MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 8/2-18 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen den 19. februar 2018, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

EU og Internationalt

Den 8. februar 2018

Samrådsspørgsmål AJ:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende

dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen

den 19. februar 2018 samt eventuelle sager, hvortil der søges

mandat i Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge landbrugsdelen af rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 19. februar 2018. Alle punkter er til orientering.

Det første punkt er

fremtidens landbrugspolitik.

Formand-

skabet ønsker en drøftelse af henholdsvis direkte støtte og land-

brugspolitikkens samspil med miljø og klima. Drøftelsen skal give

Kommissionen input til de egentlige forslag, som forventes præ-

senteret til sommer.

I forhold til direkte støtte forventes det, at en række baltiske og

østeuropæiske lande vil nævne ønsket om udjævning af forskelle i

støtteniveauer per hektar mellem landene. Det er egentlig et

spørgsmål, som skal afgøres i forbindelse med fremtidens EU-

budget.

Fra dansk side kan vi ikke se, at der er baggrund for yderligere

omfordeling af den direkte støtte. Der er store forskelle i både

omkostningsniveauer og medlemslandenes forpligtelser på miljø-

og klimaområdet – og det bør reflekteres i støtteniveauet. Endelig

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 8/2-18 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen den 19. februar 2018, til miljø- og fødevareministeren

er den oprindelige fordeling sket ud fra de helt samme kriterier

for alle medlemslande.

Derudover forventes en drøftelse af Kommissionens idé om et

støtteloft for den enkelte bedrift. Det vil være problematisk, da

der er store strukturelle forskelle i størrelsen på bedrifter. EU-

gennemsnittet er ca. 16 hektar, men i Tjekkiet er den gennemsnit-

lige bedrift over 130 hektar og i Rumænien er den cirka 3 hektar.

Danmark ligger også i den høje ende med cirka 65 hektar.

Den direkte støtte skal ydes på en måde, der sikrer lige konkur-

rencevilkår på tværs af forskellige bedriftsstrukturer. Ellers risi-

kerer vi at modarbejde en strukturudvikling i visse medlemslande

eller give incitament til opsplitning af bedrifter.

I forhold miljø og klima er vi er positive over for Kommissionens

tanker om en samtænkning af søjle 1 og 2, som begge indeholder

miljøtiltag. En mere strategisk tilgang vil sikre bedre sammen-

hæng mellem søjlerne og dermed mere effekt for pengene. Land-

brugspolitikken skal understøtte miljøpolitikken.

En konkret idé er at undersøge, om det reelt er en risiko for EU’s

budget, hvis der for eksempel udbetales støtte til et vådt hjørne af

en mark. Det vil kunne ændre landmandens incitamenter til for-

del for miljøet. Et andet tiltag kunne være 1-årige miljø- og klima-

tiltag. Det kunne være et godt supplement til 5-årige tiltag.

Regeringen støtter også Kommissionens ønske om i højere grad

at give medlemslandene mulighed for at tilpasse deres indsatser

til regionale forhold. Det er klart, at klimaudfordringen ikke skal

adresseres på samme måde i Lapland som i Andalusien.

Som jeg også vil nævne under de næste punkter er der i Danmark

et potentiale i bio-raffinering af græs. Det kan sikre proteinrigt

foder som alternativ til importeret soya. Samtidig er græs også en

mere miljø- og klimavenlig afgrøde. I andre medlemslande er der

formentlig andre idéer.

Vi er lige nu på et tidligt tidspunkt i drøftelserne om miljø og kli-

ma i fremtidens landbrugspolitik. Kommissærens meldinger er

positive, men vores holdning vil selvfølgelig afhænge af det kon-

krete indhold i Kommissionens forslag.

Punkt 2 er

Kommissionens køreplan for en proteinstra-

tegi på EU-plan.

Vi forventer, at Kommissionen vil orientere

om arbejdet med proteinstrategien, som ventes klar i slutningen

af året.

Formålet med strategien er at reducere EU’s afhængighed af im-

porteret protein til særligt til husdyrproduktionen. Det er noget,

som vi kan støtte fra dansk side. Det er dog vigtigt, at strategien

ikke kun fokuserer på traditionelle proteinafgrøder, men også ser

på potentialet for nye kilder til protein som for eksempel bioraffi-

nering af græs.

Endelig er det vigtigt, at proteinstrategien understøtter en mar-

kedsorienteret landbrugspolitik.

Punkt 3 er en drøftelse af

landbrugets rolle i forhold til re-

visionen af EU’s bioøkonomistrategi.

Kommissionen vil

orientere om arbejdet med en revision af den nuværende strategi

fra 2012. En ny strategi ventes præsenteret i slutningen af året.

Drøftelsen ligger i rigtig god forlængelse af de to foregående

punkter, da bioøkonomien netop er en vigtig del af fremtidens

landbrugspolitik og en mulighed for at reducere EU’s afhængig-

hed af importeret protein. Jeg har allerede nævnt potentialet i

bioraffinering af græs. Men i en bredere kontekst er der mange

forskellige muligheder i bioøkonomien for at skabe nye indtje-

ningsmuligheder.

Overordnet set er en af de væsentligste udfordringer at få integre-

ret landmændene i bioøkonomien. Det kræver ofte større investe-

ringer i bioraffineringsteknologier at kunne omdanne biomasse

til højværdiprodukter. Derfor kunne det være interessant, hvis

der kunne gro en ny andelsorganisation frem - baseret på mulig-

hederne i bioøkonomien.

Der er dog brug for at fjerne nogle barrierer i landbrugspolitik-

ken. Man kan således ikke støtte landbrugsprodukter efter de er

bioraffineret. Man havde ikke bioøkonomien i tankerne, da man

skrev traktatens afsnit om landbrug. Fremadrettet skal være mu-

ligt at støtte hele bioøkonomiens værdikæde, da det vil bidrage til

udviklingen af landdistrikterne både økonomisk og i forhold til

miljø og klima.

Endelig er det klart, at bioøkonomien fortsat er en sektor i udvik-

ling. Vi skal derfor også fokusere på forskning og innovation, og

jeg ser frem til at høre Kommissionen og de andre medlemssta-

ters overvejelser om dette emne.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg ikke nævne nogle punkter.