Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1811231_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 585
Offentligt
NOTAT
Projektbeskrivelse for ekstern analyse af overvågning og
indberetning af nitratindholdet i grundvand i Danmark
Problemstilling
Der har i 2017 været en betydelig debat omkring Danmarks overvågning og indberetning af
nitratindholdet i grundvand efter nitratdirektivet og vandrammedirektivet. Der igangsættes nu en
ekstern analyse af området.
Baggrund og formål
Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at få gennemført en ekstern analyse af direktivkrav, overvågning
og indberetning af data til EU-Kommissionen om nitratindholdet i grundvand under nitratdirektivet
og vandrammedirektivet, herunder grundvandsdirektivet.
Formålet med analysen er at få en tredjepartsvurdering af (1) direktivkrav til overvågning og
indberetning af nitratindholdet i grundvand, (2) design og sammensætning af overvågningssystemet i
perioden 1989-2016 og (3) databehandling og indberetning af data om nitrat i grundvand til EU-
Kommissionen efter nitratdirektivet og vandrammedirektivet, herunder grundvandsdirektivet for
perioden 1989-2016.
Perioden er valgt ud fra, at overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet sted med
en systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Nitratdirektivet blev vedtaget i 1991 meden
implementeringsfrist på to år. Etablering af et overvågningsnet var således allerede indledt inden
gennemførelsen af direktivet.
Analysen skal konkludere i hvilket omfang Danmarks overvågning og faktiske indberetninger af
nitratindholdet i grundvandet i perioden har levet op til direktivkravene for overvågning og
indberetning. Såfremt Danmark ikke har levet op til EU's krav, skal det analyseres om overvågningen
og indberetningerne har overestimeret eller underestimeret nitratindholdet i grundvandet i forhold til
direktivernes krav og målsætninger.
Krav til kompetencer
I aftale med en ekstern leverandør vil der være krav til de faglige kompetencer, hvorunder i hvert fald
følgende vil skulle være repræsenteret:
Naturvidenskabelige kompetencer i forhold til geologi og grundvand
Viden om indsamling, statistisk bearbejdning og indrapportering af større mængder af
naturvidenskabelige data
Viden om offentlig administration herunder udformning og drift af et overvågningsprogram
Viden om EU-ret, herunder forståelse af hvilke indberetningsforpligtelser vandrammedirektivet
og nitratdirektivet medfører.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor langt man er med den indledende processen med interviews mellem leverandøren og Miljøstyrelsen og GEUS, til miljø- og fødevareministeren
1811231_0002.png
Beskrivelse af opgaven
Konklusioner og anbefalinger fra den eksterne analyse bygger på tre delelementer, herunder analyse
og vurdering af (1) direktivkrav, (2) design af overvågningssystemet og (3) de faktiske indberetninger.
For det første skal formålet med direktiverne beskrives og der skal redegøres for, hvilke krav der stilles
til overvågningen og indberetning. Hertil vil også skulle inddrages relevante vejledninger, de såkaldte
guidance-dokumenter knyttet til direktiverne. Det beskrives om kravene til overvågning og
indberetning har ændret sig over tid. Formålet med denne del er at få en juridisk vurdering af krav til
overvågningssystemet og indberetningerne, jf. nitratdirektivet og vandrammedirektivet, herunder
grundvandsdirektivet. Det skal blandt andet undersøges, hvilke krav de forskellige direktiver stiller til
repræsentativitet af overvågningen. Fortolkning af EU-direktiverne kræver, at leverandøren har
adgang til anerkendt juridisk ekspertise på området. Ministeriet stiller direktiver og andre dokumenter
fra EU, der kan have betydning for fortolkningen af Danmarks indberetningsforpligtelse, til rådighed
for leverandøren. Til denne undersøgelse hører også en vurdering af, hvordan indberetningerne er
operationaliseret gennem de skabeloner, som stilles til rådighed af EU-Kommissionen.
For det andet skal der gennemføres en analyse af overvågningssystemet og de datakilder som ligger til
grund for indberetningen. Denne del indeholder først og fremmest en beskrivelse af
sammensætningen af overvågningsnettet i Danmark, hvilke datakilder som anvendes og udviklingen af
overvågningen over tid. Det beskrives, hvilke data der ligger til grund for indrapporteringen under
direktiverne, hvordan antallet og sammensætningen af målepunkter fra forskellige datakilder er,
hvilke målemetoder der anvendes, samt hvad frekvensen er for overvågningen. Beskrivelsen dækker
udviklingen i overvågningssystemet for grundvandet for perioden 1989-2016. Ministeriet sikrer, at
leverandøren får adgang til data, eventuelt via konkrete udtræk fra relevante databaser, fra
grundvandsovervågningen i perioden 1989-2016.
For det tredje gives vurderinger af indberetningerne til EU-Kommissionen. Der gives en beskrivelse af
databehandlingen af de indsamlede data. Det analyseres om evt. justeringer af datagrundlaget både i
forbindelse med justeringer af overvågningsnettet og metodiske valg i forbindelse med indberetningen
stemmer overens med kravene i direktiverne. Hvis det ikke er tilfældet, skal afvigelser og konsekvenser
forbundet hermed beskrives. Derudover vil det skulle vurderes, hvordan de indberettende
myndigheder følger op, efter at data er indberettet, i forbindelse med høring af EU-kommissionens
rapporter. Produktet er dermed en analytisk og deskriptiv fremstilling af de dataresultater, som er
indberettet til EU-Kommissionen. Ministeriet sikrer, at konsulenten får adgang til de foreliggende
indberetninger omkring nitratindholdet i grundvand til EU-Kommissionen i perioden 1989- 2016,
samt den korrespondance, der har været mellem EU-Kommissionen og Danmark om disse
indberetninger.
Parallelt med disse tre led skal det analyseres om og i hvilket omfang kvælstofreguleringen siden
vandmiljøhandlingsplan 2 har været begrundet i hensynet til nitratindhold i grundvandet sådan som
dette er blevet indrapporteret til EU.
Analysens konklusioner
Det vil på baggrund af de tre delanalyser til sidst i rapporten kunne konkluderes, om
(1) overvågningssystemet for grundvand har kunnet generere de rigtige oplysninger i forhold til EU-
direktiverne, herunder i hvilket omfang vejledningerne har været anvendt til indrapportering og
tilstandsvurdering, (2) om de danske myndigheder i perioden har indberettet data, således at
direktivkravene er korrekt efterlevet, og hvilken udviklingstendens for nitratindholdet i grundvand
indberetningerne har givet og (3), i tilfældet af at overvågningen og implementeringen ikke tidligere
har efterlevet kravene eller aktuelt lever op til kravene, vil det skulle vurderes om overvågningen og
indberetningen er designet på sådan vis, at nitratindholdet i grundvandet overestimeres eller
underestimeres i forhold til direktivkravene. Yderligere vil det skulle konkluderes, om og i hvilket
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor langt man er med den indledende processen med interviews mellem leverandøren og Miljøstyrelsen og GEUS, til miljø- og fødevareministeren
omfang, den faktiske overvågning og indberetning, herunder eventuelt over- eller underestimering af
nitratindhold i grundvandet, har haft betydning for en selvstændig regulering af landbruget (som
udtryk for en eventuel overimplementering) samt hvilke erhvervsøkonomiske omkostninger, der måtte
have været i forbindelse hermed.
Opgavens organisatoriske rammer
Opgaven vil være forankret i Miljø- og Fødevareministeriets departement. Der nedsættes en
styregruppe med repræsentanter for departementet og leverandøren. Dialog mellem leverandør og
MST og GEUS vil foregå skriftligt. Disse spørgsmål sendes via departementet. Interviews mellem
leverandør og MST og GEUS vil kunne foregå mundtligt som led i den indledende proces.
Proces
Indholdet af projektbeskrivelsen præsenteres for Blåt Fremdriftsforum den 30. marts 2017 og vil blive
tilpasset efter tilbagemeldinger herfra. Leverandøren vil undervejs få mulighed for at interviewe de
centrale interessenter. Konsulenterne opretter en postkasse, hvortil interesserede kan komme med
input.
Medlemmerne af Blåt Fremdriftsforum samt relevante vidensinstitutioner og Kammeradvokaten vil få
lejlighed til at komme med faglige kommentarer til et udkast af rapporten. Leverandøren vil herefter
færdiggøre rapporten.
3