MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor langt man er med den indledende processen med interviews mellem leverandøren og Miljøstyrelsen og GEUS, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17

MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 585

Offentligt

NOTAT

Projektbeskrivelse for ekstern analyse af overvågning og

indberetning af nitratindholdet i grundvand i Danmark

Problemstilling

Der har i 2017 været en betydelig debat omkring Danmarks overvågning og indberetning af

nitratindholdet i grundvand efter nitratdirektivet og vandrammedirektivet. Der igangsættes nu en

ekstern analyse af området.

Baggrund og formål

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at få gennemført en ekstern analyse af direktivkrav, overvågning

og indberetning af data til EU-Kommissionen om nitratindholdet i grundvand under nitratdirektivet

og vandrammedirektivet, herunder grundvandsdirektivet.

Formålet med analysen er at få en tredjepartsvurdering af (1) direktivkrav til overvågning og

indberetning af nitratindholdet i grundvand, (2) design og sammensætning af overvågningssystemet i

perioden 1989-2016 og (3) databehandling og indberetning af data om nitrat i grundvand til EU-

Kommissionen efter nitratdirektivet og vandrammedirektivet, herunder grundvandsdirektivet for

perioden 1989-2016.

Perioden er valgt ud fra, at overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet sted med

en systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Nitratdirektivet blev vedtaget i 1991 meden

implementeringsfrist på to år. Etablering af et overvågningsnet var således allerede indledt inden

gennemførelsen af direktivet.

Analysen skal konkludere i hvilket omfang Danmarks overvågning og faktiske indberetninger af

nitratindholdet i grundvandet i perioden har levet op til direktivkravene for overvågning og

indberetning. Såfremt Danmark ikke har levet op til EU's krav, skal det analyseres om overvågningen

og indberetningerne har overestimeret eller underestimeret nitratindholdet i grundvandet i forhold til

direktivernes krav og målsætninger.

Krav til kompetencer

I aftale med en ekstern leverandør vil der være krav til de faglige kompetencer, hvorunder i hvert fald

følgende vil skulle være repræsenteret:



Naturvidenskabelige kompetencer i forhold til geologi og grundvand



Viden om indsamling, statistisk bearbejdning og indrapportering af større mængder af

naturvidenskabelige data



Viden om offentlig administration herunder udformning og drift af et overvågningsprogram



Viden om EU-ret, herunder forståelse af hvilke indberetningsforpligtelser vandrammedirektivet

og nitratdirektivet medfører.

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor langt man er med den indledende processen med interviews mellem leverandøren og Miljøstyrelsen og GEUS, til miljø- og fødevareministeren

Beskrivelse af opgaven

Konklusioner og anbefalinger fra den eksterne analyse bygger på tre delelementer, herunder analyse

og vurdering af (1) direktivkrav, (2) design af overvågningssystemet og (3) de faktiske indberetninger.

For det første skal formålet med direktiverne beskrives og der skal redegøres for, hvilke krav der stilles

til overvågningen og indberetning. Hertil vil også skulle inddrages relevante vejledninger, de såkaldte

guidance-dokumenter knyttet til direktiverne. Det beskrives om kravene til overvågning og

indberetning har ændret sig over tid. Formålet med denne del er at få en juridisk vurdering af krav til

overvågningssystemet og indberetningerne, jf. nitratdirektivet og vandrammedirektivet, herunder

grundvandsdirektivet. Det skal blandt andet undersøges, hvilke krav de forskellige direktiver stiller til

repræsentativitet af overvågningen. Fortolkning af EU-direktiverne kræver, at leverandøren har

adgang til anerkendt juridisk ekspertise på området. Ministeriet stiller direktiver og andre dokumenter

fra EU, der kan have betydning for fortolkningen af Danmarks indberetningsforpligtelse, til rådighed

for leverandøren. Til denne undersøgelse hører også en vurdering af, hvordan indberetningerne er

operationaliseret gennem de skabeloner, som stilles til rådighed af EU-Kommissionen.

For det andet skal der gennemføres en analyse af overvågningssystemet og de datakilder som ligger til

grund for indberetningen. Denne del indeholder først og fremmest en beskrivelse af

sammensætningen af overvågningsnettet i Danmark, hvilke datakilder som anvendes og udviklingen af

overvågningen over tid. Det beskrives, hvilke data der ligger til grund for indrapporteringen under

direktiverne, hvordan antallet og sammensætningen af målepunkter fra forskellige datakilder er,

hvilke målemetoder der anvendes, samt hvad frekvensen er for overvågningen. Beskrivelsen dækker

udviklingen i overvågningssystemet for grundvandet for perioden 1989-2016. Ministeriet sikrer, at

leverandøren får adgang til data, eventuelt via konkrete udtræk fra relevante databaser, fra

grundvandsovervågningen i perioden 1989-2016.

For det tredje gives vurderinger af indberetningerne til EU-Kommissionen. Der gives en beskrivelse af

databehandlingen af de indsamlede data. Det analyseres om evt. justeringer af datagrundlaget både i

forbindelse med justeringer af overvågningsnettet og metodiske valg i forbindelse med indberetningen

stemmer overens med kravene i direktiverne. Hvis det ikke er tilfældet, skal afvigelser og konsekvenser

forbundet hermed beskrives. Derudover vil det skulle vurderes, hvordan de indberettende

myndigheder følger op, efter at data er indberettet, i forbindelse med høring af EU-kommissionens

rapporter. Produktet er dermed en analytisk og deskriptiv fremstilling af de dataresultater, som er

indberettet til EU-Kommissionen. Ministeriet sikrer, at konsulenten får adgang til de foreliggende

indberetninger omkring nitratindholdet i grundvand til EU-Kommissionen i perioden 1989- 2016,

samt den korrespondance, der har været mellem EU-Kommissionen og Danmark om disse

indberetninger.

Parallelt med disse tre led skal det analyseres om og i hvilket omfang kvælstofreguleringen siden

vandmiljøhandlingsplan 2 har været begrundet i hensynet til nitratindhold i grundvandet sådan som

dette er blevet indrapporteret til EU.

Analysens konklusioner

Det vil på baggrund af de tre delanalyser til sidst i rapporten kunne konkluderes, om

(1) overvågningssystemet for grundvand har kunnet generere de rigtige oplysninger i forhold til EU-

direktiverne, herunder i hvilket omfang vejledningerne har været anvendt til indrapportering og

tilstandsvurdering, (2) om de danske myndigheder i perioden har indberettet data, således at

direktivkravene er korrekt efterlevet, og hvilken udviklingstendens for nitratindholdet i grundvand

indberetningerne har givet og (3), i tilfældet af at overvågningen og implementeringen ikke tidligere

har efterlevet kravene eller aktuelt lever op til kravene, vil det skulle vurderes om overvågningen og

indberetningen er designet på sådan vis, at nitratindholdet i grundvandet overestimeres eller

underestimeres i forhold til direktivkravene. Yderligere vil det skulle konkluderes, om og i hvilket

omfang, den faktiske overvågning og indberetning, herunder eventuelt over- eller underestimering af

nitratindhold i grundvandet, har haft betydning for en selvstændig regulering af landbruget (som

udtryk for en eventuel overimplementering) samt hvilke erhvervsøkonomiske omkostninger, der måtte

have været i forbindelse hermed.

Opgavens organisatoriske rammer

Opgaven vil være forankret i Miljø- og Fødevareministeriets departement. Der nedsættes en

styregruppe med repræsentanter for departementet og leverandøren. Dialog mellem leverandør og

MST og GEUS vil foregå skriftligt. Disse spørgsmål sendes via departementet. Interviews mellem

leverandør og MST og GEUS vil kunne foregå mundtligt som led i den indledende proces.

Proces

Indholdet af projektbeskrivelsen præsenteres for Blåt Fremdriftsforum den 30. marts 2017 og vil blive

tilpasset efter tilbagemeldinger herfra. Leverandøren vil undervejs få mulighed for at interviewe de

centrale interessenter. Konsulenterne opretter en postkasse, hvortil interesserede kan komme med

input.

Medlemmerne af Blåt Fremdriftsforum samt relevante vidensinstitutioner og Kammeradvokaten vil få

lejlighed til at komme med faglige kommentarer til et udkast af rapporten. Leverandøren vil herefter

færdiggøre rapporten.