endelige DNA-re-

sultat.

Spørgsmål f

Kan man, ud fra de poteaftryk i sneen, der vises i opslaget i facebookgruppen

”Her er ulven i Danmark” af 20. januar 2018 vurdere om der er tale om ulv på

Djursland?

Link

https://www.facebook.com/hererulven/videos/1351090208370454/

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om et objektivt og faktabaseret overblik over ulves antal og udbredelse i Danmark m.m., til miljø- og fødevareministeren

Svar

Sikre ulvefund kan ikke bekræftes alene ud fra billeder af enkeltspor. Se i øv-

rigt svar under

spørgsmål b

for en beskrivelse af hvilke standarder, der under

den nationale monitering af ulv under Miljøstyrelsen benyttes for at registrere

bekræftede ulvefund ud fra sporaftryk.

Spørgsmål g

Er der grund til at tro, at de i Danmark forekommende ulve kan være hybri-

der?

Se opslag i facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark” af 7. september 2017.

Link

https://www.facebook.com/hererulven/posts/1251866944959448)

Svar

Alle syv kendte ulveindivider, som er fundet i Danmark fra 2012 til 23. februar

2018 kan ud fra deres DNA-profiler fastslås at stamme fra den centraleuropæ-

iske lavlandsbestand, som også yngler i Tyskland og det vestlige Polen

(Sunde & Olsen, 2018). Denne bestand, som blev etableret sidst i 1990erne fra

individer udvandret fra bestanden i det østlige Polen og Hviderusland (An-

dersen m.fl., 2015; Hindrikson m.fl., 2017; Czarnomska m.fl., 2013) er genetisk

og bestandshistorisk særdeles velbeskrevet, ikke mindst pga. en grundig be-

standsovervågning i Tyskland og det Centraleuropæiske ulvesamarbejde

(CEwolf). Takket være det detaljerede bestandskendskab og den tværnatio-

nale udveksling af bestandsdata har det været muligt at spore seks ud af syv

individer tilbage til deres fødested, og ydermere konstatere hvor og hvornår

fem af de syv individer med sikkerhed har befundet sig i Schleswig-Holstein

på deres vej til Danmark (Sunde & Olsen, 2018).

Der er derfor ikke grundlag for at hævde, at de i Danmark forekommende

ulve kunne være hybrider. Tværtimod er der videnskabelig dokumentation

for at sige, at de ulve vi har DNA-spor fra i Danmark med sikkerhed ikke er

hybrider.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om et objektivt og faktabaseret overblik over ulves antal og udbredelse i Danmark m.m., til miljø- og fødevareministeren

Referencer

Andersen, L. W., V. Harms, R. Caniglia, S. D. Czarnomska, E. Fabbri, B. Jedr-

zejewska, G. Kluth, A. B. Madsen, C. Nowak, C. Pertoldi, E. Randi, I. Rein-

hardt, & A. V. Stronen (2015). Long-distance dispersal of a wolf,

Canis lupus,

in northwestern Europe. - Mammal Research, 60(2), 163-168.

doi:10.1007/s13364- 015-0220-6

Czarnomska, S. D., Jędrzejewska, B., Borowik, T., Niedziałkowska, M., Stro-

nen, A. V., Nowak, S., Mysłajek, R. W., Okarmam H., Konopiński, M., Pilot,

M.,

Śmietana,

W., Caniglia, R., Fabbri, E., Randi, E., Pertoldi, C. & Jędrzejew-

ski, W. (2013). Concordant mitochondrial and microsatellite DNA structuring

between Polish lowland and Carpathian Mountain wolves. - Conservation

Genetics, 14(3), 573-588. doi:10.1007/s10592- 013-0446-2

Hindrikson, M., Remm, J., Pilot, M., Godinho, R., Stronen, A. V., Baltrūnaité,

L., Czarnomska, S. D., Leonard, J. A., Randi, E., Nowak, C., Åkesson, M.,

López-Bao, J. V., Álvares, F., Llaneza, L., Echegaray, J., Vilà, C., Ozolins, J.,

Rungis, D., Aspi, J., Paule, L., Skrbinšek, T., & Saarma, U. (2017). Wolf popu-

lation genetics in Europe: A systematic review, meta‐analysis and suggestions

for conservation and management. - Biological Reviews, 92(3), 1601-1629.

Reinhardt, I., Kluth, G., Pierużek-Nowak, S. & Mysłajek, R. W. (2015). Stand-

ards for the monitoring of the Central European wolf population in Germany

and Poland. - BfN Federal Agency for Nature Conservation.

http://www.polskiwilk.org.pl/download/2015_Joint%20Wolf%20Monitor-

ing%20Standards%20DE&PL_BfNSkript398.pdf

Statens Naturhistoriske Museum (2017). DNA-spor af ulv fundet på Fyn. -

Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Retrieved from:

http://macroecology.ku.dk/dk/medier/news_list/2017/dna-spor-af-

ulvfundet-paa-fyn/pdf-filer/DNA_analyse_af_ulve-fund.pdf

Sunde, P. & Olsen, K. (2018). Ulve (Canis

lupus)

i Danmark 2012-2017. Oversigt

og analyse af tilgængelig bestandsinformation. - Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 258

http://dce2.au.dk/pub/SR258.pdf