Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1864774_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 410 (MOF alm. del), stillet den 8. februar
2018 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 410
”Vil ministeren fremsende et notat, der redegør for hvor mange km markveje og stier, der er sløjfet
siden VK-regeringen ændrede reglerne i 2003? I forlængelse heraf bedes ministeren besvarer følgende
spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen fra TV ØST den 7. februar 2018 ”Langt mindre adgang til
naturen på 50 år: Gåturen ender på herrens mark” (https://www.tveast.dk/artikel/langt-
mindre-adgang-til-naturen-paa-50-aargaaturen-ender-paa-herrens-mark)?
Hvad agter regeringen at foretage sig for at vende udviklingen, sådan at befolkningen får bedre
adgang til naturen i det åbne land?
Hvordan kan tilbagegangen i arter og levesteder forhindres uden at bremse sammenlægningen
til stadig større marker gennem nedlægning af markveje, stier og skel?
Hvordan kan en kommune i dag forhindre sløjfning af markveje og stier af hensyn til
borgerne, eller kan en lodsejer altid sløjfe markveje og stier af hensyn til driften uanset
kommunens evt. indsigelser?
Hvilke lovændringer mener ministeren, at der er behov for?
Kan ministeren bekræfte, at det ikke vil være muligt for kommunerne at kompensere for den
fragmentering, der er skabt ved de allerede tabte markveje, markskel og stier, når
kommunerne skal fastlægge Grønt Danmarkskort?
Hvilke incitamenter er der for lodsejeren til at undlade at sløjfe markveje og stier, og hvordan
kan disse styrkes og suppleres?
Hvilke undersøgelser har ministeren kendskab til, som belyser konsekvenserne af sløjfning af
markveje og stier til fordel for stadig større markparceller for bosætning, turisme,
biodiversitet, høstdrab af vildt, naturvelfærd m.v.? ”
Svar
Miljøstyrelsen har udarbejdet et notat om reglerne om offentlighedens adgang til naturen og om
omfanget af nedlæggelse af veje og stier i det åbne land. Notatet vedlægges dette svar.
Artiklen, der nævnes i spørgsmålet, peger på, at der er færre markveje i dag, end der var for 50 år
siden, fordi landbrugsdriften i dag er præget af større landbrugsmaskiner og større marker. Det er en
udvikling, der er sket under skiftende regeringer de sidste mange år.
Det var en del af baggrunden for, at den daværende VK-regering i 2004 foreslog en ændring af
naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang til naturen. Ændringen skete på baggrund
af en aftale (”adgangsaftalen”) fra 2002 mellem miljøministeren og Landboforeningerne, Friluftsrådet,
Dansk Skovforening, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Familielandbrug.
./.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om, hvor mange km markveje og stier, der er sløjfet siden VK-regeringen ændrede reglerne i 2003 m.m., til miljø- og fødevareministeren
Med ændringen blev det bl.a. sikret, at veje og stier af væsentlig rekreativ interesse kun kan nedlægges,
såfremt der findes eller etableres alternative, rekreative adgangsmuligheder. Derudover skal en
nedlæggelse anmeldes til kommunen, og kommunen kan modsætte sig nedlæggelsen.
Kommunalbestyrelsen har fire uger til at tage stilling til, om der er grundlag for at imødekomme et
ønske om at nedlægge en markvej, eller om vejen eller stien ikke må nedlægges, fordi den har
væsentlig rekreativ betydning, og der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative
adgangsmuligheder.
Det glæder mig, som det omtales i artiklen, at der kan etableres trampestier og spor i landskabet på
frivillig basis via aftaler mellem lodsejere og brugere. På den baggrund er der med de nuværende regler
gode muligheder i naturbeskyttelsesloven for offentlighedens adgang til at færdes i naturen. Jeg har i
øvrigt tillid til, at kommunerne administrerer reglerne efter hensigten og ser ikke umiddelbart behov
for lovændringer. Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte i forbindelse med Aftalen om Naturpakken
yderligere finansiering til projektet "Spor i Landskabet" for at styrke mulighederne for naturoplevelser
i det åbne land, særligt for skolelever.
Regeringen prioriterer indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten og har iværksat en lang
række initiativer, som nu og på sigt vil styrke biodiversiteten. Som led i Aftalen om Naturpakken bliver
der udlagt 13.300 ha nye arealer til urørt skov og anden biodiversitetsskov i de statslige skove. Det vil
bl.a. komme mange truede arter til gode. Naturstyrelsen sendte den 2. februar 2018 forslag til
udpegninger i høring.
Der er som led i udmøntningen af Aftalen om Naturpakken etableret en statslig tilskudsordning til
etablering af læhegn og småbeplantninger, der kan være værdifulde levesteder for biodiversitet i
landbrugslandet og på den måde sikre sammenhængende natur og naturlige trædesten i de dyrkede
arealer.
Regeringen har endvidere i april 2016 offentliggjort anden generation af Natura 2000-planerne, der er
en målrettet indsats, der skal sikre og forbedre den sårbare natur og bidrage til at styrke
biodiversiteten i de mest værdifulde naturområder i Danmark, herunder større områder med lysåbne
arealer som heder, enge, overdrev og moser.
Kommunerne skal i deres udpegning af områder til Grønt Danmarkskort bl.a. tage udgangspunkt i
områder, hvor ny natur også kan rumme store rekreative muligheder.
Hvad angår kendskabet til undersøgelser om sløjfning af markveje og stier, har Miljø- og
Fødevareministeriet kendskab til den ovenfor omtalte rapport fra Københavns Universitet.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
2