Naturforvaltning
Ref. lim
Den 1. marts 2018
Notat om omfanget af nedlæggelse af veje og stier i det åbne land siden 2003
Lovgivning
Naturbeskyttelsesloven indeholder regler, der giver offentligheden adgang til naturen på private og
offentligt ejede ejendomme, herunder til færdsel ad veje og stier i det åbne land.
Veje og stier i det åbne land kan ikke nedlægges uden videre. Det gælder 1) gennemgående veje og
stier, 2) veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af adgangsreglerne og 3) veje
og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende.
En sti må tidligst nedlægges 4 uger efter, at ejeren har givet meddelelse til kommunalbestyrelsen, som
indenfor de 4 uger kan forhindre nedlæggelse af veje og stier af væsentlig rekreativ betydning, og
såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende, alternative adgangsmuligheder.
Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed for reglerne om nedlæggelse af veje og stier.
Kommunalbestyrelsen skal underrette Miljøstyrelsen om kommunalbestyrelsens afgørelser om veje og
stiers rekreative betydning. Miljøstyrelsen er i 2016 – 2018 (t.o.m. februar) underrettet om, at veje
eller stier i 15 tilfælde har kunnet nedlægges – i de fleste tilfælde mod, at der blev anlagt en alternativ
sti.
Opgørelse
Miljøstyrelsen har ikke nærmere kendskab til, hvor mange veje og stier – f.eks. markveje - der
nedlægges. Rapporten ”Udvikling i Agerlandet 1954-2025 – Kortlægning af markstørrelse, markveje
1
og småbiotoper” viser, at der af forskellige grunde nedlægges mange markveje. Af rapporten fremgår,
at forskellige markveje har forskellig interesse for friluftslivet. Hvor nogle blot fører fra gården og et
stykke ud i marken, forbinder andre markveje gårdene med hinanden eller fører til og igennem
naturarealer i et netværk, der ofte er koblet til sogne- og landevejene. Det er især den sidste gruppe,
der er af værdi for den rekreative oplevelse og friluftslivet.
Det fremgår endvidere, at mange markveje mister deres betydning af forskellige grunde. Markerne
bliver større og nogle markveje dermed overflødige, landbrugsmaskinerne bliver større og mange
markveje dermed for små til at kunne anvendes af de moderne landbrugsmaskiner. Reglerne for
arealstøtte kan ifølge artiklen også have betydning for ønsker om at nedlægge markveje. Markvejene
bliver i stedet erstattet med mere eller mindre permanente plejespor/sprøjtespor i marken, der ikke er
omfattet af regler om offentlighedens adgang.
Rapporten oplyser, at udviklingen i nedlæggelse af markveje varierer for forskellige landskabstyper, og
den er gået stærkest på de bedste og mest dyrkningsegnede jorder, hvor længden af markveje nogle
steder er reduceret med mere end 60 % i perioden 1954-2015. I andre landskabstyper, som er knyttet
til mere marginale landbrugsinteresser, ses en reduktion på mellem 20 % og 50 %.
./.
1
Ole Hjort Caspersen og Patrik Karlsson Nyed , Københavns Universitet, 2017
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk