Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. februar 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 401 (MOF alm. del) stillet den 6.februar
efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 401
”I hvilket år forventer ministeren, at Nationalpark Kongernes Nordsjælland vil kunne leve op til
kriterierne i de laveste klasser på IUCN´s skala for naturparker?
Indsættes dette som mål for bestyrelsens arbejde med udviklingen af Nationalpark Kongernes
Nordsjælland?”
Svar
Etablering og udvikling af nationalparker i Danmark er reguleret af Lov om nationalparker. Loven
anvender ikke den internationale IUCN definition for nationalparker som grundlag for udviklingen af
nationalparker i Danmark.
Der er i henhold til nationalparklovens bestemmelser udstedt en bekendtgørelse for Nationalpark
Kongernes Nordsjælland, hvori der er opstillet en række formål og målsætninger for nationalparkens
videre udvikling. Det omfatter blandt andet en styrkelse af natur, landskab og kulturhistoriske værdier.
Det er op til nationalparkbestyrelsen at fastlægge det videre arbejde for udvikling af nationalparken
inden for rammerne af bekendtgørelsen.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk