Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 02. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 395 (MOF alm. del) stillet den 2. februar
2018 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 395
”Det fremgår af ministerens besvarelse af MOF alm. del - spørgsmål 315, bilag 1b, at Hjarnø Havbrug
A/S angiveligt har udsat 14.000 sølvlaks med en gennemsnitsvægt på 300 g i Hjarnø Havbrug den 1.
april 2016 og 15.000 sølvlaks med en gennemsnitsvægt på 175 g den 4. januar 2017. Begge
udsætninger er angiveligt sket fra Hundshage Klækkeri, der er et klækkeri- og yngelopdrætsanlæg,
som er autoriseret af Fødevarestyrelsen i 2014, men som ikke har en miljøgodkendelse på trods af, at
anlægget har været i drift i flere år. Hjarnø Havbrug A/S har først i september 2017 ansøgt om
miljøgodkendelse, og i den forbindelse beskrives anlægget blandt andet således at klækkeriet modtager
klargjorte ørred æg, som under korrekte forhold udklækkes i ferskvandsbassiner af erfarne
fiskemestre. Når ynglen er robust og vejer nok til at tåle transport, flyttes den til koncernens dambrug
under virksomheden A.M. Aqua A/S. I de nuværende rammer er der mulighed for at opdrætte ynglen
til den er 2-4 gr. Med ombygningen vil der blive mulighed for at opdrætte ynglen til den er 4-6 gr og
dermed mere modstandsdygtig til at blive flyttet og vokse videre i ferskvandsdambruget. Beskrivelsen i
forbindelse med miljøgodkendelsen betyder, at det ikke i dette anlæg har været muligt at opdrætte
sølvlakseynglen til en størrelse, så de har kunnet sættes ud i havbruget, men at de er fodret op i et
ferskvandsdambrug. Vil ministeren med baggrund heri anmode Fødevarestyrelsen om at undersøge, i
hvilket eller hvilke ferskvandsdambrug Hjarnø Havbrug A/S har opdrættet sølvlakseynglen til
sættefisk?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
”Fødevarestyrelsen har den 21. februar 2018 foretaget et ekstraordinært kontrolbesøg af Hundshage
Klækkeri med henblik på at få klarlagt, om sølvlaksene kan have været på klækkeriet indtil
udsætningen på Hjarnø Havbrug. Dette vil være i overensstemmelse med de oplysninger, som
Fødevarestyrelsen har fået fra virksomheden.
Embedsdyrlægen, der foretog kontrolbesøget, konkluderer, at det er sandsynligt, at fiskene har været
på Hundshage Klækkeri indtil udsætningen på Hjarnø Havbrug. Dette baseres på, at klækkeriet råder
over et volumen på 26,8 kubikmeter til fiskeopdræt, hvorved den maksimale bestandstæthed inden
opfiskning 1. april 2016 var på 156,7 kg pr kubikmeter. Dette er en størrelsesorden, som er acceptabel i
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk